Ordet er frit: Anna Berit Asp Christensen

Mit navn er … Anna Berit Asp Christensen, og jeg er … musikelsker og direktør for SPOR festivalen i Aarhus.

Jeg forbinder Aarhus med ømme fødder. Jeg spæner altid hele byen rundt, når jeg er inde i Aarhus, og elsker at dette er muligt.

Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … miljøet omkring Godsbanen, hvor man virkelig mærker den kulturelle drivkraft i Aarhus med aktører som Institut for X, Radar og Godsbanens. Derfor er jeg også vildt glad for, at vi i år på SPOR festival både har koncerter på spillestedet Radar og inde på Godsbanen. Granhøj Dans, som desværre ikke eksisterer længere, havde virkeligt også en stor plads i mit kulturelle hjerte – et unikt hus med sjæl og historie, som dannede varme og vidtfavnende rammer om kunst og publikum. Et særligt sted, som forstod at give plads til alle slags kunstværker og alle slags publikummer.

Det særlige ved aarhusianerne er … deres ro og naturlighed. Det er trygt at arbejde med folk i Aarhus, og det synes jeg er en kæmpe kvalitet.

Jeg bruger for meget tid på …. mails. Jeg tænker ofte over, hvordan store festivaler med videre blev planlagt før i tiden. Om det var nemmere før e-mail, eller om det faktisk er omvendt.

Det bedste råd, jeg nogensinde har fået … var, at man ikke bør være ikke bange for at gå imod strømmen. Arbejd hårdt for det, du tror på, og vær gavmild. Min far er min største inspiration, og han lærte mig at se lyst på verden. Det er jeg ham dybt taknemmelig for.

Jeg ville ønske, at alle aarhusianere vidste … at SPOR festival er for alle, og at festivalen gør sig umage for at præsentere koncerter og udstillingsværker for næsten enhver smag. Alle skal kunne være med, ung som gammel, erfaren som uerfaren kulturforbruger. Særligt i år håber jeg, at ALLE i Aarhus vil unde sig selv at opleve musik- og teaterinstallationen Stifters Dinge, som vi viser tre gange i Filmbyen. Det værk oplevede jeg selv for første gang i 2012 – lige efter jeg havde mistet min far. Og det gjorde et dybt, dybt indtryk på mig at blive suget ind i en verden fuld af ord og lyd – men tom for mennesker eller instrumenter. Der var ligesom plads til mig på en anden måde end ellers, når man normalt går til teaterforestilliger og koncerter.

Jeg har en svaghed for …. bøger. De har altid været en favoritledsager fra barnsben, og jeg kunne aldrig drømme om at tage nogen steder hen uden at medbringe en bog – også selv om jeg godt ved, jeg måske sket ikke får tid til at åbne den. Bøger er venskaber, og jeg er ofte tæt på ulykkelig, når jeg er ved at være færdig med en god bog.

Mine venner siger altid til mig … at jeg er god til at finde det positive i selv de største katastrofer. De siger også indimellem, at jeg må tøjle min utålmodighed, da jeg gerne vil løse ting hurtigt. Jeg øver mig dagligt i at være optimistisk og gavmild og tror fuldt og fast på, at det meste kan lade sig gøre, hvis man bare kæmper nok for det og har tillid til sin omverden og medmennesker.