Mit navn er … Camilla Fabricius, og jeg er … glødende naturelsker. Som i kompost, bæredygtigt, cirkulært, miljø, økologi, giftfri, dyrevelfærd, grundvand, biodiversitet, Smag på Aarhus, vinden i ansigtet på cyklen, stop spild af mad, wild fooding – læg dertil mine mere specifikke interesseområder.

Det særlige ved at være aarhusianer er … den jordbundne og positive tilgang, der præger vores hverdag. Jeg elsker, at vi smiler og hilser på hinanden ved Rema 1000 eller i bussen.

Jeg har en svaghed for … genbrug – i mit hoved kan alt genbruges, som i alt. Så hvis jeg møder noget derhjemme, som jeg ikke lige ved, hvordan jeg skal bruge igen, er min taktik at samle det i en bunke, eller på en hylde, i forventning, om at det engang i fremtiden vil kunne genbruges.

Jeg kan godt blive træt af … at min kæreste ringer efter storskrald og fjerner bunkerne.

Lige siden jeg var barn … har jeg været styret af en stærk og til tider ubøjelig fornemmelse for retfærdighed på vegne af vores samfunds svageste medlemmer.

Jeg kunne godt tænke mig at drikke en kop te med … Madeleine Albright, Emma Watson og Sheryl Sandberg. Og så ville jeg selvfølgelig også invitere min egen partiformand, Mette Frederiksen, for det ville virkelig være en samtale, som ville rykke på den lange bane.

Det bedste råd, jeg nogensinde har fået, er … ”Du skulle tage og få undersøgt, om du har nogle fødevareallergier.” Det havde jeg, og rådet er hermed givet videre.

Et sted, jeg elsker i Aarhus … er Den Gamle By. Med en uddannelse som skolelærer med linjefag i historie, så vender jeg altid tilbage til Den Gamle By. De er fremragende til at fortælle nærværende, til alle aldre og alle sanser. Og så ved jeg, at de arbejder på nyt om haven og maden, så der er bestemt fortsat grund til at komme der.

Jeg bliver ofte spurgt om … hvorfor jeg er i politik. Dertil svarer jeg noget i retning af: At ville forbedre den måde, som vi lever sammen på, er ikke småting, og man må forvente at sådan en ambition kommer med en hvis udfordring. Hvis ikke borgerne kan blive sure på os, som tager den endelige beslutning, hvem står så til ansvar?

Jeg ville ønske, alle aarhusianere vidste … hvor mange psykiske lidelser, der kunne helbredes, hvis der var ressourcer, forskning og viden til dem. Hvor mange mennesker, der kunne arbejde. Hvor meget smerte, der kunne lindres. Hvor mange familier, der kunne heles – hvis vi som samfund beslutter at give den hjælp, der er nødvendig, og som disse familier fortjener.

 

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.