Mit navn er … Susanne Brøchner Væring og jeg er… leder af Frivillighusene i Aarhus. Frivillighusene består af Folkestedet, Huset Trøjborg, Værkstedet i Østergade, Fristedet Skæring, og huser et hav af klubber, foreninger og interesseorganisationer.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er … af alle de gange jeg legede fangeleg i kvarteret. Jeg er født og opvokset på Kystvejen, og tilbage i 80’erne var der ikke ret mange steder i kvarteret, hvor man kunne spille rundbold, hænge ud og være barn. Men det var før dørtelefonernes og gårdsaneringernes tid, så rammerne var perfekte for en udvidet form for fangeleg, hvor der var nødvendigt at kende alle smutveje gennem kældre, over tørrelofter og plankeværker i baggårdene for at vinde. Vi spænede rundt i grupper over hele kvarteret og havde en fest – det var skægt, uhyggeligt, lidt farligt og helt sikkert noget som de voksne ville havde forbudt os.
Jeg har en svaghed for … auktioner. Jeg ved ikke, om der findes en decideret auktionsafhængighed, men hvis der gør, så lider jeg bestemt af den. Jeg bliver bare totalt grebet af tanken om en god handel, og det har fyldt vores hjem med mange meget spændende og mystiske ting. Det meste er fornuftige køb, men der er også eksempler på, at jeg måske er blevet lidt grebet af en stemning. Eksempelvis da jeg vandt 150 par nylonstrømpebukser i assorterede størrelser og farver.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … arbejde målrettet på at skabe en by, hvor der er endnu mere fokus på fællesskaber for alle. Aarhus er en stor by, og én af de mindre charmerende sider af storbyen er, at det er meget let at føle sig isoleret og alene. Jeg ved ikke, hvorfor det er lettere for folk at tale med hinanden i små samfund end i en etageopgang i storbyen, men det er tankevækkende.
Det vigtigste for mig er … min familie! Min mand og jeg er de stolte forældre til tre dejlige unger i hver deres livsfase; en sprællende ung dame, en meget skør (og træt) teenager og en evigglad lille gut i indskolingen. Det er en dejlig rejse, som holder os unge og ”på”, men som desværre går alt for hurtigt.
Jeg kommer aldrig til at forstå … hvorfor folk ikke griner mere. Og selvfølgelig hvorfor f… der altid er rød bølge, når jeg kører på Ringgaden??
Et sted, jeg elsker i Aarhus er … Aarhus Lystbådehavn og Aarhus fra vandsiden. Jeg har sejlet meget, og jeg tror aldrig, at jeg kan blive træt af at se byens silhuet fra vandsiden. Jeg får altid en følelse af at komme hjem – også selvom, jeg lige er sejlet ud. Der er ingen tvivl om, at Aarhus er min by, og jeg græd (lidt) den dag, jeg flyttede uden for Ringgaden.
Jeg bruger for meget tid på … at forsøge at sætte mig ind i ting, som er vigtige. Ting, som jeg ikke aner noget om, som jeg egentlig slet ikke interesserer mig for, og som i bund og grund dræner mig for energi.
Jeg fandt for nyligt ud af … at man faktisk kan øve sig så meget i at stå ”på ølkassen”, at man til sidst kommer til at nyde det. Jeg er egentlig ret introvert, og havde aldrig troet, at jeg ville kunne komme til at lide den udadvendte del af mit job. Men i sidste uge slog det mig pludselig, at jeg faktisk er blevet ret så begejstret for det kick, det giver at tale foran mange mennesker.
Mine venner siger altid til mig … at jeg skal huske at tage det lidt med ro engang imellem. Så jeg øver mig meget i at lave ”ingenting”. Jeg har lært mig selv at strikke via YouTube, og det er en mægtig måde at tage det med ro og lave ingenting, for jeg bliver simpelthen tvunget til at koncentrere mig så dybt om én maske ad gangen, at alle tanker forsvinder. Joh, og ”ingenting” er blevet til en islandsk sweater og 3 karklude…
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.