Mit navn er … André Thelin Nielsen, og jeg er … blandt andet med i Skateboardskolen Aarhus, Skateducate og Aarhus Skatescene, hvor jeg de sidste par år har været med til at introducere unge og gamle til skateboarding og udvikle den aarhusianske skatescene. Derudover er jeg sociolog, engageret i Ungdomskulturhuset og særligt i skatemiljøet på Institut for (X).

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … djævelsk svært at svare på – der sker jo så meget! Rethink Activism festivalen på Sydhavnen fortjener absolut at blive nævnt – men den sagnomspundne bulldozer-day på Institut for (X) må nok være det stærkeste minde grundet den blanding af følelser, man stod tilbage med. Man vidste at det ville ske – Vores daværende klubhus i Skateducate var pludselig forsvundet fra jordens overflade, så der var så mange åbne ender og spørgsmål. Det var også hårdt at se et kulturelt epicenter blive reduceret i så høj grad. Men den energi og fandenivoldskhed som på mystisk vis bliver ved med at vinde frem i området overbeviste mig også om, at det ville blive starten på noget endnu federe – og det synes jeg sgu er lykkedes meget godt.

Jeg har en svaghed for … fællesskaber. Om de er formaliserede, selvorganiserede, digitale eller noget helt fjerde er fuldstændigt underordnet. At se det absurd stærke engagement, som en fælles passion kan fremdrive, er noget af det smukkeste. Det er imponerende at se, hvad der kan lade sig gøre, når folk løfter i flok og gør en indsats for det fælles bedste.

Folk ved ikke … hvor meget byen egentlig tilbyder. Jeg ved det heller ikke, for jeg bliver stadig overrasket, når jeg løber ind i nye mennesker, der fortæller om et initiativ, jeg endnu ikke kender til. Jeg tror, byen rummer noget for alle – og hvis den ikke har det endnu, er det bare et spørgsmål om at udnytte pladsen til at skabe det. Der er så mange uprogrammerede byrum i Aarhus, at man garanteret kunne fylde det ud med endnu flere godter! 

For tiden er mit hoved fuld af … forankringen af det nye Ungdomskulturhus og forlængelsen af Institut for (X). Det er to steder, som gør uendeligt meget for de uformelle kulturskabere, at deres værdi på ingen måde kan anerkendes nok. Og vi ved jo alle fra temperaturmålingen, at kulturen er det, som gør Aarhus til en god by for alle.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … i forlængelse af ovenstående arbejde for en opkvalificering af det kulturelle miljø i Aarhus. Der er så mange gode idéer og uforløste potentialer i det kulturelle vækstlag her i byen, som bare har brug for at blive grebet og få den rette hjælp til at blive helt fantastiske. Det selvsamme gælder bevægelseskulturerne – i skatemiljøet er der et fantastisk engagement for at gøre Aarhus endnu bedre, og jeg kan også høre, at det selvsamme sker i parkourmiljøet. Det er et drømmescenarie for græsrødderne at have så meget utæmmet passion samlet indenfor byens volde! 

Jeg bruger for meget tid på … at tænke på de potentielle konsekvenser af de projekter, jeg går rundt og laver; tid som i stedet burde bruges på at eksekvere nye idéer og være tilstede i de eksisterende initiativer. Det er svært at være bevidst om de latente og manifeste funktioner af det, man går og laver, så i bund og grund burde man måske bare handle efter bedste hensigt og lade det være tilstrækkeligt.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … Institut for (X) – mangfoldigheden af kulturelle initiativer, der udspringer fra godsbanearealet er imponerende. Derudover er det, ligesom blandt andet Frontløberne, Sager Der Samler og Ungdomskulturhuset, et sted, hvor mennesker i fællesskab opfordres til at tage hånd om de udfordringer, de møder.

Kunne jeg skrue tiden tilbage, ville jeg  gerne gå en tur med Max Stirner – eller Johann Caspar Schmidt, som han vel egentlig hed – og få en god snak om individualismen som den ser ud i dag.

Jeg fandt for nylig ud af … at Ungdomskulturhuset endelig er blevet slået fast med syvtommerssøm, hvilket var en kæmpe lettelse efter den ene flytning efter den anden. Trygheden i at have en fast placering kommer til at betyde, at Ungdomskulturhusets fantastiske socialiseringspotentiale endelig kan få lov til at gro på et bæredygtigt grundlag. Jeg glæder mig til at være med til at forme et ungdomskulturhus, som kan rumme alt fra kulturtosseri, fællesspisninger, festivaler til bevægelseskulturer og workshops, og fandme ikke også om der nu også bliver plads til ungeboliger.

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.