Årets SPOT Festival er oversået, og vi har samlet nogle af de bedste billeder fra weekendens koncerter. Traditionen tro bød festivalen på et alsidigt kartotek af upcoming musikere fra hele Danmark og Skandinavien. Kom blandt andet til koncert med Hugo Helmig, Artifact Collection, The Asteroids Galaxy Tour og Bad Birthday, der alle havde fået en plads på plakaten til SPOT.
Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Jess Porse Clemmensen
Det danske soul-band Artifact Collective var et af de mange bands, der spredte musik i Aarhus’ gader ved at give gratiskoncert på Å-scenen ved Immervad.
Foto: Jess Porse Clemmensen
The Asteroids Galaxy Tour er et dansk pop-rock-band bestående af Mette Lindberg og Lars Iversen. Bandet er forholdsvis ukendt i Danmark, men har oplevet stor succes i udlandet.The Asteroids Galaxy Tour spillede for eksempel i 2014 for flere tusinde tilskuere på Lowlands Festivalen i Holland.
Foto: Jess Porse Clemmensen
Den danske sangerinde Simone Tange er nok mest kendt for sin medvirken i Nils Malmros-filmen, Kærestesorger fra 2009. Men hun har nu skiftet det store lærred ud med en tilværelse på koncertscenen og Musikkonservatoriet i Aarhus.
Foto: Jess Porse Clemmensen
Modern er et dansk indierock-band, som blandt andet står bag singlerne ‘Always Cease’ og ‘Asleep’. Bandets lyd sammenlignes ofte med Depeche Mode og Beach Boys.
Foto: Jess Porse Clemmensen. Martin Baltser er en elektro-folk kunstner fra Aarhus, som denne weekend optrådte i Musikhuset. Med sit storslåede, musikalske univers drager han blandt andet paralleler til kunstnere som Bon Iver og Sigur Rós. Foto: Jess Porse Clemmensen
Lærke Emilie er en dansk R’N’B-sanger, der efterhånden har slået sig fast som et af Danmarks store håb inden for pop-genren.
Foto: Jess Porse Clemmensen. Luster er for nylig blevet kåret som et af de vigtigste, nye danske bands i 2018 af musikmagasinet Gaffa. I marts udkom bandets selvbetitlede album med sange som ‘Good Dreamer’, ‘You’ve Got The Heat’ og ‘Sexbeat’, som er blevet spillet på både P6 Beat og den britiske radiostation Amazing Tunes.
Foto: Jess Porse Clemmensen. Den danske sanger med aliaset ‘irrelevantbitch101’ er udsprunget af undergrundscenen i Danmark med et kartotek af danseglade popmusiksange. Under overfladen beskæftiger han sig dog med substantielle temaer som afhængighed og seksualitet.
Foto: Jess Porse Clemmensen Hugo Helmig har på rekordtid cementeret sig som en af Danmarks helt store popmusikere med sange som ‘Eyes Wide Shut’ og ‘Please Don’t Lie’, der alle er gået ind som nummer ét på hitlisterne. Han spillede to gange til dette års SPOT Festival – blandt andet på Aarhus Volume-scenen og i Store Sal i Musikhuset.
Foto: Jess Porse Clemmensen Det er en sand musikfusion, der finder sted, når Bad Birthdays fem medlemmer slår sig sammen på scenen. Bandet gjorde i 2017 deres indtog på den danske musikscene med deres eksperimenterende musik. Her ses de spille på scenen ved Aarhus Volume.
Foto: Jess Porse Clemmensen