Mit navn er … Daniel Jacob Haugaard og jeg … hadede mine to kristne fornavne, da vi tre gange om ugen, i skolen, skulle læse højt fra biblen. Jeg var den eneste med de navne, og hele klassen mobbede mig helt vildt. I dag hedder mange sådan, og det er min historie i en nøddeskal. Tiden er med mig.
Mit forhold til Aarhus er … at jeg er vokset op i Risskov. Så når folk spurgte, hvor jeg boede, sagde jeg altid Århus, for hvis man dengang sagde Risskov, grinede alle fjoget, fordi det var synonymt med Sindssygehospitalet.
Hvis jeg var borgmester i byen … ville jeg servere fadøl foran rådhuset hver anden fredag. Så ville alle elske borgmesteren.
Folk ved ikke … at de første 10 gange jeg optrådte, blev jeg smidt ud i nakke og røv.
Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … parken foran Sindssygehospitalet og stranden. Det var min saglighed et vidunderligt sted at vokse op.
Jeg kan godt blive træt af … folks meninger. De er alle steder og er fuldstændig uinteressante at høre og læse om.
Jeg har først for nylig fundet ud af … at Umberto Eco ikke er en sko. Og så dør han.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er … mine 15 år som vildbasse, fortabt rockmusiker, min sigøjnervogn i Ny Munkegade, valgkampene og nedturen der gjorde mig ædru i 1992.
Jeg ville ønske, alle aarhusianere vidste … hvor Bækkelundsvej og Mejlvej er. Her legede vi hver aften 10-12 børn i samme alder. Det var paradis.
Afslutningsvis vil jeg lige sige … at Aarhus er: “The best kept secret in Europe”.
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende aarhusianere, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.