Aarhus er ikke bare en by. Det er en legeplads for byens beboere. En særlig følelse. En samhørighed. Tæt på skov og strand leves aktive liv, mens det pulserende kulturliv udfoldes i baghaven. Vi har sat os for at hylde byens folkesjæl og historie for at indvie de uindviede.
Foto: Helle Arensbak
Tekst: Teddy Petersen & Alexander Loft Birkmose (red.)
Musik ved åen
Bajere eller ballet? Tyrolertelt eller tango? Diskussionen har bølget i mange år, og det har Festugens indhold også. Men mere og mere er den blevet det hele. Folkelig og fin, samlet og hver for sig. Faktum er, at de ti dage hvert år hen over månedsskiftet august-september har udviklet sig til en af de største kulturfestivaler i Nordeuropa.
Motionist på havet
Vandet er som en magnet for motionister i sommerhalvåret. Det glinsende vand giver fred i sjælen, hvad enten du går en tur eller padler afsted af dine lungers fulde kraft. På land er der strandbar og sand mellem tæerne på byggepladsen, og senere kommer der både havnebad, restauranter, teater, badehuse, aktivitetshuse til små værksteder og gallerier.
Fra bryggeri til bydel
Bryggeriet Ceres var en stor og velkendt virksomhed midt i byen. Det lukkede i 2008 efter 152 år på adressen, hvor der var blevet produceret populære øl som Top, Havskum og Red Erik. Nogle få kulisseagtige bygninger overlever i Ceres Byen, den lille nye bydel, der er kommet til på den gamle bryggerigrund. Fadølslager, kedelbygning og hele produktions- og lagerområdet er væk. Op af de dybe huller, der bliver til parkeringskældre, vokser høje bygninger, der kommer til at rumme 1100 lejligheder, som man kan eje eller leje, til kontorlokaler og enkelte butikker – og ikke mindst VIA University College, som er den største af Danmarks professionshøjskoler med 5500 studerende.
Fremtidens spor lægges
Efter flere års forarbejde, blandt andet udført af italienske specialarbejdere, får Aarhus igen sporvogne. Nu hedder det bare letbanen. De gamle, knirkende og skrigende sporvogne, midt gennem byen, forsvandt i 1971. Den nye letbane kører fra 2017 helt fra Odder til Grenaa via banegården, havnen, Aarhus Universitetshospital i Skejby og Lystrup.
Kongehusets sommerlige residens
Et kongeslot skal naturligvis ikke krybe sammen i en dal. Det skal knejse på en bakketop, så det har overblik og kan ses. Sådan er det med Marselisborg. Også selvom det egentlig bare er et sommerhus. Slottet vender bagsiden ud mod publikum, men det er for at give beboerne udsigt fra havestuen ned over Mindeparken, ud over vandet og i godt vejr helt til Mols. Hovedindgangen kan man se omme bagved, når man går ind på området. Og det må man gerne, når ellers beboerne ikke er hjemme. Dronning Margrethe gjorde i 1974 parken tilgængelig for offentligheden året rundt.
Brostenbelagte gader
Hvorfor dog tage til Paris, når latinerkvarteret ligger lige midt i Aarhus? Da området i slutningen af 1960’erne fik sit kælenavn, var det fordi hele kvarterets karakter giver parisiske fornemmelser. Dengang trængte området til at blive restaureret, og arkitekterne søgte inspiration i netop Paris. Det er det ældst bevarede kvarter i Aarhus, grundlagt i slutningen af 1400-tallet, så det meste er småt og skævt. Torve og smalle gader med toppede brosten, der ikke er anlagt efter en lineal, er med til at skabe en helt særlig atmosfære.
Jernmænd på Tangkrogen
Folkeligt idrætsliv karakteriserer sportslivet i Aarhus. DHL-stafetten samler 45.000 deltagere over tre dage, Aarhus halvmarathon har 14.000 deltagere, Marselisløbet til fods tæt på 3000 og cykeldelen næsten 1000 mennesker, mens 600 mountainbikere kører 63 hårde kilometer i Mountainbike Challenge. Tangkrogen byder på mini-ironman for de morgenfriske, Rådhusparken har skøjtebane om vinteren. Børn demonstrerer Shuriryu karate på DOKK1. Der er bevægelse i sporten i Aarhus.
Plads til det skæve
Der er strømlinede institutioner i Aarhus. Ordentlige, nydelige og ofte en smule forudsigelige. Og så er der de alternative. Ikke helt færdige, lidt skæve. Eksperimenterende og med masser af passion. Godsbanen er et smukt samarbejde mellem netop det etablerede samfund og de vilde vækstlag. Folkene bag stedet definerer det som et kulturelt kraftcenter, der vil forbedre betingelserne for kunst og kulturproduktion. Alle faciliteter er for både professionelle kunstnere og almindelige borgere. Få professionel rådgivning, men gør arbejdet selv. Et sted for ildsjæle og iværksættere.