Mit navn er … Melvin Matthew Kaddu Kakooza, og jeg er … 26 år gammel. Jeg er født i Uganda men opvokset i Fredericia. I 2014 flyttede jeg til Aarhus for at uddanne mig. Nu læser jeg til lærer, og ved siden af er jeg komiker. Jeg debuterede som komiker den 4. november 2016 og den 3. september 2017 kunne jeg kalde mig Danmarksmester.
Jeg bliver inspireret … af Simon Talbot, Dave Chapelle (amerikansk komiker), Magnus Millang og Martin Høgsted.
Det gør mig glad at … spille musik. Jeg har spillet trommer i 20 år, og når jeg gør det, stresser jeg af. Det gør mig også glad, når jeg er sammen med min familie. De betyder rigtig meget for mig. Jeg nyder også at komme til gudstjeneste i Citykirken i Aarhus, hvor jeg også en gang om måneden spiller trommer til en gospel gudstjeneste.
Jeg kan godt blive træt af … trafikken i Aarhus efter kl. 14.00, men det er jeg nok ikke alene om.
Jeg bruger for meget tid på … at spille playstation med min lillebror. Det kan godt sluge en hel weekend.
Hvis jeg skulle være en anden for en dag, skulle det være … Pione Sisto, fordi han så hurtigt har imponeret på det danske landshold.
Min guilty pleasure er … at jeg elsker fastfood. Jeg bruger alt for meget tid på KFC, Jensens Bøfhus, Bones osv.
Aarhus er smukkest … når der er Festuge, hvor vi alle mødes til fest nede i gågaden.
Aarhus er grimmest … dagen efter Kapsejlads i Uniparken.
Jeg ville ønske alle aarhusianerne vidste … at der var gratis stand-up på Alberts hver uge fra mandag – torsdag kl. 20.00.
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.