Natbordet er altid tildækket af magasiner, storforbruger af kulturlivet og stærk tilhænger af hjemmebagte surdejsboller i weekenden. Har haft alle mine leveår i Aarhus og har i dag base i et hyggeligt træhus i Malling. BA i Medievidenskab ved AU og MA i Analytisk Journalistik ved DMJX.
Eks-københavner og efter 1½ år stadig nyforelsket i Aarhus. Man ser mig sjældent uden et gør-det-selv-projekt i hånden og mindst fem i tankerne. Jeg er for nærig til at bruge fitnesscentrene og heldigvis også letbanen. Så den daglige motion klares op ad bakken til DMJX, hvor jeg er i gang med at uddanne mig til en vaskeægte journalist med forkærlighed for de almindelig menneskers vigtige historier.
Aarhusiansk fynbo med en lang karriere som fotograf i det jyske. Uddannet reklamefotograf i Aarhus i 1988 og selvstændig fotograf med Vembyephoto siden 2007. Drives af kærligheden til fotograffaget, menneskene og de mange muligheder i smilets by. Det hele er jo en stor legeplads.
Aarhusbaseret nordmand, elsker arkitektur, nattens lys og min danske hjemby. Freelancefotograf og ejer af virksomheden Avadrone, hvor jeg skyder dronebilleder.
Dybt afhængig af sport, passioneret om naturen og inspireres af mødet med andre kulturer. Har en forkærlighed for havet, og man finder mig oftest slæbende på alt for meget kameraudstyr langs stranden. Født Amagerdreng, men er nu bosat i Aarhus. Læser til Fotograf på Medieskolerne i Viborg.
Efter 5 år i på Vesterbrogade er teltpælene rykket til Skejby og Mollerup Skov som nærmeste nabo. Er vild med sport, sort kaffe og grønne Tuborg. BA i Brasilianske Studier og nu på tredje semester i Analytisk Journalistik.
Grafiker, fotograf og konceptudvikler i tøjbranchen. Jeg hader regneark og leder altid efter mine nøgler, elsker fotografiet og visuel historiefortælling.
Er stadig på mit første år i Aarhus, men den har allerede formået at charme sig så meget ind på mig, at jeg ikke kan andet end at holde af dens stejle bakker og dens mange musikalske festivaler. Jeg holder til på DMJX, hvor den står på journalistik dagen lang. Ellers står den på hygge i mit bofællesskab, hvor jeg elsker at bage morgenboller og har en lidt for stor koppesamling.
Aarhus-journalist i læserens tjeneste. Det bedste jeg ved, er en gåtur i Riis Skov og svømmetur i havet, og så har jeg en forkærlighed for kunst, taleradio og iskaffe. Med en BA i Kunsthistorie og en MA i Analytisk Journalistik brænder jeg for at gøre kunsten og kulturens univers tilgængeligt og relevant for så mange læsere som overhovedet muligt gennem levende og beskrivende kulturjournalistik.
Skadet af sit fag på den bedst tænkelige måde - ser lys, vinkler og kompositioner i alt fra bambus skove på Bali til hundelorten med flag i på gågaden. Udlært reklamefotograf og står bedst i modlys.
Aarhus-tilflytter, som er kommet for at studere kommunikation på DMJX, men bliver hængende af ren kærlighed til byen. Du kan højst sandsynlig finde mig i Riis Skov med en podcast i ørene, i midtbyen med en kold øl i hænderne eller på tribunerne til en Bakken Bears kamp.
Born and raised i Aarhus og aldrig rigtigt kommet videre. Har af den grund altid en stærk trang til at rejse ud og udforske verden. Hvis ikke jeg hygger med vennerne eller kæresten, befinder jeg mig nok i mørkekammeret, hvor en ny hobby, over de sidste år, har opslugt en del af min tid. Er færdigudlært fotograf i september 2022 på Medieskolerne i Viborg.
25-årig ekshorsensianer og ekstrøjborggenser, der nu er bosat i Aarhus Vest. Hvis du ikke kan høre mig skrige af rædsel, når jeg hopper i det iskolde vand på havnen, kan du sikkert finde mig med et af mine mange halvfærdige strikkeprojekter i hånden. Ellers er jeg nok i gang med at slubre en tilpas lunken kop kaffe i mig hjemme på mit skønne kollegie.
Ærkekøbenhavner, der har rykket rødderne til Jylland for at studere journalistik på DMJX. Du kan højst sandsynligt finde mig med en øl i hånden på en solskinsdag, ude på en løbetur i Riis skov eller med en kop kaffe hjemme i mit kollektiv. Jeg trives bedst med mennesker omkring mig, og jeg brænder derfor også for de fortællinger, der kommer helt tæt på helt normale mennesker og deres livshistorie.
Aarhus-pige, foto- og kage elsker. Driver til daglig selvstændig fotografforringning, Niloka, med studie på Frederiksbjerg. Er vild med billeder af mennesker, ikke mindst børn og at være med til at skabe minder. Har været igang i 7 år og glæder mig kun til at se, hvad der er i vente af nye udfordringer i fremtiden.
Er uddannet reklamefotograf og har været selvstændig siden 2001. Holder til daglig til i de kreative bygninger på Sydhavnen, hvor jeg skyder billeder og film til industri, reklame og medier.
Sønderjyde, der nu bor i Latinerkvarterets brogede gader og larmende barer. Jeg elsker, når jeg bliver opslugt af en bog, og hvis der står en simreret på komfuret, så er lykken gjort. Ihærdig dagdrømmer og umotiveret fitnessbruger, der skamfuldt tager Letbanen hver dag til DMJX, hvor jeg læser journalistik, selvom der kun er 20 minutter på cykel.
Kameraet er min fremstrakte hånd, mine åbne arme, mit skridt ud i verden. Kan fortabe mig i pixels, blive høj på et lysindfald og varm om hjertet af den sublime komposition. Er uddannet reklamefotograf, højskolelærer, wannabe cykelmotionist og instagrammer. Men allermest er jeg en fotograferende far i Aarhus.
Er uddannet reklamefotograf, men holder mest af det personlige portræt og den skildrende reportage. Glæder mig dagligt over byen, den gode kaffe og kulturlivet i Aarhus. Bor lige nord for Riis Skoven. Cand. mag. i Medievidenskab og samfundsfag.