Hver onsdag og lørdag skifter en lille gruppe aarhusianere arbejdstøjet ud med militæruniform og legetøjsgeværer, når de indtager Aarhus Hardballbane i Brabrand for at spille hardball. En sport, hvor fællesskabet trækker, men hvor det også kan gøre ondt på pengepung og krop.

Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Christoffer Åberg Jensen

”Jeg er ramt!” råber en soldat i militæruniform med et rødt bånd om armen. Han tager sig til det ene ben, hopper i smerte på det andet og bevæger sig væk fra regnen af kugler, der har retning imod ham.

Omkring ham samles et mylder af umærkede fjender, som rykker nærmere deres mål: Et fort med et hejst flag, som beskyttes af soldater med røde armbånd. Langsomt, men sikkert, lister de sig gennem passager af containere og paller ind i fortet med geværløbende stift rettet fremad.

Pludselig lander en granat mellem fjenderne. Den afgiver et øredøvende knald og hvæser højlydt, mens den spyer 100 plastikkugler afsted i en radius af fem meter. De, der er for tæt på, bliver ramt og tilintetgjort på få sekunder. Flaget i fortet forbliver hejst, og soldaterne med armbånd har sejret.

Mest af alt minder scenen om en stor militæraktion. Men i virkeligheden er det bare for sjov, når op imod 50 aarhusianere samles for at dyrke hardball på Aarhus Hardballbane i Brabrand. Her nedkæmper voksne mænd og kvinder hinanden med realistiske våben, der skyder med plastikkugler.Gentleman-sport for drengerøve
En af de militærklædte mænd med armbånd, som er til at finde på banen, er 28-årige Patrick Bechsøfft Madsen. Til daglig arbejder han som murer, men hver onsdag og lørdag springer han i militærudstyret for at løbe på banen med sit hardballhold, Titans.

”Det er en rigtig drengerøvssport, for dem der nok aldrig bliver voksne. Vi får lov til at lege røvere og soldater, men der er noget seriøsitet omkring det. Det handler ikke bare om at skyde kugler afsted og håbe på, at de rammer. Man lever sig ind i det,” siger Patrick Bechsøfft Madsen.

Han er bredskuldret som en jægersoldat med tilhørende tatoveringer på armene. Han har i dag iklædt sig grønne militærbukser, skudsikker vest, håndgranater og en sikkerhedshjelm, som dækker ansigtet. Udstyr, som han har samlet på gennem de 14 år, hvor han har spillet hardball.

”Fællesskabet er noget af det bedste herude. Alle kender alle, vi er mange forskellige aldersgrupper. På samme tid er det på sin vis en gentleman-sport. Modsat paintball, hvor man kan se, hvor man bliver ramt, så skal man i hardball stå ved, at man er blevet ramt,” siger han.

Opfundet i Japan
Hardball – også kendt som airsoft – blev opfundet i Japan i 1970’erne som et skydespil, der skulle være et modsvar på landets restriktive våbenlov, som forhindrede folk i at eje skydevåben. Man byggede våbnene som nøjagtige kopier af den ægte varer, som i stedet blev brugt til målskydning.

Det er en rigtig drengerøvssport, for dem der nok aldrig bliver voksne. Vi får lov til at lege røvere og soldater, men der er noget seriøsitet omkring det.Patrick Bechsøfft Madsen

Og den ægte vare er det, de fleste hardballspillere tilstræber. Våbnene skal gerne være samme udseende og vægt som den dødelige modpart. Dertil kommer udstyr som camouflagebukser, mikrofoner, samtalesystemer, militærveste og meget mere, fortæller Patrick Bechsøfft Madsen, som har investeret i noget af det bedste, man kan få.

”Ser man bare på det, jeg har på i dag, løber det nok op i 15.500 kroner. Alene geværet koster 8.000 og brillerne 500 kroner. Det ryger hurtigt op i nogle store beløb, og det er en dyr sport, som man ikke bare får råd til på en dag,” siger han og tilføjer, at hans hold har brugt 2 år på at købe ens udstyr.

Men især beskyttelsesudstyret er vigtigt, for det gør ondt at blive ramt af de små kugler, som skydes afsted med en fart på 100 meter i sekundet. Ofte efterlader det et rødt mærke på kroppen, der er på størrelse med en 50 øre. Et ’myggestik’, som de rutinerede spillere på banen kalder det.

”Man kan godt blive lidt aggressiv af at spille, hvis man bliver ramt de rigtige steder eller bliver skudt på klods hold. Det værste, jeg har prøvet, var at blive ramt i øret, hvor kuglen sad fast. Så man skal huske beskyttelsesudstyret,” siger Patrick Bechsøfft Madsen.Må kigge langt efter piger i trøjen
Til trods for at sporten kan være dyr at starte til, er den steget i popularitet gennem årene. Udover en fast kerne på 100 mennesker, så har Aarhus Hardballbane næsten 2.500 mennesker på Facebook, der følger med i, hvad der rør sig på banen, fortæller Danh Cong, som er indehaver af banen.

”Vi ser, at det er blevet mere og mere populært, siden vi åbnede i 2012. Dengang kunne vi ikke selv kunne finde et stykke jord, hvor vi kunne spille. Og der var kun to faste steder, hvor man kunne dyrke i nærheden af Aarhus. Nu er der åbnet 12-13 baner mere bare i Jylland,” siger han.

Men til trods for at interessen ifølge Danh Cong er stigende, er det stadig en sport, som indgyder til mandehørm. Man skal i hvert fald kigge langt efter kvinder i trøjen på Aarhus Hardballbane, selvom de findes.

