Det er en verden, som de fleste aldrig bevæger sig ind i, og heldigvis for det. For som fængselsbetjent arbejder man med kriminelle, og medmindre man selv arbejder i et af landets arresthuse eller fængsler, færdes man ikke på fængselsgangene, uden man har begået en kriminel handling. Kom ind bag de lukkede døre og mød Gitte i hendes arbejde som fængselsbetjent i Aarhus Arrest.

Tekst og foto: Mari-Louise Pedersen

 

05.55: Lægger mobiltelefonen på hylden
En tidlig torsdag morgen møder fængselsbetjenten Gitte ind på Aarhus Arrest til en af de kortere arbejdsdage. Hun står klar i fuld uniform med lyseblå skjorte, mørkeblå bukser og sweater, en nøglekæde hængende fra bæltet og en alarmtelefon, der sikrer, at betjente på alle 3 etager kan kommunikere sammen uden at skulle råbe, som man gjorde det i gamle dage. Derudover har hun en matchende scrunchie i håret, og det bliver der lagt mærke til fra hendes kollegas side, der med en kæk bemærkning hentyder til, at hun har gjort noget ud af sig selv. For selvom man er fængselsbetjent, behøver man ikke at være 2 meter høj og veje 120 kilo. Man kan sagtens være 1.60 og have styr på de indsatte. Jobbet som fængselsbetjent handler nemlig om langt mere end at stå på vagt. Faktisk står man ikke stille særlig meget, men er inde over alle dele af de indsattes liv. For som fængselsbetjent er man de indsattes kontakt til omverdenen, og det betyder, at man har mange forskellige arbejdsopgaver fra sagsbehandling til udlevering af medicin.I hælene på en fængselsbetjen07.06: Morgenvækning i døråbningen
Med to bank på døren låser Gitte døren til celle 27A, og morgenvækningen begynder. ”Godmorgen. Har du noget vasketøj? Skal du på gårdtur?” lyder det fra Gitte, der er den første, som de indsatte møder i dag.

Det er torsdag, og det betyder, at det er vaskedag, men hver dag har de indsatte krav på en times frisk luft. I mindre grupper får de lov til at komme ud i gården, der er inddelt i aflukkede gårdrum. Man kunne fristes til at tro, at regler og rutiner betød, at jobbet som fængselsbetjent gav en ensformig hverdag, men tværtimod. Allerede inden Gitte når til celle nummer 28 lyser en lille lampe fra modsatte side rødt, og det indikerer, at den indsatte bag døren vil i kontakt. Gitte ved godt hvorfor, og springer i rækkefølgen, for den indsatte skal i retten og have sin dom. På den måde er der afbrydelser i rutineopgaverne hele tiden, og som hun bevæger sig ned ad rækken af celler, får hun et opkald nedefra om en indsat, der skal hjemsendes. Det betyder, at gangvagten skal have gjort cellen ren, for en ny er allerede klar til at overtage pladsen. Gangvagten er en af de indsatte, som er blevet valgt til at gøre rent på etagen. På den måde har de indsatte mulighed for forskellige jobs, og nogle arbejder eksempelvis også i værkstedet.

09:02: Morgenmøde
Personalerummet i stueetagen bliver mere og mere fyldt, som fængselsbetjente, misbrugsrådgivere, sygeplejersken, socialrådgiveren og de administrative medarbejder efter morgens gøremål samles for at gøre status. Her ser man hinanden i øjnene og giver beskeder, så hele holdet ved, hvordan det står til på de forskellige etager og i administrationen. Det er en holdånd, man arbejder ud fra, og selvom tonen for udefrakommende kan virke hård, er der god mening bag de sarkastiske kommentarer, der ryger henover spisebordet i fællesrummet. Det samme gælder omgangstonen på gangene, både fængselsbetjente imellem og i kommunikationen til de indsatte.I hælene på en fængselsbetjent”Vi har et rigtig godt fællesskab. Selvom tonen er hård, så ved jeg, at mine kollegaer har min ryg, og at de spydige kommentarer er kærlige ment. Det samme gælder måden, jeg taler til de indsatte. Nogen af dem når man at få et forhold til, og dem ved jeg, hvordan jeg kan tale til. Andre forholder sig mere neutralt,” fortæller Gitte om den omgangstone, der er i arresten. For tonen er lidt hård, og det er den mange gange for at møde de indsatte i det univers, de kommer fra. Samtidig er det også en form for forsvarsmekanisme, der distancerer arbejdet fra hverdagen. For selvom det er et arbejde, som alle andre, er det også et arbejde, hvor man konstant har ørerne åbne og et, hvor man holder øje med hinanden. Den følelse af at være på vagt har man hele tiden med sig, og den kan være svær at lægge fra sig, når man kommer hjem.

