De rullende djævle gør det umulige muligt

Hver uge mødes unge og gamle i en hal i Aarhus V og dyrker deres fælles interesse: fodbold. Men de spiller ikke fodbold i klassisk forstand. Kriteriet for at være med er, at man har et fysisk handicap og sidder i kørestol. Men lysten til at have det sjovt og kæmpe for at vinde er lige så vigtig.

Tekst: Marie Maillet
Foto: Christoffer Åberg

Den sure lugt af gymnastiksal hænger i næseborene fra det øjeblik, man træder ind i hallen. Mørke mure omkranser det store, grøntlakerede gymnastikgulv med streger og afmærkninger i alle tænkelige farver. En kvinde sidder ovre i hjørnet i sin kørestol, men det er ikke en almindelig én af slagsen. Den er el-styret, og så kan den køre 10 kilometer i timen.

Hendes kørestol støder til en ordentlig moppedreng af en fodbold, som ryger ind og giver et smæk på gymnastiksalens vinrøde murstensvæg. Lyden af hjul, der skøjter mod det glatte gulv, bliver mere og mere tydelig i takt med, at de sidste finder sig til rette i deres elektriske kørestol. 

I dag skal Aarhus Rolling Devils træne Powerchair Football, en af 12 forskellige grene inden for Parasport Aarhus. Én af spillerne er 27-årige Mark Kornerup Sørensen, som har været aktiv inden for parasport, siden han var fem år. Han sidder og snakker med nogle af de andre fremmødte i kørestol, der også skal træne i dag.

”Er I færdige med at holde kaffeklub derovre?” råber træneren til dem. Der bliver grint lidt.

Dagens træning for Aarhus Rolling Devils er skudt i gang, og ambitionerne er ikke lave. En række fodboldspillere ruller ud i to forskellige hold. I dag skal de give den lige så meget gas, som de plejer, når der skal trænes alt fra boldkontrol til afleveringer.

Det umulige bliver muligt
Alle med et fysisk handicap, som sidder i kørestol, kan være med til Powerchair Football. Derfor består Aarhus Rolling Devils af en bred vifte af mennesker, der rummer alt fra en 14-årig til en 60-årig. Der er dem, der kun kommer for at have det sjovt, og så er der dem, der har høje ambitioner og spiller på landsholdet i Powerchair Football ved siden af. 

Mark Kornerup Sørensen hører til den sidste kategori. Han startede i parasportens verden, da han var fem år. Da han er født med cerebral parese, kunne han ikke gå til nogen almindelig sport. Men en dag opdagede hans mor, at man kunne gå til el-hockey igennem Parasport Aarhus. Det åbnede dørene til en ny verden for Mark Kornerup Sørensen, der startede til el-hockey og sidenhen skiftede spor til Powerchair Football.

”Mit handicap gør, at jeg laver mange ufrivillige bevægelser og har sværere ved at styre min krop. Jeg har heller ikke nogen balanceevne, og så kan jeg ikke støtte på mine ben,” fortæller han om sit handicap, som lige godt 10.000 danskere har. 

Når Mark Kornerup Sørensen spiller Powerchair Football, har han ikke brug for sine ben. I de specielle eldrevne kørestole, som spillerne sidder i, er der indbygget en robust beskyttelsesskærm forneden, som skal fungere som ben. På den måde kan spillerne konkurrere mod hinanden på lige fod. 

Derudover foregår Powerchair Football stort set som almindelig fodbold, bortset fra, at der kun er fire spillere på hvert hold, og der spilles i halvlege på 20 minutter.

Fra barnedrøm til landsholdsspiller
Når spillerne en sjælden gang støder ind i hinanden, giver det en rungende metallyd, som bryder den ellers konstante lyd af rullende hjul mod det gamle gymnastikgulv. Indimellem bliver der råbt et skældsord, når en spiller rammer forbi bolden, eller hvis en aflevering ikke går som planlagt. 

En af de meget ambitiøse spillere er 14-årige Albin Johannes Vognsen, som har spillet i Parasport Aarhus, siden han var fem år. Han lider af spinal muskelatrofi, som er en form for muskelsvind, der gør, at han blandt andet ikke kan gå. 

”Jeg har altid gerne villet gå til fodbold. Jeg plagede tit min mor, om hun ikke godt kunne gøre sådan, så jeg kunne gå til fodbold. Men det kunne jeg jo ikke, så vi blev nødt til at finde en anden måde, jeg kunne gå til noget på. Så fandt vi det her,” fortæller Albin Johannes Vognsen, der ligesom Mark Kornerup Sørensen i mellemtiden nåede at prøve kræfter med el-hockey. 

Drømmen om at spille fodbold blev indfriet, og i dag spiller den kun 14-årige Albin Johannes Vognsen på det danske landshold i Powerchair Football. Gennem en årrække var han den yngste landsholdsspiller, men det er han ikke længere. 

”Jeg får virkelig meget ud af Powerchair Football. Det er ikke bare ’kun’ træning. Der er også internationale muligheder, så man kan få et virkelig stort netværk,” fortæller han. 

Hader at tabe
Selvom Mark Kornerup Sørensens og Albin Johannes Vognsens tårnhøje ambitioner gør, at de i dag spiller på landsholdet i Powerchair Football, så er der også en ulempe ved den stærke vindermentalitet. 

”Vi bliver jo rasende, hver gang vi taber. Så snakker vi ikke sammen. Vi sidder bare i hver vores ende af hallen, inden vi bliver gode igen,” griner Mark Kornerup Sørensen, og Albin Johannes Vognsen nikker genkendende til, at han også altid lige skal ud og dampe af efter en kamp eller en træning, hvor han har tabt. 

En mandlig spiller ræser hen over gulvet og støder til den overdimensionerede fodbold. En ny spiller skruer op for farten for at få bolden før ham. Så laver hun en bevægelse med kørestolen, der nærmest ligner en piruet, og rammer bolden. 

”Det slutter 1-1, vi bytter,” råber træneren. 

Selvom Mark Kornerup Sørensen og Albin Johannes Vognsen synes, det er svært at tabe, kommer der først og fremmest noget helt unikt ud af deres dage med Powerchair Football. 

”Det giver mig mulighed for at kunne konkurrere og være ambitiøs. Jeg får nogle målsætninger i livet,” fortæller Mark Kornerup Sørensen. 

Men først og fremmest handler det om at være en del af et givende fællesskab, hvor formålet er at have det sjovt. Både Albin Johannes Vognsen og Mark Kornerup Sørensen har fået nye venner og bekendtskaber i klubben, og så tager de altid hjem med en rar følelse i maven.