Mit navn er … Nikoline, og jeg er … evigt nysgerrig på verden omkring mig. Jeg er uddannet indenfor antropologien, jeg er KaosPilot og partner i kvindenetværket Ladies First Network. Alle disse steder har hjulpet mig og hjælper mig med hver dag at stille en masse spørgsmål til, hvordan vi navigerer, organiserer og møder verden omkring os – og ikke mindst, hvilke sociale regler, der påvirker os.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er … at cykle ud til Moesgaard gennem skoven og de (lidt for mange) bakker, da jeg studerede antropologi. At gå igennem Latinerkvarteret en sommerdag, hvor borde og bænke fyldes med liv og fortællinger. At være næsten alene i salen i Øst for Paradis med en pose saltlakridser. At jeg i denne by har fået lov til at vokse, personligt og fagligt, med en hastighed, der til tider gør mig forpustet. Tak for det, Aarhus!
Jeg har en svaghed for … efteråret og alt, hvad der hører årstiden til: De falmende grønne farver, det kølige vejr og den blå himmel, grønsagerne, striktrøjerne og ikke mindst indendørs-hygge med nybagt brød og varm kaffe. Ellers har jeg en kæmpe svaghed for de “store” samtaler om samfundsstrukturer, kønsnormer, privilegier og de ting, vi tager forgivet i vores hverdag. De slags samtaler, hvor man er helt rød i kinderne og lettere ør i hovedet efterfølgende.
For tiden er mit hoved fuld af … fællesskabers betydning i vores hverdag og samfund. Jeg tror på, at fællesskaber har et stort forandringspotentiale, og at kollektiv handling og læring er et af de vigtigste fundamenter for vores samfunds udvikling og trivsel. Men til tider glemmes styrken i aktivt at skabe stærke fællesskaber omkring os, hvor vi kan løfte hinanden og samles om en fælles sag eller samskabe løsninger på de udfordringer, vi har og møder. Så jeg er interesseret i, at vi aktivt skaber stærke, alsidige og relevante fællesskaber for os selv og vores fælles fremtid.
Noget af det vigtigste for mig er … at alle føler sig hørt, anerkendt og respekteret. Når vi skaber fællesskaber er “forarbejdet”, der gør at alle føler sig velkomne og har en stemme, utroligt vigtigt. I et stærkt og alsidigt fællesskab bør der være en anerkendelse af, at alle bringer valide oplevelser og erfaringer med sig, der kan være relevante og betydningsfulde for fællesskabet. Herved skaber vi sociale rum, hvor der er plads til forskellighed og gensidig læring, hvilket er noget af det smukkeste, jeg ved.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … skabe rum og fællesskaber for samtaler omkring innovation, vækst og bæredygtighed, og hvad disse begreber betyder for individer, erhverv og samfund. For at kunne skabe innovation, vækst og bæredygtige løsninger er der behov for et øget fokus på diversitet i køn, alder, etnicitet, erfaring og faglig baggrund, dér hvor innovationen sker og skabes. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne slå et slag for mere fokus på diversitet i eksempelvis iværksætteri, ledelse, bestyrelse og ikke mindst indenfor STEM-området (Science, Technology, Engineering & Mathmatics). Derved vil vi kunne skabe repræsentative, bæredygtige og nytænkende løsninger og produkter i kommunen.
Jeg bliver inspireret af … at forestille mig en mulig fremtid: At drømme om det, der endnu ikke er sket, men sitrer lige under overfladen. Jeg bliver også inspireret af min omgangskreds og netværk, der har så meget handlekraft og aktivistisk virkelyst, men samtidig er meget reflekterede over deres handlinger og konsekvenserne ved dem. Min partner i Ladies First Network Louise Marie og hendes tilgang til arbejds- og familieliv inspirerer mig. Og så selvfølgelig litterære værker af Audre Lorde og Sara Ahmed og podcasten Mothers of Invention.
Jeg bruger for meget tid på … DR TV… eller vent, kan man bruge FOR meget tid på DR TV? Lad mig bare sige det sådan, at DR TV laver nogle dejligt (afstressende) programmer, der fungerer godt for mig, når jeg skal koble af og opretholde illusionen om, at jeg holder mig ajour med verden omkring mig. Lige nu ser jeg programmet ‘Jada – lillebitte kæmpestor’ om sangeren Jada og hendes rejse i musikverdenen. Og så har jeg netop færdiggjort ‘Mormor på mandejagt’!
Folk ved ikke … at jeg gemmer nærmest alle breve, hilsner og postkort, jeg får. Jeg har hele kasser fyldt med breve helt tilbage fra starten af min folkeskoletid. Jeg er faktisk meget nostalgisk, og kasserne fungerer som en tidslomme, der har evnen til at transportere mig tilbage til en følelse, en duft eller et bestemt sted. Det betyder også, at jeg altid lige skal tage mig mod og tid til at åbne låget og kaste mig ned i rejsen af mine minder.
Jeg fandt for nylig ud af … at jeg vil slå op med ordene “jeg har travlt” og finde nye måder, hvorpå jeg kan sige, at jeg laver en masse spændende ting, der optager mig. Ordene “jeg har travlt” har forladt min mund alt for mange gange i den seneste tid og jeg er nået frem til, at de hverken gavner mig at sige eller andre at høre. Så de er til evaluering for tiden.
Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.