Den 1. januar flyttede syv nye beboere til boligområdet Gellerup i Aarhus Vest. Her skal de bo i et halvt år, mens kamerafolk og journalister fra DR følger dem. TV-eksperimentet hedder ’180 dage i Gellerup’, og de nye beboere håber, at programmet kan vise et virkeligt billede af Gellerup, som er på regeringens liste over ghettoområder.
Tekst: Therese Thim
Foto: Kristian Fæste
En dag i september falder 70-årige Ester Engrob Nielsen over et opslag på Facebook: DR søger deltagere til et TV-program, der har lyst til at flytte til Gellerup. Hun giver sig til at læse nogle af kommentarerne:
”Mange af kommentarerne var negative. Som om, at der ville folk da slet ikke bo – det var da noget af det sidste, de ville. Så tænkte jeg, ’jeg synes egentlig, det kunne være meget spændende’. Gellerup har fået et blakket ry, som er ufortjent,” siger Ester Engrob Nielsen, som meldte sig til programmet og nu er flyttet til Gellerupparken.
Kæresteparret Mine Rasmussen og Jørgen Højgaard er flyttet fra Ikast til Toveshøj, som ligger ved siden af Gellerupparken.
”Som Jørgen sagde, lige da vi var flyttet herud; det her handler for os om at møde mennesker,” siger 52-årige Mine Rasmussen.
Ester Engrob Nielsen, Mine Rasmussen, Jørgen Højgaard og de øvrige deltagere i ’180 dage i Gellerup’ skal bo her til og med juni måned.
Det handler om at sætte nogle ”ganske almindelige danskere i et andet miljø end det, de er vant til”, siger 35-årige Henrik Jøj Jensen, der er journalist på programmet. Han understreger, at når DR laver programmet over en lang periode, er det muligt at gå mere i dybden med, hvad Gellerup egentlig er, i modsætning til når man laver korte nyhedsindslag om området:
”Det gør det muligt at give den rigtige historie. Vi giver os tid til at fortælle,” siger Henrik Jøj Jensen.
Frivillighed
Som deltager i TV-programmet skal man lave mindst 30 timers frivilligt arbejde om måneden i området. 38-årige Abdinasir Jama Mohamed, som er formand for Brabrand Boligforenings afdeling 4, Gellerupparken, synes, det er positivt for Gellerup:
”Det er fedt, at os der bor i Gellerup får mulighed for at få nye ressourcer. Gellerup har brug for mennesker, som kan påvirke, hjælpe og inspirere de beboere, der er her,” siger han.
Jørgen Højgaard er frivillig i Olivenspejderne, som er en nyopstartet spejdergruppe. Mine Rasmussen er med til at etablere fælleshaver og vil også gerne være lektiehjælper. Ester Engrob Nielsen er hjælper i Dansk Flygtningehjælps lektiecafé og er med i Red Barnets mentorordning, hvor hun følger et barn til sport. Herudover er hun med til at arrangere onsdagsaktiviteter på biblioteket for børn.
”Det er gennem aktiviteter, man kan komme i kontakt med hinanden – og få en chance for at hygge sig sammen og hverdagssnakke,” siger Ester Engrob Nielsen, som mener, at det frivillige arbejde er en god måde at lære de andre beboere at kende på.
Fællesskaber
Ifølge Jørgen Højgaard og Mine Rasmussen føles det næsten som at være flyttet til en landsby at bo i Toveshøj, Gellerup.
”Der er stor åbenhed, og folk snakker meget med hinanden og kender hinanden på kryds og tværs. Når man går forbi nogen, så hilser man,” siger Mine Rasmussen. Hende og Jørgen Højgaard er om fredagen med til fællesspisning i forsamlingshuset i Toveshøj. Herudover har de netop holdt søndagsfrokost i deres lejlighed for nogle af de mennesker, de har lært at kende.
”Vi bliver inviteret ind i forskellige fællesskaber, foreninger og spiseklubber. Folk tager meget åbent imod os,” siger Jørgen Højgaard.
Ifølge 39-årige Saousanne El Abbas, som er forkvinde for foreningen ’Bydelsmødre’, sker der enormt meget i Gellerup:
”Der er mange aktiviteter og foreninger her. Der er så mange muligheder.”
Hun var med til at starte ’Bydelsmødre’ for ni år siden. Som bydelsmor hjælper man beboere i Gellerup. Hun fortæller, at det for eksempel kan være, hvis man føler sig ensom – så kan en bydelsmor hjælpe med at henvise til fællesskaber og aktiviteter.
