Ordet er frit: Sissel-Jo Gazan

Avatar photo·
Opinion

Mit navn er … Sissel-Jo Gazan, og jeg er … er 44 år, har tre børn på 3, 6 og 16 og har boet i Berlin siden 2005. Jeg er biolog med speciale i fuglenes udvikling, men mest af alt er jeg fuld af historier, og sådan blev jeg forfatter. Jeg har skrevet hele mit liv.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … lugten af olierede trosser på havnen i Århus, da jeg voksede op. Lugten af oliemøllen. Slagteren i Guldsmedgade, hvor jeg altid fik en varm frikadelle, når jeg var ude at købe ind med min mor, og Købmand Danielsen i Nørregade, der gav dukkebolcher, når min mor købte brændte figner på dåse hos ham, og altid sagde: “Tag også et til den anden hånd.” Børnenes Jord og min skolevej op ad Sjællandsgade, mine bedste veninder i de små klasser, Sevim og Dorte, og senere min bedste veninde Katrine, som arbejdede i Royalbiografen, og det var vi mange, der nød godt af… Gosh, jeg så mange film i de år. Cykelture langs Riis Skov, og min mormor, der arbejdede hos Knud Petersen i begyndelsen af Strøget, og som man lige kunne stikke hovedet ind og sige hej til. En dag gav hun mig et ur, og jeg kan huske gårturen hjem med det nye ur om håndleddet. Jeg var så stolt og sørgede for at have ærmet smørret op, så alle kunne se det, samtidig var jeg rædselsslagen over, at nogen skulle spørge mig om, hvad klokken var, da jeg ikke kunne den endnu.

Jeg har en svaghed for … Moesgaard Museum, både før det blev ombygget og nu. Jeg plejede at cykle eller løbe ud til Gravballemanden mindst en gang om måneden, da jeg boede i Århus, og jeg kan huske, at jeg allerede som helt lille legede, at jeg var godsejerfrue og ejede hele området, inklusiv Gravballemanden. Min mand var streng, men god, og jeg var drømmende og havde hvide kjoler på. Den varme kakao på Skovmøllen var et must i min opvækst, men jeg synes ligesom den smagte bedre dengang, i hvert fald fik man mere flødeskum.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … sætte et eller andet form for hegn op langs åen, måske et med klatreblomster? Det skal selvfølgelig være æstetisk. Men jeg ved, det ender galt en dag. En eller anden falder i og drukner.

Jeg kommer aldrig til at forstå … hvorfor kaffe og te skal være så dyr, når man går ud i Århus (og alle andre steder i DK). Det er unødvendigt, og det gør, at man ikke går ud på samme måde, som man gør fx i Berlin, hvor man godt kan få råd til en kaffe hver dag, hvis man har lyst. Med te er det helt off. Vi ved alle, at en tepose koster 20 ører, men at man går ud og betaler 30 kroner for en tepose i et glas kogende vand.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … ud over Moesgaard – Hovedbiblioteket – også da det lå i Mølleparken. Der er knyttet så mange minder til det gamle bibliotek, hvor jeg kom med min mor og lånte bøger og sad og lyttede til bøger i et telefonrør, og hvor jeg lige kunne smutte over, når jeg besøgte min mormor på Åboulevarden. Jeg elsker også det nye bibliotek, der er et overflødighedshorn. Jeg tænker på det, hver gang jeg går derind: på hvad en flygtning ville sige. Han eller hun ville falde død om, før han eller hun ville kunne fatte, at vi får alt det gratis, alle de tilbud, alle de muligheder. Det er helt vildt. Vi er SÅ priviligerede.

Jeg bruger for meget tid på … Instagram. Jeg laver mange overspringshandlinger, men jeg tror, det er en del af det at være forfatter. I virkeligheden er der nok ikke mere end en god time eller to i mig om dagen, og resten af tiden går jeg rundt om grøden, og at gå på Instagram føles som et moderne smut ned på torvet, en lille pause i det koncentrerede skrivearbejde.
Mine venner siger altid til mig … At jeg er et godt og kærligt menneske, og det er jeg meget glad for. Jeg føler, at mine venner virkelig ser mig. Mange af dem kender jeg fra Beboernes Børnehave og Samsøgade Skole, så over 40 år. Vi holder sammen, og de er som mine søstre.

Folk ved ikke … Hvor hidsig jeg kan blive, og hvor meget te, jeg drikker (hjemme til 20 ører, ikke ude til 30 kroner).

Jeg bliver inspireret af … livet, og alt hvad der sker i det. Jeg skriver for at bearbejde mine indtryk af livet.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.