Små balletbørn med store drømme

Gemt inde i en baggård i Mejlgade ligger Ballet Akademiet. Her undervises der i klassisk ballet, moderne ballet, jazz og step – og niveauet spænder bredt. Udover nybegyndere er der også hold for særligt talentfulde balletbørn, der alle går med samme drøm i maven: at blive kongelige balletdansere og få lov til at stå på de store scener.

Tekst: Anne Møller
Foto: Kenneth Stjernegaard

Døren til salen går op.

”Værsgo at komme ind. Værsgo at lægge tåskoene ud til siden. Stil jer ved barren.”

Otte piger i alderen 9-11 år træder elegant og lydløst ind over det grå linoleumsgulv. Alle er de klædt i lavendelfarvede trikoter. Ryggene er rette, blikkene faste og håret samlet i stramme knolde.

Underviser Iben Hutzelsider slår op i sin notesbog.

”I dag skal vi danse Bournonville,” siger hun og fjerner en hårtot fra ansigtet. De otte piger har taget plads ved barren. Nogle laver udstrækningsøvelser. Andre ser mod Iben Hutzelsider. Det her er Ballet Akademiet. Nærmere bestemt talentholdet under Det Kongelige Teaters Balletskole.Fra cirkus til ballet
Ballet Akademiet blev stiftet af Iben Hutzelsider tilbage i 2006. I begyndelsen lå det i et baghus i Klostergade, men for to år siden skiftede man de oprindelige lokaler ud med den dobbelt så store boltefabrik i Mejlgade, hvis industrielle rammer blev renoveret til formålet.

Den røde murstensbygning med de gråmalede vinduesrammer emmer af historie fra det sekund, man træder ind ad døren. For enden af trapperne er sorte bænke og lyseblå skalstole tilfældigt anbragt på det rå betongulv, og på hele den højre væg er gennemsigtige plastikkasser fordelt i en kæmpemæssig reol. ”Napoli” står der på én af dem. ”Vifter” på en anden. Iben Hutzelsiders kontor ligger i kælderen i forlængelse af omklædningsrummet. Loftet er lavt, og man må dukke sig for ikke at støde hovedet ind i trappen.

Iben Hutzelsider er vokset op i Aarhus. Hun var otte år gammel, da hun på opfordring fra en bedsteforælder begyndte til ballet

”Min farmor spillede klaver ved Jysk Ballet Akademi, der blev grundlagt af de to kongelige solodansere Ruth og Verner Andersen i 1967, og hun syntes, jeg skulle være elev. Ja, og så hang det ved,” smiler hun og vender en blyant mellem sine fingre.

”Jeg er ud af en cirkusfamilie, så jeg har altid godt kunnet lide at optræde og bevæge mig. Og så kunne jeg godt lide musikken,” forklarer hun.

Som 17-årig rejste Iben Hutzelsider til England for at forfølge sin balletdrøm.

”På det tidspunkt var det umuligt at komme udefra og ind på Det Kongelige Teaters Balletskole, så derfor tog jeg til London og fik min uddannelse på Arts Educational.”Ballet for alle
Da Iben Hutzelsider syv år senere vendte tilbage til Danmark, begyndte hun selv at undervise i ballet. Siden stiftede hun Ballet Akademiet, hvor hun dagligt underviser forskellige aldersgrupper i forskellige stilarter på forskellige niveauer.

”Alderen spænder fra fire til firs, og vi har alt fra motionister og nybegyndere til semiprofessionelle med forskellige grader af eksamener. Så alle kan være med,” fortæller hun.

Udover motionister underviser Iben Hutzelsider også inden for Royal Academy of Dance, som er en verdensomspændende balletorganisation, hvor børn kan tage en balleteksamen. Men også talentfulde gymnasieelever og elever fra folkeskolens ældste klasser har mulighed for at kombinere balletten med deres skolegang gennem Elite Sport Akademi Aarhus (ESAA).Talentholdet
Tilbage i salen har Iben Hutzelsider sat sig på knæ foran én af pigerne. Hun trykker på hendes hofte, strækker i hendes ben og skubber til hendes hage. I baggrunden lyder titelmelodien til ‘The Pink Panther’ fra klaveret.

”Kom! Op i en attitude, op i en allongé. Helt op! Og bliv stående.” Pigerne knokler. Bevægelserne skal helst virke ubesværede. Iben Hutzelsider rejser sig fra gulvet og ser mod Kirsten Vejen Najbjerg, der netop har sluppet den sidste tangent. ”Bravo, mine damer.”

Talentholdet er en del af Ballet Akademiets talentcenter, der er godkendt af Den Kongelige Balletskole til at varetage arbejdet med særligt talentfulde balletbørn. Fra første klassetrin i folkeskolen får elever på talentholdet ekstra træning hver eneste uge, og allerede fra tredje klasse skal de én gang om året gå til eksamen. Kun hvis de består, får de lov at rykke op. Hvis ikke, ryger de af holdet. Sådan fortsætter det til og med sjette klasse. Fra det tidspunkt har eleverne mulighed for at søge om optagelse på Det Kongelige Teaters Balletskole i København. Kun de allermest talentfulde elever overflyttes til skolen i København og får en af de eftertragtede pladser på Dronning Margrethe Kollegiet, der ligger under samme tag som skolen på Kongens Nytorv.Ballet fem gange om ugen
Blandt de otte piger på talentholdet går 11-årige Idun-Lysandra Leicht Lund fra Randers. Hun har danset ballet, siden hun var seks år gammel.

”Før jeg gik til ballet, gik jeg til pardans,” fortæller hun. ”Men det kunne jeg ikke lide mere, og så fandt min mor på, at jeg skulle starte til ballet. Jeg synes, det er sjovt at bevæge mig, og jeg kan godt lide, at man kan udtrykke sig, når man danser ballet.”

