Ordet er frit: Louise Bak Kragelund

Mit navn er … Louise Bak Kragelund, og jeg er … 37 år og formand for Mødrehjælpens lokalforening i Aarhus. Første halvår af 2020 har vi i foreningen blandt andet følgende aktiviteter på programmet: Aarhus Skøjtehal i februar, Legoland før Påske, ride/fisketur i maj måned og sommerlejr til Kaløvig fem dage i sommerferien. Mødrehjælpens lokalforeninger er sat i verden for at arrangere spændende aktiviteter og oplevelser for børnefamilier i lokalområdet og herigennem bidrage til dannelsen af netværk på tværs. Aarhus lokalforening er drevet udelukkende af frivillige kræfter og støttes af lokale fonde, private donationer og medlemsindtægter, hvilket gør det muligt at udbyde aktiviteterne gratis.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … fra omkring 1999. Mit første møde med strækningen langs Kystvejen og udsigten over Aarhus bugt derfra. Jeg var på sommerferie med nogle veninder og boede på vandrehjemmet i Risskov. Jeg synes, at strækningen langs Strandvejen og Kystvejen op til Risskov var helt fantastisk, en smule sydlandsk og eksotisk, og jeg tænke, at her kunne jeg godt bo og slå mig ned… Drømmen blev til virkelighed efter studentereksamen fra Lemvig Gymnasium i 2001. Jeg flyttede op under taget i en lille delelejlighed i den gamle cigarfabrik Hjelmensgade og studerede mit første år i byen på 1-årig HH på Aarhus Købmandsskole i Viby.

Jeg har en svaghed for… chokolade og søde sager… social retfærdighed… ligestilling mellem kønnene… genbrug og bæredygtig tøjproduktion.

Folk ved ikke … at Mødrehjælpens børnetøjsbutikker er for alle, og at man kan købe hjemmestrik, brugt tøj i rigtig god kvalitet, og sommetider nyt tøj doneret fra børnetøjsfirmaer til yderst bæredygtige priser. Tøjet sorteres grundigt og vaskes i parfumefrit vaskemiddel før det stryges og hænges ud i butikkerne. At når man, når man handler i butikkerne, både støtter miljøet og et godt formål… Win for familier, som har glæde af rådgivning og støtte fra Mødrehjælpen, win for miljøet, og win for dig selv som forbruger. What’s not to like?

For tiden er mit hoved fuld af … alt det, som jeg gerne vil gøre og have på plads før mit første barn (en lille dreng) kommer til verden om to måneders tid. I foreningsøjemed er jeg optaget af at forberede turen til Aarhus Skøjtehal og vores årlige generalforsamling til februar. Derudover, fylder rekruttering af medlemmer og aktivitetsfrivillige, som har lyst til at deltage i planlægning og afvikling af ture og aktiviteter i 2020, også en del. Vi barsler desuden med opstart af projekt ”Måltidet”. En madlavningsaktivitet for hele familien, der har til formål at skabe madlavningsglæde og fælleskab omkring at lave mad og spise sammen. Til opstart af aktiviteten har vi været så heldige at få tilknyttet en praktikant fra VIA Health and Nutrition på fuld tid i hele to måneder. Privat er det tanker om, hvordan det mon bliver at føde et barn og blive mor og familie for første gang, der fylder. Jeg har endnu lidt svært ved helt at forestille mig, hvordan mit nye liv med et lille barn i praksis vil blive. Det er en smule overvældende at tænke på at skulle have ansvaret for et lille menneskes trivsel og udvikling de næste mange mange år frem i tiden. Hidtil har jeg jo bare haft ansvaret for mig selv og min egen gøren og færden.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … prise mig lykkelig for at være borgmester i en lille storby som Aarhus, der har udviklet sig kolossalt meget, siden jeg flyttede hertil første gang, og som er rig på så meget, også på kultur og natur. Når det er sagt, så ville jeg arbejde for flere midler til social- og udsatteområdet. Byen bør også være kendetegnet på, hvordan den bakker op om de borgere, der har allermest brug for det, hvis du spørger mig. Jeg ville også arbejde for ikke at blænde for solen i byen, og udsigten over vandet, ved at undgå at plastre kysten og midtbyen til med højt sjælsforladt etagebyggeri. Jeg ville arbejde for at sætte byggetempoet ned, og stille krav til bygherrerne om at bygge lavere, mere opfindsomt, mere detaljeret og i forskellige former, og mere i træ.

Jeg bruger for meget tid på … altid at bekymre mig om worst case og at surfe rundt på DBA for at lede efter ”unikke fund og skatte”.

Jeg bliver ofte spurgt om … hvorfor jeg valgte at engagere mig som frivillig i lige netop Mødrehjælpen. Jeg svarer, at jeg valgte Mødrehjælpen, fordi det giver enormt meget mening i mit liv at være med til at skabe oplevelser i fælleskab med andre mennesker som deler mange af de samme værdier og interesser som mig. Derudover, fordi jeg elsker at have det sjovt med børn, og at møde nye spændende mennesker. Det fede ved Mødrehjælpen er også at man kan engagere sig som frivillig, og deltage på mange måder, og i det omfang man har tid og lyst til. 

Kunne jeg skrue tiden tilbage, ville jeg … være påbegyndt min uddannelse fra Statskundskab på Aarhus Universitet lidt tidligere og have afsluttet den på normeret tid. Jeg ville udover et halvt års praktikophold i Slovakiet, også have læst et semester på et andet europæisk universitet. For mig er den bedste måde at opleve et andet land og en ny kultur på, at bo der en periode. Plus, man forstår sin egen kultur på en anden måde, når man får den lidt på afstand, og man har en anden, eller flere, at sammenligne den med, tror jeg. 

Jeg fandt for nylig ud af … at ungdommen kun er til låns, selvom det lyder tilbageskuende og gammelklogt, og at man må acceptere at blive ældre både indeni og udenpå hele vejen gennem livet.

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.