Galleri Image i Vestergade huser i disse dage udstillingen ’Down in the Valley’ af den irske fotokunstner Eion Moylan.
Fotografierne er taget i en skov i dalen Vale of Clara i Irland, men fotografierne er ikke bare en klassisk dokumentation af naturen. Moylan har arbejdet med lys, dimensioner og perception, og billederne er altså en fortolkning af naturen og fotografiet som koncept. Udstillingen beskæftiger sig med den subjektive oplevelse og fortolkning af naturen. Den er bygget op af fotografiske prints, lys og lyd, som til sammen gør udstillingen unik og værd at se.
Udstillingen kan opleves frem til 23. april 2017.