Mit navn er... Sif Lüscher Rauff. Jeg er projektleder for Albus Festival, der er byens børnelitteraturfestival, som finder sted hvert andet år. Jeg er ansat på Aarhus bibliotekerne og arbejder til dagligt på Dokk1.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er.. åbningen af kulturhovedstadsåret den 21. januar 2017. Jeg arbejdede på det tidspunkt for Aarhus 2017. Jeg stod på Dokk1 med det store kor og var både nervøs og spændt. Da optoget kom omkring hjørnet ved politistationen, og koret begyndte at synge faldt en sten fra mit hjerte. Jeg var både lettet og overvældet på én gang.

Jeg har en svaghed for.. optrædende børn og børns fortællinger. Som en del af Albus afholder vi en landsdækkende skrivekonkurrence. 500 ord. Og jeg kan ikke læse mig igennem børnenes historier uden at komme til at græde. Det samme gælder, når der er morgensang på mine børns skole eller MGP i tv.

For tiden er mit hoved fuld af.. en god blanding af snot og ideer til den næste Albus Festival, som kommer i november 2020. Det er vigtigt for mig, at Albus skiller sig ud som en helt særlig børnelitteraturfestival, som både er interessant for børn, familier, unge og fagpersoner. Og som er meget mere end 4 dages sjov med bøger.

Hvis jeg var borgmester i byen.. ville jeg sørge for at alle børn havde adgang til bugnende skolebiblioteker – både med den fineste nye børnelitteratur, gamle klassikere, tegneserier og platte komedier. Børn skal selv vælge, hvad de har lyst til at læse – og de skal have noget at vælge imellem.

Jeg bliver ofte spurgt om.. jeg bruger al min tid på Albus. Og det gør jeg selvfølgelig ikke. Men Albus er meget mere end et arbejde og opgaver, det er et univers, som hele tiden kan udvides og udvikles, og som altid er med mig.

Jeg bliver inspireret af.. alt muligt. Men nok mest af børn. Børn er virkelig gode til at stille spørgsmål og til at se sammenhænge, som de voksne har fralært sig. Helt generelt mener jeg, at det er vigtigt altid at være åben for inspiration fra andre. Vi kan ikke komme på alle de gode idéer selv – det er der ingen, der kan.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er.. skoven ved Ballehage en tidlig sommermorgen. Der er altid fyldt med mennesker på vej ned for at morgenbade og solen skinner gennem bøgetræerne. Jeg cykler bare forbi, men synes stadig, at det er den perfekte måde at starte dagen på.

Jeg bruger for meget tid på.. at sidde i en bus. Min cykel er i stykker, og jeg trives slet ikke med køreplaner og ventetid. Til gengæld får jeg mulighed for at høre nogle lydbøger på turen, og lige nu hører jeg ’Ilttyv’ af Nicole Boyle Rødtnes, som jeg ikke har fået læst.

Folk ved ikke.. ret meget om mig. Jeg bruger ikke sociale medier. For længe siden studerede en af mine veninder i USA, hvor Facebook var kæmpestort. Hun syntes, at det var den bedste måde at holde kontakten med sine venner. Jeg kom derfor på og tog mig selv i at sidde og se på billeder af min veninde til fest i USA. Og det forstod jeg simpelthen ikke meningen med.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.