Valgstafetten: Marie Ambrosius (Å)

Tirsdag den 21. november er der kommunalvalg i Danmark. Derfor har vi i Aarhus Panorama udskiftet vores faste fredagsformat ‘Ordet er frit’ med ‘Valgstafetten’. I ‘Valgstafetten’ skiftes spidskandidaterne i Aarhus Kommune til at formulere tre spørgsmål til hinanden under kategorierne ‘den kritiske’, ‘den konstruktive’ og ‘den kammeratlige’. I denne uges valgstafet har Marc Perera fra De Konservative stillet spørgsmål til Marie Ambrosius fra Alternativet. Læs, hvad hun svarer, her.

DEN KRITISKE

“Alternativet forsøger at opretholde et billede af at være et alternativ til den klassiske rød/blå opdeling af politik. Desuagtet indgår Alternativet i det røde valgforbund. Hvordan vil Århus opleve Jeres ambition om ikke at være en del af blokpolitikken – når I allerede nu deler stemmer med resten af det socialistiske Århus?”

Det vigtigste for Alternativet er den grønne omstilling. Selvom vi er klar over, at I også vil den grønne omstilling, kan vi også godt se på partiprogrammer og valgtemaer, at vi vil have mere fart på, end blå blok vil.
Rød blok er med på, at den grønne omstilling skal prioriteres højere og bliver dermed også en del af grøn blok. Derfor vælger vi at gå i valgforbund med rød blok, så vores stemmer går til en grøn fremtid.

Men jeg er helt sikker på, at jeg i byrådet kan finde rigtig mange fælles ståsteder med både dig og resten af blå blok. Jeg tænker for eksempel, at vi kan samarbejde om at gøre forholdene for iværksættere bedre. Og når du skriver på din hjemmeside: ”Vi skal behandle socialt dårligt stillede borgere med værdighed og respekt,” har vi en hel del til fælles at bygge på.

DEN KONSTRUKTIVE

 

”Jeg ved at Alternativet er meget optaget af borgerinddragelse. Hvordan vil du håndtere en situation hvor to borgergrupper har modstridende interesser i en sag. En situation hvor der er stærke argumenter på begge sider og uanset udfaldet, så vil en borgergruppe stå tilbage med uforrettet sag?”

 

Borgerinddragelse er et internationalt fænomen, som vi i Alternativet er en del af. Der bliver verden over forsket rigtig meget i, hvordan vi gør det på den mest borgerinddragende måde. Det er en fantastisk proces at være en del af, hvor jeg personligt kan mærke, at jeg bliver fascineret af noget der er så stort og internationalt.

I disse dage bliver der afholdt Collective Intelligence for Democracy, en stor international konference i Madrid med fokus på borgerinddragelse. Alternativet er selvfølgelig repræsenteret på konferencen, hvor vi deler erfaringer med resten af verden.

Når vi taler om borgerinddragelse, handler det ikke kun om, at de enkelte borgere får ret, men i langt højere grad om at borgerne er medskabende i processen.

I dit teoretiske eksempel handler det derfor om, at de to borgergrupper forstår processen, og hvorfor det ene ønske ikke kan opfyldes lige nu og her. Når vi føler os hørt og set i en sag, har vi lettere ved at forstå og accepterer udfaldet.

DEN KAMMERATLIGE

”Du beskriver hvordan du som elevrådsformand var med til at sætte elevrådet fri. Hvordan gjorde du det og hvad var det de skulle ”befries” fra?

I Gymnasiet blev jeg elevrådsformand i 1.g. På det tidspunkt havde vi en række poster i forskellige udvalg, som alle blev varetaget af formanden, og vores vedtægter fastholdte os i en topstyret struktur.
Da jeg tog imod formandsposten, gjorde jeg det på den betingelse, at vi lavede en flad struktur, og at alle skulle løfte i flok.
Vi valgte derfor i elevrådet i fællesskab og enighed at skrive vedtægterne fuldstændig om.
Alle udvalgsposter blev lagt ud til medlemmerne i elevrådet, på nær dem gymnasiet havde tildelt formanden, og jeg derfor var selvskrevet til. Jeg valgte en formandsrolle, som sørgede for at indsamle forslag, skabe rum for debat, så en ansvarlig kunne tage opgaven, og jeg kunne følge op og holde overblik.

På det år, jeg var formand, gik vi fra at være et inaktivt elevråd, der lyttede til formandens beretninger fra diverse udvalg og aktiviteter, hvor folk følte sig presset til at være med, og der max var én enkelt elev fra hver klasse. Til at være et elevråd med to elever fra de fleste nye 1.g klasser. Et snakkende og livligt debatterende elevråd med socialt ansvar og godt samvær.
Det var et virkelig spændende år med rigtig meget udvikling og nytænkning, hvor elevrådet blev befriet fra gamle vedtægter og tankemønstre.

Denne måde at arbejde på i det politiske liv har jeg genfundet i Alternativet. Min lyst til at arbejde politisk er blevet vækket i vores parti, hvor vi arbejder i en flad struktur, hvor alles stemme har den samme værdi.

Den måde at arbejde på, ønsker jeg at tage med ind i byrådet, så vi kan vække borgerens lyst til at deltage i de demokratiske processer i byen og tage aktivt stilling til deres hverdag.

 

Marc Perera har givet stafetten videre til Marie Ambrosius fra Alternativet og med valget på tirsdag bliver hendes svar afslutningen på valgstafetten. Godt valg!