Mit navn er … Jesper de Neergaard, og jeg er … kunstnerisk leder af Bora Bora, dans og visuelt teater, mellem Rådhuset og Musikhuset.

Jeg forbinder Aarhus med … Århus. Dér hvor Aarhus ligger i dag lå engang en by, der hed Århus. Det er ikke så længe siden, og denne by var ikke så forfærdelig anderledes end den, der ligger her i dag. Århus var en lidt lukket by, mens Aarhus nu er en metropol i verden, til dels på grund af kulturbyåret, men også grundet en satsning på erhvervsudvikling – som vi nu ved er nødt til at være kølvandet på en storstilet satsning på udviklingen af kunst og kultur i byen. Smilet i Århus som smilets by har udviklet sig til Aarhus’ selvbevidste grin.

Jeg har en svaghed for … god mad, som ligger højt på min liste over vigtige livskvaliteter. Jeg prøver at lave god mad hver dag, men det er en velsignelse at leve i en by, hvor der jævnligt popper en superrestaurant op. Så en forestilling sidestiller jeg med en god middag: ”gæsterne” mødes og nyder overraskelser, der gør dem livsduelige.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … løbe skrigende bort fra den politiske jungle, som er en ørkenvandring. Men hvis jeg fik lov at bestemme én ting, så er det gratis adgang for alle til alle kunstoplevelser og al kunst som undervisning fra vuggestue til universitet. Ja, jeg ved godt, det skal findes i budgettet, men jeg ved også, at dette ville være en investering, der kom tifold tilbage. Man kan se på USA: der er så godt som ingen offentlig kunststøtte og kunsten er super kommerciel, og hvem vælger amerikanerne for eksempel så som deres præsident?

Jeg er stolt af … at være aarhusianer. Jeg har boet her sammenlagt 27 år. Først som arkæologistuderende på Moesgaard og siden som teaterchef på Entré Scenen og Bora Bora. I tiden imellem fik jeg en uddannelse og karriere som sceneinstruktør. Men jeg er nu stolt af at være blandt en befolkning, der er tålmodige, lattermilde og godmodige med et varmt lune, og det kan være, jeg også bliver sådan engang.

Jeg kommer aldrig til at forstå … mange ting, men der er intet, jeg ikke er nysgerrig nok til ikke at forsøge at forstå.

Et sted, jeg elsker i Aarhus er … Moesgaards nye museum, dels fordi jeg synes, museets udstilling er fagligt moderne og spændende – jeg har i øvrigt hovedfag i arkæologi – og så fordi jeg bor ikke langt derfra og kan nyde mit gamle studiesteds skønne natur og den geniale måde, det nye museum er anlagt på som et enkelt gigantisk spadestik i en gravhøj.

Jeg bruger for meget tid på … (Jeg kan ikke få mig selv til at devaluere nogle af mine aktiviteter). Jeg holder så meget af dem alle. Og da slet ikke gøremålene på Bora Bora. Moderne dans er altid et eventyr! Jeg ved, jeg ryger for meget pibe, men det bliver et problem, når jeg SKAL undvære det.

Jeg fandt for nyligt ud af … at den nye brasilianske præsident lukker kulturinstitutioner på stribe. Det er det samme som at klippe blodårerne over til samfundets hjerte én efter én. Det dør man af. Vi må sørge for, at det aldrig, aldrig bliver virkelighed i Danmark. Nogen vil påstå, at nedskæringen af DR med en fjerdedel er fra samme skuffe. Fortsætter det, ender Danmark i åndelig – og dermed også demokratisk – respirator. – Indtil den også slukkes for.

Det vigtigste for mig er … at mennesker forstår hinanden. At mennesker udveksler deres erfaringer – deres tanker. Derfor har vi scenekunst. Derfor er globalisering en tvingende nødvendighed. Klimaudfordringer, migrationer og befolkningstilvækst kan ikke løses af et lokalråd i Dragør.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.