Mit navn er.. Chris Sørensen, og jeg er daglig leder og kurator på galleri V58 i Hans Hartvig Seedorffs Stræde midt i Aarhus C.
Et sted, jeg elsker i Aarhus, er.. Jomsborg med den smukkeste placering i skoven i Risskov. Jomsborg er byens store vinterbadeklub med næsten 10.000 medlemmer. Jeg er kommet der i 20 år, og vil for alt i verden ikke undvære det sted. Aarhus er stadig en smuk by, og naturen omkring byen er generelt helt unik og vanvittig dejlig! Jeg holder af at komme rigtig mange steder i byen.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er.. åbningen af Kulturby 2017. Selvom jeg har boet 30 år i Aarhus og har rigtig mange fantastiske minder fra byen, så er åbningen af kulturby bare en kulturbegivenhed, der gjorde ekstra indtryk på mig. Aarhus viste den aften et internationalt format. Set i lyset af den storslåede åbning var det vanvittig ærgerligt at byen, efter min mening, ikke formåede at holde niveauet resten af året. Mange besøgende fra ind- og udland kom til byen og blev mødt af.. nærmest ingenting! Efter min mening skulle byens gader og torve i den grad have været pyntet op til den helt store fest. Jeg synes, at byen var trist året igennem og ikke spor i feststemning. Der var masser af arrangementer, men jeg savnede mere festhumør i gadebilledet.
Jeg har en svaghed for.. engagerede og passionerede mennesker. Folk, der tør tænke stort og tør springe ud i det og tage changer. Igangsættere, iværksættere, initiativtagere til stort og småt. JA TAK!
For tiden er mit hoved fuld af...rigtig mange ting, som altid! Arbejdsmæssigt er der fuld knald på galleriets mange udstillinger og tiltag. Særudstillingerne ’SPRING 19’ og ’SOMMERUDSTILLING 2019’ står for døren, og i den forbindelse ankommer der mange nye værker til galleriet. Og så er der fuld gang i efterårets arrangementer i galleriet, som byder på to store soloudstillinger, to danske messer og en udenlandsk messe plus et pop-up galleri i Skagen. Så der er mange bolde i luften, der skal gribes og samles op. Og så er mit hovedet da bestemt også fuld af forår og spændende tanker om gøremål både i kolonihaven og i min kærestes og min ferielejlighed ved Vesterhavet i Hirtshals. Forventninger og tanker om alt det dejlige, der venter én i naturen, når foråret og sommeren er over os.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg.,. uhh, der er så meget, jeg gerne ville gøre anderledes. Jeg vil først og fremmest meget gerne fordele pengene i kassen meget anderledes. Inden alle prestigebyggerierne ville jeg sørge for at ældre, børn, syge og svært stillede mennesker i byen havde anstændige levevilkår på lige fod med raske mennesker i arbejde. Jeg ville arbejde med integrationen i byen, og få så mange mennesker beskæftiget som muligt, – i de sektorer, der virkelig mangler hænder og som i dag er decideret underbemandede. Bebygningsmæssigt og infrastrukturmæssigt er jeg ikke imponeret og heller ikke særlig stolt af Aarhus, desværre. Jeg synes de store nye bebyggelser og høje huse virker alt for tilfældige og intetsigende i forhold til den eksisterende byplan. Hele havneprojektet lugter af penge og prestige fremfor sund byudvikling og trivsel. Man burde for mange år siden have opgraderet og opprioriteret infrastrukturen til kommende års byudvielse og fortætning. Biler, vejnet og bebyggelser hænger bare IKKE sammen, og det er jo direkte katastrofalt for fremtidens Aarhus, hvor flere og flere mennesker er afhængig af at kunne komme til og fra byen arbejdsmæssigt. Letbanen.. Nej nej..! Aarhus for pokker… tænk nu snart over og under jorden i stedet!
Jeg ville også sørge for at byens befolkning endelig fik den indretning på byens torve som man og jeg har skreget på i årevis! Skyggefulde smukke torve med træer, bænke, et helt almindeligt hyggeligt springvand, som ikke behøver koste millioner (!) og en lille kaffevogn og en isvogn… SÅDAN! Alle vil elske det. Kunne byens politikere da ikke snart tage på en inspirationstur til en af de utallige sydeuropæiske byer, som har forstået dette for årtier siden. Spild af borgernes skattepenge at blive ved med at investere i alle disse tåbelige tiltag på torvene, som ingen gider se på. Nu lyder jeg vist som en sur gammel mand… det er jeg ikke, jeg er bare MEGET FORUNDRET!
Jeg bliver ofte spurgt om.. husets historie. Med huset mener jeg det fantastisk smukke hus, vi driver vores galleri i. Én af de smukkeste og fineste bygninger i byen. Gennem tiden har det huset både ’Børnely’ og senere ’Mejlen’. Aarhus’ første børneasyl som diakonissestiftelsen drev i 75 år, og som senere blev til ungdomsklubben fra Mejlgade ’Mejlen’s hus’. Nu er GalleriV58 her. Og det er en daglig oplevelse at være i de enkle, men pompøse rum. Vi er i én af byens fredede bygninger, som fik en fredning på falderebet til at blive revet ned, – som man så det med Kellers Gaard og senest med det smukke Pakhus på havnen. Kan kun opfordre folk til at kigge ind forbi galleriet.
Hvis jeg kunne, ville jeg drikke en kop kaffe med..Dalai Lama. Wow, hvor kunne det være opløftende at tale med en person, der har viet hele sit liv til retfærdighed og godhed for verdens befolkning.
Folk ved ikke, at.. det slet ikke lå i kortene, at jeg skulle være medgrundlægger af byens nye galleri i 2007. Jeg er opvokset med fødderne i mulden på norddjursland, og jeg rendte ikke på kunstmuseer med mine forældre i weekenderne. Dog har jeg altid været udpræget kreativ og ville som ung være arkitekt. Det kunne mine forældre nu ikke se det helt store fremtidsperspektiv i, så jeg endte med en handelsuddannelse og efterfølgende mange år i detailbranchen. Først i 1998 slog jeg den store kolbøtte, der senere førte til planer om et nyt galleri i byen, og senere åbningen af galleri V58 i Vestergade 58.
Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.