Mit navn er… Annemette Kure Andersen, og jeg er… digter. Som barn ville jeg gerne være balletdanser, men jeg var lidt for tyk og var tit syg med bronkitis og lungebetændelse, så det kom aldrig rigtig på tale, at det var denne vej, jeg skulle gå. Men som voksen fik jeg mulighed for at følge et kursus i ballet på et hold for uøvede i Aarhus. Det var sjovt at være med til, og det er fantastisk at bo tæt på en by, der tilbyder så mange forskelligartede aktiviteter.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er… dengang, jeg lå på en lille pinkfarvet børnesofa i akutmodtagelsen på Skadestuen. Jeg kunne ikke andet, for jeg havde 40,7 i feber og frygtelig ondt flere steder. Jeg blev indlagt og overført til Infektionsafdelingen på Aarhus Universitets Hospital, hvor jeg fik stillet diagnosen Legionærsyge. Det er en infektion med bakterier, som har en ikke ubetydelig dødelighedsprocent. Jeg var lykkelig, da jeg blev udskrevet en uge efter. Jeg var meget taknemmelig for at være blevet reddet af det fagligt dygtige personale, der også forstod at drage omsorg for patienten. Det er et stort privilegium at bo tæt på et Universitetshospital.

Jeg har en svaghed for… udendørsmarkeder med frugt og grønt, antikvariater og genbrugsbutikker. Heldigvis har Aarhus alt dette. Jeg holder rigtig meget af at komme på markedet på Ingerslevs Boulevard og gå mellem boderne, der bugner af blandt andet flot og farvestrålende frisk frugt, grøntsager, blomster og planter.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg… undersøge muligheden for både bedre vedligeholdelse og udbygning af cykelstier i Aarhus og omegn. For os, der færdes på cykel til daglig, ville dette virkelig være en gave.

Jeg kommer aldrig til at forstå… hvorfor der findes mennesker, der kun vil deres eget bedste.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er… området ved Domkirken. Dels Store Torv, dels de små hyggelige gader Studsgade, Borggade og Klostergade. På Store Torv er jeg tit inde i boghandlen Kr. F. Møller, og jeg kan stadig huske, hvor glad og stolt jeg blev, da jeg for adskillige år siden, fik øje på min første digtsamling ”Dicentra spectabilis”, som betyder løjtnantshjerte, i vinduet hos netop denne boghandler, fordi den for mig repræsenterer kvalitet og soliditet.

Jeg bruger for meget tid på… at løbe. Men prøver til stadighed at slå min egen rekord. Jeg løber den samme rute hver gang og tager tid.

Mine venner siger altid til mig… at jeg kan have en tendens til at bruge for mange ord, når jeg skal fremstille en sag. Men se nu bare – her var et par ikke alt for omstændelige sætninger!

Folk ved ikke… at jeg har en drøm om at åbne en butik inde i Aarhus. Den skulle sælge italiensk vin. Nogle af mine bedste oplevelser på rejser til Italien har været ude på forskellige vingårde. Det har været både spændende og fornøjeligt at tale med indehaverne af blandt andet Tiburzi i Montefalco og Brunelli i Valpolicella, da jeg er så heldig at kunne tale italiensk, eftersom jeg er cand.mag. med hovedfag i italiensk.

Jeg bliver inspireret af… små stykker af den virkelighed, som jeg færdes i, især naturen. Disse brudstykker eller indtryk bliver opbevaret i hukommelsen, og på et tidspunkt bliver de omsat til skrift. Erindringsstykkerne er en form for billedligt materiale, som bliver transformeret til ord i mine digte. Jeg ved aldrig helt, hvornår det sker. Det kan jeg ikke præcist angive dage og tidspunkter for.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.