Mit navn er … Julie Rokkjær Birch, og jeg er … direktør på Kvindemuset, som er museum for kønnenes kulturhistorie. Museet er sat i verden for at vise et andet og normkritisk blik på vores fælles historie og beskæftiger sig med køn, seksualitet og ligestilling. Museet ligger ret så fantastisk i byens gamle rådhus lige ved domkirken og er den sejeste platform for kønskultur og –debat.

Mit stærkeste minde fra Aarhus er … Mejlgade ved sommerdaggry efter utallige studenterfester – smukkere bliver det ikke – tømmermænd eller ej. Og nu er jeg så heldig at arbejde her hver dag – lige overfor min gamle skole (Katedralskolen).

Jeg har en svaghed for … science fiction. Det skal virkelig være dårligt, før jeg ikke gider se eller læse det … Alt fra ‘Det femte element’ over ‘The Handmaid’s Tale’ til ‘Black Mirror’ er guf!

For tiden er mit hoved fuld af … tanker om, hvordan endnu flere får øjnene op for, at vi i Aarhus har dette fantastiske og verdensberømte museum. Jeg er drevet af et ønske om at få flere til at interessere for, hvad køn rent faktisk betyder for den enkelte og for samfundet. Mit mantra er, at vi alle er forskellige, men at ligestilling er for alle.

Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … give den gas med at brande Aarhus på gadeplan. Fx lave farvede prægninger i asfalten/på fortove og klæbefolie på bygninger – noget, der viser byens værdier og politiske mærkesager, og som også viser vej til byens mange kulturtilbud. Ikke bare for turisternes skyld men for vores egen. Kender vi vores by godt nok, og får vi nok ud af den?

Jeg bliver ofte spurgt om … om det der med ligestilling ikke er et overstået kapitel. NIX – og jeg har tænkt mig at blive ved med at stille irriterende spørgsmål og insistere på oplysning. Ligestilling må vi aldrig tage for givet – udvikling kan gå i stå, ja tingene kan endda gå baglæns. Danmark er fx rykket ret meget ned på den internationale placering i forhold til kønsligestilling de senere år. (Kilde: Worls Economic Forums Gender Gap Report).

Jeg kommer aldrig til at forstå … det fuldstændigt sindssyge i, at vi er på en jordklode, der dingler rundt i et uendeligt univers. At det mindste blads strukturer ligner noget langt ude i universet – at vores celler ved, hvad de skal, at vi kan lave børn. Og hvad med ild? Hvad sker der lige for ild? Jeg bliver rundtosset af at tænke på det. Men samtidig er jeg dybt fascineret af de uendelige umuligheder. Jeg er nok i virkeligheden ret religiøs på den måde, at jeg tror på, at der er en meget stor sammenhæng og energier mellem alting, fra det mindste til det største. Lad os kalde det Karma. 

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … Marselisborgskovene og området omkring vores smukke arkitektoniske vidunder: stadion. Det minder mig om barndom, håndbold, tennis og gåture. Det er dyrebart for en by at have sådanne områder så centralt placeret, og jeg håber, de består.

Jeg bruger for meget tid på … Sociale Medier. Men for katten, hvor er de et vigtigt arbejdsredskab for mig. Jeg har dog planer om at tage på sådan et buddhistisk silent meditations-retreat i Sverige, hvor man ikke må tale eller skrive eller ret meget andet i 10 dage. Måske det hjælper. Måske ikke. 

Det vigtigste for mig er … min familie. Mine dejlige og ret vilde tvillinger kan drive mig sådan til vanvid, men jeg vil gøre alt for dem. Jeg øver mig i at blive mere nærværende og i at tilgive mig selv mine mangler som mor. Det er i grunden meget vigtigt for mig at sige det højt, når jeg ikke lykkes med noget. Sådan en omvendt rollemodel kan der også være brug for, tror jeg.

‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.