Vi har et rigtig godt fællesskab. Selvom tonen er hård, så ved jeg, at mine kollegaer har min ryg, og at de spydige kommentarer er kærlige ment.Gitte, fængselsbetjent

”Man kan godt sige, at man bliver lidt arbejdsskadet. Kasselinjen i Fakta lyder fuldstændig som alarmlyden herinde, så det gav et lille sæt i mig første gang, jeg hørte den,” fortæller Gitte om at tage arbejdet med sig, når man går ud af fængslet. Og selvom det lyder harmløst, så tager man som betjent i dag nogle andre forholdsregler end tidligere, og netop af den grund har Gitte valgt hverken at vise sit ansigt eller fulde navn.

10.06 Gårdtur i vinterkulden
En gruppe ad gangen låser betjentene systematisk de indsatte ud i den frostklare dag, hvor de har mulighed for at få en cigaret og et spil kort. Grupperne inddeles, så hver indsat kommer i en gruppe, som betjentene ved, at de kan med.  Som betjent har man fingeren på pulsen og ved, hvad der sker de indsatte imellem, og derfor ved de også, hvem de kan sætte sammen, og hvem de bestemt ikke kan.

”Vi er deres eneste kontakt til omverdenen og de eneste, som de snakker med i løbet af dagen. Det er når, vi går ude på gangene, vi opfanger det hele,” fortæller Gitte.

11.30 Frokost en ad gangen
”Du åbner altid døren på en helt speciel måde. Man har nogle bestemte forholdsregler, når man arbejder herinde,” siger Gitte, idet hun åbner døren ind til en celle. Det er tid til frokost, og den serveres fra et rullebord midt på etagen. En ad gangen får de indsatte lov til at hente en tallerken hjemmelavet mad, som serveres af en ung pige, der har taget jobbet i køkkenet i sit sabbatsår. Systematisk lyder klirren fra nøglekæden, der på samme måde åbner den ene dør efter den anden.I hælene på en fængselsbetjent12.30 Frokostpause og købmand
For første gang sidder Gitte ned i længere end fem minutter, og i en halv time afbrydes hun nærmest ikke af hverken telefonen eller af de indsatte. I fællesrummet går snakken om løst og fast og ude fra gangen høres lyden af købmanden, der to gange om ugen kommer med et lille udvalg af varer samt de indsattes egne bestilte varer. Stille og roligt får han sat op, og en ny runde af døråbninger går i gang. Dét samtidig med, at alle de andre administrative opgaver, der ligger på Gittes skrivebord, skal løses. Opgaver hun ikke har nået endnu, men som skal nåsør hun går hjem kl. 14. Der er advokater, der skal ringes til, banker der skal overføre penge, breve, der skal sendes og familie, der skal kontaktes. Livet som fængselsbetjent er meget mere end at åbne en dør, og netop alsidigheden er det, Gitte værdsætter allermest ved sit job.

”Jeg elsker mit job. Jeg ved aldrig, hvad dagen bringer, når jeg stempler ind, og netop alsidigheden ser jeg som en kæmpe fordel.”

Og selvom Gitte stempler ud kl. 14, så forsætter dagen for en anden fængselsbetjent, der overtager Gittes vagt på 2. etage. For jobbet som fængselsbetjent er ikke et 8-16 job. Det er meget mere end det, og ikke en dag er ens.