Mit navn er … Brian P. Ørnbøl … og jeg er … forfatter og kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er … ret kedeligt. Det var, mens jeg læste på Aarhus Universitet. Vi skrev en hulens masse opgaver, og jeg havde utroligt svært ved at begribe, hvad der forventedes i en sådan opgave. Jeg troede i mange år, at pointen var, at man skulle vise, at man kunne tænke selv, men pludselig en dag gik det op for mig, at det ikke var formålet. Det jeg skulle vise var, at jeg havde læst mit pensum og mere til, og at jeg kunne koge dette sammen i en opgave. Altså; ikke tænke selv, men bevise at stoffet var læst og forstået. Det var en prås!
Det gør mig glad at … se tingene lykkes. Både for mit eget og andres vedkommende. At mennesker sætter sig noget for, og at de før eller siden når et mål, de er glade for. Det er ikke altid, man når det mål, man har sat sig for – men måske når man noget andet og bedre, som man ikke lige havde set komme. I øvrigt kan vejen godt være målet for nu at bruge en kliché.
Jeg kommer aldrig til at forstå … snæversynethed og intolerance. Jeg vil sådan set gerne forstå det – hvorfra det kommer, hvordan det opstår, hvorfor det aldrig forsvinder – men jeg kan ikke. Man skulle nemlig tro, at disse ting kunne overvindes med oplysning, men det kan de ikke.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … fjerne bilerne fra indre by og flytte alle virksomhedsdomiciler på havnen ud i industrikvartererne i byens udkant, så man rent faktisk kunne se havet fra byen. Jeg ville arbejde på at gøre Aarhus til en mønsterbryderby. Jeg ville spørge: ”Hvordan gør man andre steder?” og så ville jeg sige: ”Så lad os prøve at gøre det på en anden måde!”. Jeg ville arbejde på at skabe et reelt frugtbart samarbejde mellem kunst- og kulturlivet, uddannelsessektoren og erhvervslivet. Et gensidigt og fordelagtigt afhængighedsforhold. Men alt det er naturligvis lettere sagt end gjort, og jeg synes faktisk, at Bundsgaard gør det rigtig godt.
Jeg bruger for meget tid på … ligegyldigt tv-kiggeri og Facebook, som jeg tyer til, når jeg er træt efter dagens gøremål, og hjernen bare trænger til at beskæftige sig med ingenting. Jeg mener absolut ikke, man altid skal lave noget, der giver mening, eller har et bestemt formål, men jeg tror faktisk, det er bedre på flere planer, bare at ligge på sofaen og stirre ud i luften, end at se tv og surfe på SoMe.
Jeg bliver inspireret af … dedikerede mennesker. Det er sådan set ligegyldigt, hvad de beskæftiger sig med – det kan være den dygtige håndværker, den hyperaktive iværksætter, kunstneren, der formår at berøre sjælen eller den seje forsker med speciale i oldgræsk agroøkologi, kubismens kvantefysik eller myrens mikropsykologi. Dedikation fødes af interesse og skaber fantastiske specialister med en viden og en kunnen, som bare er – ja – inspirerende.
Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … Godsbanen og det væld af aktiviteter, der foregår her. Der er på samme tid et utroligt mylder af forskellige mennesker og tiltag og en underlig, men inspirerende ro og stilhed i bygningen.
Jeg plejede at tro … at alle mennesker var født lige og kom til verden med de samme forudsætninger og de samme muligheder. At alle, under de rette omstændigheder, kunne opnå de samme ting.
Men nu ved jeg … at ikke alle er lige heldigt stillede. Det betyder ikke, at nogle mennesker dermed er bedre eller dårligere end andre, det betyder blot, at vi som mennesker og samfund, har en forpligtigelse til at skabe mening og livsindhold for alle – også for dem, der ikke formår, at skabe det for sig selv.
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er ikke udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.