”Det er jo en sport for drenge. Her kommer ikke nær så mange kvinder, som der kommer mænd. Men vi ser alligevel en udvikling, som viser, at flere piger er kommet til i årenes løb. Før i tiden var vi slet ingen, hvorimod vi måske er et par stykker, som spiller fast nu,” fortæller indehaveren.En lille lukket verden, hvor alle er velkommen
Tilbage i safe zonen på Aarhus Hardballbane står Patrick Bechsøfft Madsen og gør klar til næste runde. Tonen mellem spillerne er kontant, og samtalen går på, hvordan sidste spil gik.

Her er jargonerne endeløse: ”Jeg blev pløkket ned fra zigzag, lige efter jeg kom ud af spawn. Næste gang dækker jeg Woods,” lyder det, mens magasinerne bliver fyldt op med plastikkuglerne.

Til trods for, at hardball er en lille og lukket verden, er alle velkommen. Det kan godt være, at det gør ondt at blive ramt af plastikkuglerne, men det skal ikke afskrække en fra at prøve spillet. For der er så meget mere ved det end bare at pløkke hinanden ned, mener Patrick Bechsøfft Madsen.

”Man skal ikke være bange, især hvis du kan lide at få adrenalinen op at køre. Det handler ikke kun om at skyde, det handler også om strategi. De bedste oplevelser får man sammen med sit hold, når man får succes. Det er jo det, vi kommer for alle sammen: At vinde.”

TEKNIK OG REGLER 

’Safe zone’ er det afsikrede område, hvor spillerne forbereder sig på, at de skal på banen. Her må de hverken skyde, have magasiner i eller sigte på hinanden med skydevåbnene. Det er det eneste sted, hvor man ikke er påkrævet at have beskyttelsesmaske på.

’Spawn zone’ er, hvor spillerne starter på hver sit hold. Det er også her, spillerne løber tilbage, når de er blevet ramt. Hvert hold har et begrænset antal liv, alt efter hvilket spil, de spiller. På banen skal man altid have beskyttelsesmaske på.

’Game modes’ er de forskellige former for spil, der spilles på banen – blandt andet Team Deathmatch, hvor det handler om at dræbe hele det andet hold, til de ikke har flere liv, og ’Capture the Flag’, hvor det handler om at holde alle tre flag på banen i 1 minut.

Våbnene kan være drevet af både el og gas, alt efter hvilken model der er tale om. Normalt skyder de med mellem 80 og 120 m/s, men kan indstilles til mere alt efter hvilken sikkerhedsafstand, der er på banen. Man må eksempelvis normalt ikke skyde hinanden inden for en afstand på 6 meter.

Frank Stenhøj Christensen, 39 år
Sælger
Har dyrket hardball 6 måneder

Min lillebror og jeg har altid haft en fascination for våben sammen, og det var nok den fascination, som trak med herud. Han begyndte at spille hardball, og en dag inviterede han mig med herud. Efter den ene gang blev jeg hooked, og siden da har jeg været med ude at spille hver eneste gang.

Man får et kæmpe adrenalinkick, og der er masser af taktik involveret. Og så er der holdånden og sammenholdet. Atmosfæren at det er for alvor, men alligevel for sjov. Man får desuden bevæget alle musklerne ude på banen, så alt i den krop er ømt bagefter. I hvert fald i min alder.

Jeg startede selv med at låne udstyret, og dernæst købte jeg noget af de andre spillere herude. Jeg tror, at jeg i alt har brugt 1.000 kroner på to våben og en maske. Man kan sagtens starte i det små for at komme i gang. 

Emil Rønlev, 19 år
Gymnasieelev
Har dyrket hardball i 3 måneder

Jeg startede med at spille hardball i sommerferien, efter jeg havde set en masse videoer på YouTube. Der blev jeg nok inspireret til at prøve det af. Efterfølgende tog jeg ud på Aarhus Hardballbane, og siden da har jeg spillet hardball, så tit jeg har kunnet komme til det.

Det minder om de lege, man legede som lille dreng – bortset fra, at det stadigvæk er sjovt. Man kommer ud og er aktiv, mens man får adrenalinen til at pumpe. Man er jo bange for at blive ramt, for det gør ondt. Men alligevel ved man, at det ikke gør noget.

På den korte tid jeg har spillet, har jeg nok investeret omkring 5.000 kroner. Det koster skam at spille hardball, men meget af udstyret kan man samle over årene. Noget af det, jeg har på, var noget, som jeg havde liggende.

 

Kasper Jensen, 31 år
Kørelærer
Har spillet i 15 år

Jeg har altid haft en interesse for våben, men dem kan man jo ikke få lov til at skyde med i Danmark – så må man nøjes med det næstbedste. Desuden bidrog computerspil som Counter-Strike nok til interessen. Der er vel også mange, som har plaget sin mor eller far om en softgun, da de var yngre.

For mit vedkommende handler det om, at det skal se realistisk ud. Andre kan godt lide at rende rundt og pløkke på hinanden. Det elsker jeg selvfølgelig også, men på samme tid skal det hele se ægte ud. Nogen tonser og springer også rundt, mens jeg nok er mere stille og rolig.

Jeg har vel nok investeret omtrent 40.000 kroner gennem årene. Dem, der ikke er så gamle, synes det er fedt nok. Men dem, der er på min alder, synes måske det er fjollet. De vil nok hellere have en ny bil eller et større tv – og det kan jeg godt forstå. Der er nok også mere prestige i at spille golf men der er jeg ikke