Mit navn er … Kristian Würtz, og jeg er socialdemokratisk rådmand for Teknik og Miljø. Jeg har ansvaret for områder som byudvikling, miljø, boligpolitik og trafik i Aarhus Kommune.

Mit forhold til Aarhus er … tæt. Jeg er født i byen og har boet her hele mit liv. Det er her, jeg har mødt min kone og har fået børn. Men det var også her, jeg gik på fritidshjem, og pædagogerne lærte os at male flag med demonstrationsparoler, og det var her jeg faldt i søvn i natbussen og først vågnede i Skjoldhøj, alt for langt hjemmefra.

Hvis jeg var borgmester i byen ville jeg … stadig arbejde for, at Aarhus bliver en bæredygtig by, hvor alle har råd til at bo. Det tror jeg altid vil være en del af mit virke, uanset om jeg er i politik eller ej.

Folk ved ikke … at jeg ELSKER biler! Særligt svenske og franske biler fra 60’erne og 70’erne. En Citroën DS og en Volvo Amazon forvandler jo en parkeringsplads til en skulpturpark. Jeg er lidt en bilnørd, men derfor arbejder jeg alligevel for, at Aarhus kan blive en by, hvor det bliver langt mere attraktivt at tage cykel, bus og letbane. Det vil gøre byen renere, sikrere og rarere at leve i.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … Ringgadebroen. Der er en fantastisk udsigt til, hvordan forskellige generationer har bygget kvarterer i deres tids stil. Fra brokvartererne med de røde tegltage og skoler, der ligner slotte til arbejderklassens børn, til Gellerups moderne drøm om rationelle familieboliger i den vestlige horisont.

Jeg kan godt blive træt af … når aarhusianere klager over vores bys udvikling og siger, at det var bedre i gamle dage. I min barndom var Åboulevarden en støjende korridor for havnetrafikken, hvor vi i dag har en åben å. Jeg synes, Aarhus er mere spændende end nogensinde med DOKK1, AROS, Godsbanen og en masse spændende mennesker, der får nye ting til at ske.

Jeg har først for nylig fundet ud af … at det er sjovt at spille Kalaha. Det har min datter på syv år lært mig.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … svært at vælge. Men jeg glemmer aldrig Bo Harders fantastiske flugter til 1-0, da AGF slog B1903 i Pokalfinalen på Aarhus Stadion i 1992. Jeg så kampen fra den gamle hovedtribune sammen med min far og mærkede brølet fra de 20.000 tilskuere.

Jeg ville ønske, at alle aarhusianere vidste … at vi lige om lidt omstiller byens varmeproduktion til at bygge 100 procent på CO2 neutrale kilder. Det er faktisk en tredjedel af byens CO2 udslip, vi fjerner, når vi åbner Danmarks største halmkraftvarmeværk i Lisbjerg og Studstrup skifter kul ud med biomasse.

Afslutningsvis vil jeg lige sige … at vi skal sætte pris på, at der hvert år kommer tusindvis af nye mennesker til vores by. De fleste aarhusianere er enten indvandrere eller børn af indvandrere til byen – det er jeg i øvrigt også selv, for mine forældre kom til Aarhus fra Viborg. Det nye blod giver Aarhus puls.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende aarhusianere, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.