Ordet er frit: Katrine Quorning

Mit navn er … Katrine Quorning, og jeg er … forfatter og foredragsholder – blandt andet. Senest har jeg skrevet romanen moderGALskab, der med en god portion humor giver samfundet og den moderne kvinde- og moderrolle en ordentlig rusketur. Mine foredrag handler om at være barn af en alkoholiker, hvilket jeg jo også er. 

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … en gåtur i Rainbow en sommerdag, da jeg var højgravid. Jeg havde været meget syg størstedelen af graviditeten, så da jeg kom op af sengen efter måneder med sondemad og hospitalsindlæggelser, så føltes det som om, at jeg så byen for første gang igen. Jeg husker tydeligt, hvordan lyset bare stod perfekt ind i regnbuen, og jeg gik der og kiggede ud over dejlige Aarhus, og der forelskede jeg mig hovedkulds i byen endnu engang. Så gik der to uger, og så var jeg blevet mor – og pludselig stod byen i et helt andet lys, for den er jo fuld af gode tilbud til småbørnsfamilier, jeg ikke før havde lagt mærke til. Højt på listen står Dokk1, der jo er et paradis for både børn og bogelskere som mig.

Jeg har en svaghed for … bøger. Jeg drømmer om at kunne få mit eget bibliotek derhjemme, men det er der ikke plads til i den lille Aarhus-lejlighed, så indtil videre fylder bøgerne stort set samtlige skuffer, reoler og vindueskarme i vores lille hjem.

Jeg fandt for nylig ud af … at der overfor min tidligere lejlighed ved Marselis Boulevard har ligget en kæmpe flygtningelejr lige efter 2. verdenskrig. Da russerne indtog det østlige Tyskland i slutningen af krigen, flygtede den tyske civilbefolkning for deres liv. Der kom i alt 250.000 tyske flygtninge til Danmark i løbet af forårsmånederne i 1945, og nogle af dem endte altså her i Aarhus. En stor del af særligt børnene døde, fordi de efter flugten var afkræftede og svage, men også fordi de mange steder i landet ikke blev behandlet særlig godt eller fik den nødvendige lægehjælp. Det er den største humanitære krise i Danmark i nyere tid, og den udspillede sig blandt andet lige her i byen.

For tiden er mit hoved fuld af … ideer og tanker til min næste bog. Jeg er allerede godt i gang og skriver som besat for tiden. Den kommer blandt andet til at handle om nogle af de tyske flygtninge, der efter 2. verdenskrig, endte i Aarhus.

Jeg bliver ofte spurgt, om … hovedpersonerne i mine bøger er mig selv. Min bog ”Flaskebarn – minder fra en rødvinsplettet opvækst” er tydeligvis selvbiografisk, mens ”moderGALskab” er cirka 50% mig og 50% grov overdrivelse. Men i den næste bog kommer der ikke til at være ret meget Katrine i.

Folk ved ikke, at … hele 19,3% af alle voksne danskere er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug. Det er helt vildt, hvor stort problemet er, når man tænker på, hvor lidt vi taler om det. Og der er desværre ikke grund til at tro, at antallet af børn, der vokser op i misbrugshjem i dag, er markant mindre. Derfor holder jeg foredrag i skoler og gymnasier om det nu. De unge skal vide, at de ikke er alene, og at der er god hjælp at finde.

Kunne jeg skrue tiden tilbage, ville jeg … ønske, at jeg havde søgt hjælp til mig selv og min mor, der er alkoholiker, meget tidligere. I stedet forsøgte jeg at skjule det, fordi jeg skammede mig over det. Hvis vi havde fået hjælp dengang, kunne meget have set anderledes ud i dag.

Jeg bruger for meget tid på … Instagram. Jeg oprettede en profil for lidt over et halvt år siden, og nu har jeg tre profiler, som jeg dagligt tjekker og poster nyt på flere gange om ugen. Min profil @flaskeboern, der handler om at være pårørende til en alkoholiker, har knap 4000 følgere, og det forpligter, så der er mange beskeder, der skal svares på, og jeg skal sørge for relevant indhold. Jeg brænder for det, så det holder mig kørende, men min kæreste synes godt, at jeg kunne skrue tidsforbruget lidt ned. Og det har han ret i.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … overordnet være ret stolt. Aarhus er en dejlig by at bo i. Hvis jeg skulle pege på noget, der kunne forbedres, ville jeg styrke de tilbud, som byen tilbyder misbrugere og deres børn. Det er ikke godt nok, når der er flere års ventetid for at få en plads ved TUBA, der hjælper voksne børn af misbrugere. Heldigvis er Aarhus faktisk fremme i skoene på området i forhold til andre kommuner. BRUS, der hjælper de 0-24 årige børn af misbrugere, tager i dette skoleår rundt i samtlige af byens 5. klasser og taler med dem om misbrug og det at være pårørende, og det er virkelig noget, der gør en stor forskel for børnene og deres familier.

Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.