Ordet er frit: Dea Marie Kjeldsen

Mit navn er … Dea Marie Kjeldsen og jeg er … musiker både over og under vand, nyslået soloartist med mit enmandsprojekt-album, studerende på Musikkonservatoriet, men så småt på vej ud i det virkelige liv.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … lige for tiden fra åbningen af 2017. Min mindebank er stopfuld af gode minder fra Aarhus, opbygget gennem de sidste 6 år, hvor mit liv har været her i byen. Men wauw, jeg var helt overvældet over den storslåede åbning ved Musikhuset. For min skyld måtte gaderne gerne altid være fyldt med højtalere, der spillede (god!) musik på den måde.

Det gør mig glad at … stå op og brygge mig en kop morgenkaffe og vide, at dagen er frisk og min helt egen, hvis jeg tør tage den!

Jeg kan godt blive træt af … musik, der ikke synes at have noget som helst på hjerte, noget som helst oprigtigt at sige, eller nogle som helst overvejelser bag, udover, at det skal sælge. Man bliver ærligt talt lidt dum i hovedet af at blive stopfodret med musik, der fremstiller verden som handlede den udelukkende om sprut, damer, numser, clubs og sprut… fik jeg sagt det? Det var sjovt første gang, vi sang ”din røv er stor”, nu er det bare idiotisk og fordummende.

Jeg bruger for meget tid på … skærme. Det er næsten en floskel efterhånden, men gud fri mig vel, hvor kan jeg blive træt af at kigge på skærme. Jeg øver mig i at kigge lidt mere på verden. Kigge op når jeg venter på bussen, i stedet for på en skærm, for eksempel. De fleste cyklister tjekker deres telefon, og gerne to gange, mens de venter på det bliver grønt. Har det ikke taget bare lidt overhånd?

Hvis jeg var borgmester i Aarhus, ville jeg … sørge for, at Jomsborg vinterbadeklub øjeblikkeligt fik tilladelse til at udvide, så der bliver plads til alle de mange tusind ivrige medlemmer. Og så ville jeg være stolt af at være borgmester i en by, der er så stor og livlig, at man aldrig keder sig, og dog så lille at man ikke forsvinder i den.

Jeg kommer aldrig til at forstå … den der konkurrence om, hvem der kan lægge flest anstrengte og opstyltede selfies på Facebook og Instagram hver dag. I det hele taget behovet for at fremstille sig selv og verden helt blankpoleret og fejlfri. Guys, det er ikke nødvendigt! Verden er faktisk bare smukkest, som den er. #nofilter

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … vinterbadeklubben på Jomsborg. Min stigende trang til at komme ud og mærke naturen (åh ja, og komme væk fra skærmene), elementerne og vores humørsyge danske vejr, sender mig tit derned. Her kan man slutte fred med mange ting, blandt andet det at være et menneske i en menneskekrop med alt, hvad det indebærer af skønheder og uperfektheder.

Jeg plejede at tro … alt muligt. Da jeg var barn, at alting ville blive meget nemmere, når jeg blev voksen. Da jeg var 10, at man kunne tjene penge på at sælge hjemmelavede perlekæder i vejkanten. Da jeg var 14, at jeg skulle gå i spraglet genbrugstøj resten af livet. Da jeg var 16, at jeg skulle være fotograf.

Men nu ved jeg … at hver dag bliver jeg klogere, tingenes tilstand ændrer sig, jeg skifter mening, jeg skifter fokus, verden forandrer sig. Ingenting er sikkert, men alting er muligt.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.