Mit navn er … Mads Thimmer, og jeg er … i evighedspraktik i mit firma, Innovation Lab, hvor vi er 35 mand, der lever af at omsætte den nye, digitale verdens vilkår til fornuft og forretning for organisationer i ind- og udland.
Jeg forbinder Aarhus med … resten af verden, så meget jeg kan. Aarhus er mit udgangspunkt og min destination – det er her, jeg vender tilbage til efter hver eneste rejse og sætter hver gang en lille smule mere pris på at komme hjem. Sjovt nok sætter jeg også mere og mere pris på at kunne tage ud og væk fra lille Aarhus, hvor det godt kan blive lidt for “hyggeligt”, trygt og forudsigeligt alt sammen.
Jeg har en svaghed for … passion. At føle sig dybt passioneret over noget og gå til bunds i et emne. Andres menneskers besættelser fascinerer mig også. Især når man møder folk, der lever intenst for noget, de færreste kan sætte sig ind i. Det er dybt fascinerende og kan sige en masse om mennesket. Der er noget særligt menneskeligt og vildt over passionerede væsner.
For tiden er mit hoved fuld af tanker … om, hvordan man redder arbejdsliv. Næsten 3/4 af arbejdsstyrken er trætte af deres arbejde. Det smitter naturligvis af på resten af deres liv – så hvis man nu kunne redde arbejdsliv, så kunne man forhøje levestandarden for hele nationer. Jeg tror på, at den frihed vi er ved at få på det nye, digitale arbejdsmarked KAN komme os alle til gode og skubbe menneskelivets største gaver som kreativitet, medmenneskelighed og initiativ ind som bærende for de fleste jobs. Så pyt med at robotterne tager for sig af rutineopgaverne.
Jeg kommer aldrig til at forstå … udbredelsen af dårlig kvalitet. Jeg er utrolig snobbet med kvalitet og fatter ikke, hvorfor folk vælger kvantitet frem for kvalitet, hvor de kan. Hvis man kan nøjes med det bedste, behøver man ikke bruge så meget tid og penge – den bedste mad mætter mere, det bedste tøj holder længere, og de bedste mennesker bliver man ikke trætte af at skulle se igen og igen.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … være stolt. Aarhus har nået meget og flyttet sig markant i de seneste år – uden at miste sin identitet eller puste sig unødigt op. Og så ville jeg fokusere mere på, at mine medarbejdere skulle turde mere, skulle eksperimentere mere og ikke være så bange for at ende på forsiden af et formiddagsblad. Frygten for det holder mange kommunale mellemledere fast i dødsstive rutinebeslutninger.
Jeg bliver ofte spurgt, om … jeg ikke lige kort kan forklare Blockchain, eller om ikke digitaliseringen skaber store sikkerhedsudfordringer. Svaret er ja. Intet er så kompliceret, at det ikke kan forklares videre, så alle kan forstå det. Men alt har en pris, også fremskridt.
Folk ved ikke … nok om hinanden. De opholder sig ikke nok ved det menneske, der gemmer sig Insta-strømmen eller spørger ind til en kollega, som hænger med næbbet. Vi skærmer os for dybe relationer, fordi de tager tid og koster noget af os selv. Det er synd og gør os lidt fattigere som mennesker.
Jeg bliver inspireret af … at rejse og tale længe med mennesker, der virkelig har noget på hjerte. Jeg er elendig til smalltalk og vil hellere bruge en hel aften på at tale med det samme menneske end nå at snakke lidt med alle. Receptioner og småbesøg er rædsomme.
Det vigtigste for mig er … min familie. De giver mig energi, ro, tryghed og lyst til at opleve. Nogle af dem er jeg endda beslægtet med.
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.