Da Aarhus Byråd i 1911 besluttede at opføre Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg var det på én betingelse – at observatoriet skulle stilles i undervisningens tjeneste. Og i dag, mere end hundrede år senere, benytter man fortsat observatoriet til undervisning af nysgerrige aarhusianere såvel som astronomistuderende fra Aarhus Universitet. Vi har været med på rundtur i det historiske observatorium, hvor vi fik muligheden for at se nærmere på nattehimlen.

Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Christer Riis Malfoy, Ole Rømer Observatoriet


Astronom eller spion?
Historien om Ole Rømer Observatoriet starter helt tilbage i 1908, hvor den tyske astronom Friedrich Krüger indgav en anmodning om at flytte sit observatorium til Aarhus. Forslaget var, at han ville medbringe alt sit udstyr, hvis blot der blev stillet en bygning til rådighed, hvor han kunne stille det i. Året efter besluttede man i Aarhus Byråd – efter stor diskussion i offentligheden vel at mærke – at bygge observatoriet i Højbjerg.

Mange aarhusianere var bange for, at Friedrich Krüger var spion, og teleskoperne skulle bruges til at overvåge skibstrafikken i Århusbugten. Dette forsikrede byrådet om ikke var tilfældet, men skeptikerne holdte ved mange år frem. Efter første verdenskrig brød ud i 1914 begyndte politiet og hæren at tage rygterne alvorligt. Man gennemsøgte observatoriet af flere omgange – dog uden at finde noget, der bekræftede anklagerne. Beskyldningerne tog hårdt på Friedrich Krüger, der blot forsøgte at udleve sit erhverv. Han døde i 1916.

Opkaldt efter aarhusiansk astrofysiker
Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom og fysiker Ole Christensen Rømer, der levede i årene 1644-1710. Han var i 1675 den første til at påvise, at lyset ikke breder sig med øjeblikkelig hast, men derimod har en egentlig hastighed – 230.000 km/s – også kaldt lysets tøven. Et gennembrud i astrofysikkens verden, der i starten modtog en del kritik, men senere hen blev accepteret. Hans observationer var dog ikke helt korrekte, da lysets hastighed i dag måles som værende ca. 300.000 km/s. Senere hen blev Ole Rømer både borgmester og politidirektør i København, hvor han spillede en stor rolle i at udrydde fattigdom i byen.


Offentlige forevisninger
På Ole Rømer Observatoriet kan man i dag opleve stjerner og planeter på helt tæt hold, når der bliver afholdt forevisninger på det nu fredede observatorium i månederne fra oktober til april. Med de topmoderne 11-tommers teleskoper kan man få et kig tæt på planeter som Mars, Jupiter og Saturn – eller på månens overflade med dens mange kratere. Derudover er der fremvisning af billeder fra Hubble-teleskopet samt snakke om solsystemet, sorte huller, tidsrejser og meget mere. Hver måned er der ca. 15. forevisninger, og normalprisen er 25 kr. pr. person. Der er i vinterferien åbent alle dage fra 18:00 – 20:00.

Oriontågen – afstand: ca. 1.470 lysår.
Foto: Ole Rømer Observatoriet med et Cassegrain-teleskop (50 cm).

 

Hvirvelstrømsgalaksen – afstand: ca. 1.200 lysår.
Foto: Ole Rømer Observatoriet med et Cassegrain-teleskop (50 cm).

 

Håndvægtstågen – afstand: ca. 1.200 lysår.
Foto: Ole Rømer Observatoriet med et Cassegrain-teleskop (50 cm).

 

Messier 99 – afstand: ca. 56 mio. lysår.
Foto: Ole Rømer Observatoriet med et Cassegrain-teleskop (50 cm).

 


Månen – afstand: ca. 384.400 kilometer.
Foto: Ole Rømer Observatoriet med et Cassegrain-teleskop (50 cm).