0   +   3   =  

Mit navn er… Bo Skaarup, og jeg er… museumsdirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er.. da vi på Naturhistorisk Museum i oktober 2018 åbnede Troels Kløvedal-udstillingen ”Frihedens Værksted” om Troels Kløvedal og livet med Nordkaperen. Åbningen foretog Kronprins Frederik, der selv er sømand og eventyrer. Til stede var en hjertevarm blanding af søfolk, eventyrer, håndværkere, fonds- og kulturpersonligheder, venner og familie. Lis Sørensen sang den smukke sang ”Verden er i Farver”, og Troels formåede selv at være til stede trods sin sygdom. Han var også efterfølgende med til at takke museets mange medarbejdere og frivillige, da vi om aftenen efter åbningsceremonien spiste muslingesuppe af rummelige gryder fyldt med kærlig og gavmild gastronomi. Det var en stor dag i livet for museet, Troels’, mit og forhåbentlig for alle de deltagende på selve dagen og siden. Det var en dag, hvor smilet i Aarhus på en smuk måde blev blandet med stor hengivenhed.

Jeg har en svaghed for… dem, der ‘tør’. Jeg glæder mig over, at der i en ungdommelig by som Aarhus hersker en stor nysgerrighed, opfindsomhed og kreativitet både indenfor kulturlivets mange genrer, men også blandt iværksættere, græsrodsbevægelser og interesseorganisationer. Jeg synes, at det er en stor gave for byen, at de unge tænker nyt, er eksperimenterende og udfordrer det bestående med nye måder at organisere og udfolde sig på. De tænker i nye måder at tage aktivt ansvar som borgere i en verden, hvor den enkelte ikke blot har muligheder, men også et ansvar for at tage del i vigtige samfundsforhold.

For tiden er mit hoved fuld af… forår og sommer. Jeg holder meget af vores fire årstider, men foråret og sommeren er nu engang de smukkeste årstider, der passer til mit temperament. I bund og grund er jeg et udendørs menneske og holder uendelig meget af den danske sommer og det danske forår. Her synes alle at komme ud af vore ”vinterhi” for at udfolde os fysisk og møde hinanden under åben himmel. Ahhh, jeg elsker den danske sommer!

Hvis jeg var borgmester i byen… ville jeg en gang om ugen invitere børn og unge til morgenmad på rådhuset til en snak om, hvad der rører sig i deres liv, samt hvad de bekymrer sig om og drømmer om. Borgmesterens ”kikkert” – ja, sådan en er jeg sikker på, at Kaptajnen har – bør være en af de mest langtrækkende for at sikre, at byens særlige profil, værdier og unikke kvaliteter styrkes. Børn og unges bekymringer og drømme skal man tage alvorligt. De kan indeholde vigtige tanker om for eksempel, hvordan vi som by og borgere forholder os til FNs Verdensmål og sammen skaber rammer for ”det gode liv” for alle i byen – nu og i fremtiden.

Jeg bliver ofte spurgt om… Naturhistorisk Museum skal flytte. Og det bør det! Gerne til en fremtrædende placering, hvor det sammen med byens videns-, uddannelses- og erhvervsliv kan synliggøre natur- og naturvidenskab. Et sted, hvor det kan skabe indsigt i ”den favre nye verden” af viden og videnskab, der bliver stadig mere kompleks og svær at forstå for den enkelt borger, men som også rummer uanede nye muligheder. Det nye museum skal være eventyrligt, forunderligt og finurligt. Det skal tage dig med på en fabelagtig rejse i dit eget liv og din omverden som den former sig nu og i fremtiden.

Jeg bliver inspireret af… kunstnere og entreprenører, der udfordrer forståelsen af det bestående og viser nye veje og nye perspektiver. Kombinationen af kunst, kreativitet, innovation og entreprenørskab rummer mange nye muligheder for at se og forstå verden i et andet lys end det vanlige. Den giver os også mulighed for at forstå, at kærligheden mellem mennesker stadig er størst af alt. Alt det vi kan med og for hinanden!

Et sted, jeg elsker i Aarhus er... den gamle træskibshavn, hvor man med udsigt til havet, Aarhus Ø og med Trøjborg i ryggen møder byens historie og mennesker med et stort smil. Her blandt gamle træskibe, kapsejlere, subber, eventyrlystne skibstømrere og kærestepar leves og åndes livet i dybe vejrtrækninger mellem nyt og gammelt. Og det til duften af tjære, tang og nystegte fiskefrikadeller!

Jeg bruger for meget tid på… at tale om ”vi”. Verden i dag er bundet sammen på kryds og tværs. Vi har adgang til hinanden og er online til store og små begivenheder langt fra os selv. Ikke desto mindre bliver verden ofte mindre, tolerancen lavere og forståelsen for hinandens livssituationer og levevilkår snævrere. Jeg bruger for meget tid på at tale fællesskaber op og for meget energi på at bekæmpe egoisme og snæversyn. Verden er i farver, og det er smukt!

Folk ved ikke, at… jeg hver morgen vågner op i min seng med en ulv i fodenden! Men det gør jeg, ligesom mange andre hundeejere, der om natten hjemsøges af deres kælne og tryghedssøgende husdyr. Familiens lille bomuldshund Luna på 4 år hopper gladelig op i sengen midt om natten. Og når jeg om morgenen vågner med opvarmede fødder, tænker jeg tit over, at det i grunden er mærkeligt, at det dyr, vi frygter mest i den danske natur, nemlig ulven, ligger og luner sig trygt og godt med halsbånd, pels og spidse hjørnetænder. Menneskets bedste ven, hundefamilien er unægtelig svær at blive klog på.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.