Idun-Lysandra Leicht Lund har gået på talentholdet i fire år. Og selvom hun kun var syv år gammel, da hun gik til optagelsesprøve, kan hun stadig huske dagen.

”Det var på min fødselsdag, så jeg var lidt nervøs,” siger hun og rykker sig lidt ud på kanten af stolen.

”Der var en fra Det Kongelige Teater og så en fysioterapeut. De skulle se på, om ens fodstræk var godt, og om ens hofter kunne turnere godt. Og så skulle vi også lave trin ude på gulvet og sådan noget.”

Idun-Lysandra Leicht Lund havde gået til ballet i et år, inden hun gik til optagelsesprøve, men faktisk er det ikke et krav, at man har danset tidligere.

”Man skal bare have lysten,” forklarer Iben Hutzelsider og uddyber:

”Vi kigger først og fremmest på fysikken. Om der er stærke fødder, stærke ankler, om ryggen er lige, akillessener, turneringen selvfølgelig og udad-roteringen i hofter. Musikalitet. Ja, og om de har en lang hals eller en meget kort hals.”Siden Idun-Lysandra Leicht Lund for fire år siden kom igennem nåleøjet og kvalificerede sig til en af de få pladser på talentholdet, har hendes forældre kørt hende til Aarhus fem gange om ugen, hvor hun træner to-tre timer om dagen. Og selvom balletten er en stor del af hendes hverdag, er hun ikke bange for at miste danseglæden.

”Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at danse ballet. Jeg synes bare, det er sjovt,” siger hun og fortæller, at hun udover at danse ballet bruger sin tid på at gå i skole og spille klarinet.

”Jeg drømmer om at blive solodanser. Mit største idol er Svetlana Zakharova. Hun er solodanser.”Balletdannelse
På talentholdet er det ikke kun pirouetter og chasséer, der er på skoleskemaet. Også dannelse og pli er er vigtige elementer i det, som Iben Hutzelsider kalder for “balletdannelse.”

”Helt fra de er bittesmå, lærer de om disciplin og om at opføre sig pænt overfor hinanden. Og henad vejen lærer de også, at man har ansvar for egen læring, og at man selvfølgelig også har ansvar for andre og indgår i et fællesskab.”

”De helt små lærer at tage imod kollektive beskeder, og det er en stor fordel, at de er vant til at række fingeren op og høre efter, når de starter i skole.”

Også ballettraditionen og de franske gloser bliver balleteleverne fodret med, fra de er ganske små.

”Jeg siger selvfølgelig begreberne på en aarhusiansk måde, men i en tidlig alder ved de, hvad mange af ordene betyder,” smiler Iben Hutzelsider.

Dagens træning for talentholdet er ved at være slut. Et par af pigerne har stillet sig i kø for at give hånd til Iben Hutzelsider. Det er en ballettradition. Andre – heriblandt Idun-Lysandra Leicht Lund – har stillet sig pænt ud til siden. De er ikke færdige for i dag.

 

 

Bournonville: Dansk ballets mesterkoreograf

August Bournonville (f. 1805) var en dansk balletdanser, koreograf og balletmester. I dag er Bournonville det centrale navn inden for dansk ballet, og det skyldes ikke mindst, at han med sit efterladte repetoire, der stadig danses i dag, formåede at give Det Kongelige Teater et internationalt ry. Under sin tid som balletmester på Det Kongelige Teater fra 1830 til 1877, der kun var afbrudt af nogle få år i udlandet, blev han især kendt for sin egalitære koreografi. På daværende tidspunkt var det kvinden, der var centrum i balletforestillinger, men den norm gjorde Bournonville op med ved at placere manden på lige fod med kvinden. Bournonville er særligt kendt for “Sylfiden”, ”Napoli”, “Konservatoriet”, “Kermessen i Brügge” og “Et Folkesagn”.

 

Ballethierarkiet

Solodansere: Øverste trin på karrierestigen er solodanser. Det er de rigtig dygtige solister, der opnår dén rang. Solodanserne er dem, der altid danser hovedpartierne i balletten – dansere med lige det ekstra, hvor teknik og udtryk er sublimt og med en sceneudstråling, der når ud til bagerste række. Udnævnes af kompagniets ledelse.

Solister: Nogle korpsdansere udmærker sig og udnævnes derfor til solister. Solister kan både danse hovedpartier og mindre roller i korpset. Udnævnes af kompagniets ledelse.

Korpsdansere: Korpsdanserne udgør størstedelen af kompagniet. En korpsdanser har ofte flere roller i den samme ballet, hvilket betyder en del flyvende kostumeskift og ofte mere tid på scenen end solister og solodansere.

Aspiranter: Når eleverne er færdige med 9. klasse, kan de indgå i det treårige aspirantprogram. Sideløbende med deres ballettræning tager aspiranterne nu en HF uddannelse og følger samtidig ballettræningen med de voksne dansere.

Karakterdansere: Ballet er en visuel kunstart, der fortælles med bevægelser og mimik. Derfor indeholder mange af de traditionelle balletter en lang række karakterroller. Roller, der har stor betydning for forløbet i historien, men som ikke er deciderede danseroller. Karakterdansere er alle tidligere dansere, der er fortsat i karakterroller, efter de har nået pensionsalderen på 40 år.

Balletbørn: Det Kongelige Teaters Balletskole er en integreret del af teatret, hvor eleverne modtager undervisning i ballettræning og følger en almindelig folkeskoleuddannelse. I mange af de større balletter er balletbørnene en uundværlig del af forestillingen, og de er derfor med på scenen om aftenen sammen med de voksne dansere.

Kilde: Den Kongelige Ballet