Mit navn er … Anders Bach, og jeg er … fotograf med eget forlag.
Jeg forbinder Aarhus med … varme og hygge pakket ind i skov og strand
Et sted jeg elsker i Aarhus … er Aarhus Katedralskole, hvor jeg fjumrede mig frem til en studentereksamen med et år i tillægstid og et snit som lige akkurat var adgangsgivende til teologistudiet. Den smukke skole med over 800 års historie ligger omgivet af domkirke, toldbod, teater og havn. Jeg har netop genopfrisket minderne i bogen Vi elsker Aarhus, som vi udgav i efteråret.
Det særlige ved aarhusianerne er … at vi ofte bekræfter hinanden i den fælles glæde ved at være aarhusianer. Når vi i en snak roser byen for stort og småt, smiler vi skævt, fordi vi ved, det er lidt som at pynte sig med en lånt identitet uden helt at vide hvorfor. Men det føles godt.
Jeg bruger for meget tid på… Det kan jeg ikke svare bekræftende på. Jeg bruger tid med min familie og mit arbejde i en ret god life/work/balance. At sidde i kø er ikke så fedt, men for det meste kan jeg undgå myldretid og dermed slippe for den værste frustration.
Det bedste råd, jeg nogensinde har fået … var engang jeg skulle flyve til Israel på en reportagetur. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle forlænge turen med en ekstra uge. En kollega gav mig en seddel med i flyveren. “Må først åbnes når du sidder i maskinen”, stod der. Jeg åbnede den, og der stod: “Du har altid tid nok”. Jeg blev i fjorten dage.
Jeg kommer aldrig til at forstå … byplanlægningen eller manglen på samme. Dokk1 er åbenbart ulovligt bygget 55% for stort. Og så har et andet Schmidt Hammer Lassen-projekt i Mindegade fået tommelfingeren ned, fordi det muligvis vil skygge på trappen ved Dokk1 og ligger indenfor en just indtegnet linje for højere bygninger i midtbyen. Absurd og paradoksalt. Samtidig er havnen ved at blive smadret af byggerier, hvor lokumsaftaler og skinborgerinddragelse er en giftig cocktail i landet uden korruption. De grønne områder, som aarhusianerne skriger efter, burde være en lovbefalet procentdel af arealerne som bebygges.
Hvis man skal tage et flot billede i Aarhus, skal man … aldrig bruge en drone! Smukke billeder laves i øjenhøjde og det perspektiv vi oplever byen i. Et foto fra det nye springvand med toldbod, havn, skole og domkirken er essensen af Aarhus.
Jeg ville ønske, at alle aarhusianere vidste, at … Aarhus vrimler med små oaser. ALTS står for Aarhus Lawn Tennis Club, og det er en perle at et tennisanlæg med den hvide sports fineste, gamle traditioner holdt i hævd og med et harmonisk arkitekttegnet klubhus i træ. Banerne ligger indkapslet af høje bøgetræer på det stærkt skrånende område, som af historiske grunde hedder Sandgraven – klubbens kælenavn. Lige syd for Marselisborg Slot ligger forstbotanisk have. En magisk gåtur gennem alverdens træsorter og bevoksninger. Et skønt sted, som ikke gør meget for at sælge sig selv i turistguiderne.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … finde de håndører det ville dreje sig om, for at etablere en smuk promenade fra træskibshavnen ud til Risskov. Det er et af de dejligste steder, som byen har at byde på. Skoven møder havet. Byens silhuet mod syd. Og lige nu ligger der en bunke sten og lidt overskudsbeton, som man let vrikker om på. Sydpå havde sådan en perle fået marmorbelægning og blomsterbede for længe siden. Og så er det en skandale, at letbanen ikke har planlagt at stoppe ved Den Permanente. Den stopper med få hundrede meters mellemrum i byen, men hvis man som byboer en sommerdag vil til stranden, kan man blive sat af midt i Risskov og gå de 1,9 kilometer tilbage til Badeanstalten. Lidt svært at forstå.
Jeg har en svaghed for … Mejlgade. Den gamle hovednerve i det ældgamle Aarhus summer af vibrerende liv og personlighed som en kunstnersjæl, en original. Og den har det ikke fra fremmede. Digteren Torkild Bjørnvig, som sværmede for Karen Blixen, er født her, og i dag huserer nogle af de mest originale personligheder Aarhus kan mønstre indenfor mad og cafélivet. Ras og Mikkel håndhæver retten til at ryge, mens øllet skylles ned i Ris Ras, Olivier i Oli Bistro kokkererer franske retter til særdeles fornuftige priser (prøv kaninen), og Paolo Marinaro håndpresser en guddommelig romersk espresso i Il Mercatino. Det er kulturel mangfoldighed og man kunne blive ved.
Folk ved ikke … at jeg finder ro og får gode ideer på gåture i Risskov skov. Måske er det alderen, men jeg synes Kierkegaards morsomme sætninger begynder at give mening: ”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” – ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”
Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.