”Nogen ser på Gellerup som en ghetto, men sådan føler jeg ikke, det er,” siger hun.
”Ghetto”
Transport-, Bygnings- og Boligministereriet har Gellerup og Toveshøj på sin liste over ghettoområder. Ifølge Jørgen Højgaard er det ærgerligt, at Gellerup bliver kaldt en ghetto:
”Det er beviseligt, at der er kriminalitet herude, og at der er større arbejdsløshed, men så synes jeg, man skal koncentrere sig om de udfordringer i stedet for at dømme et helt boligområde med hundredevis af familier til at være et helt ghettoområde,” siger Jørgen Højgaard, som synes, ordet ghetto er ”stærkt negativt”.
Formand for Gellerupparken, Abdinasir Jama Mohamed, understreger, at Gellerup har udfordringer, når det kommer til job, uddannelse og kriminalitet, men han mener, at ordet ghetto virker ”stigmatiserende”:
”Folk her kan ikke identificere sig med at bo i en ’ghetto’,” siger han.
Området har ifølge ham fået et ry som et dårligt og utrygt sted at bo. Mine Rasmussen, Jørgen Højgaard og Ester Engrob Nielsen fortæller, at de føler sig trygge i området.
”Inden vi flyttede herud tænkte jeg på, om jeg ville være utryg ved at gå ude, når der var mørkt, men det har jeg slet ikke været,” siger Mine Rasmussen. ”Jeg håber, programmet kan få fortalt, at det altså ikke er farligt at være her,” fastslår Ester Engrob Nielsen.
Abdinasir Jama Mohamed er positiv over for DR’s ’180 dage i Gellerup’, da han håber, det kan vise andre sider af Gellerup end negative nyheder, som han synes, der er mange af.
”Det er en god mulighed for at brande Gellerup og vise, hvad det i virkeligheden er.”
Mine Rasmussen og Jørgen Højgaard
Jørgen Højgaard, der er trikotageteknikker, og Mine Rasmussen, der er lektor i pædagogik, har deres arbejde og familie i Ikast, men for et halvt år er de flyttet i en treværelses lejlighed i Toveshøj.
I lejlighedens udestue, på altanen og over sengen i soveværelset hænger nepalesiske bedeflag. Jørgen Højgaard fortæller, at han og Mine Rasmussen mødte hinanden på en trekkingtur i Nepal, og de har taget flagene med hjem fra den rejse.
”Der står tekst med bønner, ønsker og vers, som så skal flyve med vinden,” siger Jørgen Højgaard om idéen med flagene.
”Det passer jo godt til det her projekt,” tilføjer Mine Rasmussen og fortsætter: ”at sende nogle gode ønsker ud over Gellerup.”
De håber begge, de kan være med til at ændre på opfattelsen af Gellerup:
”Hvis vi kan bidrage til, at der også bliver fortalt nogle positive historier om det her område udover alle de negative historier, så synes vi egentlig, vores mission er lykkes – hvis vi kan få lov til at nuancere billedet og vise, at der er andre sider ved at bo her, end dem man oftest hører om,” siger Mine Rasmussen.
Ester Engrob Nielsen
70-årige Ester Engrob Nielsen er flyttet fra sit rækkehus i Skjern til en etværelses lejlighed på Gudrunsvej i Gellerup. Lejligheden ligger på sjette sal, og herfra har hun udsigt til byparken.
”Jeg har en fantastisk udsigt. Det nyder jeg. Solen går ned derovre,” siger Ester Engrob Nielsen og peger: ”og jeg kan følge med i, hvad der sker.”
Udenfor hendes vinduer er der byggeprojekter. Hun fortæller, at der blandt andet skal bygges kollegie og et nyt bibliotek.
På en kommode står et billede af et ungt par – det er Ester Engrob Nielsen og hendes mand, som hun mistede for et år siden. Han var fra Mexico, og sammen har de både boet i Danmark og i Mexico. Ester Engrob Nielsen fortæller, at det har givet hende forståelse for, at det kan være svært at føle sig hjemme, hvis man har en anden baggrund, og den forståelse tror hun, hun kan bruge i Gellerup.
”Jeg kan godt lide, at der er så mange kulturelle tilbud og foreninger og folk med forskellige idéer – og så kan man komme ind til midtbyen på kort tid,” siger Ester Engrob Nielsen, som godt kunne forestille sig at flytte til Gellerup.
Ester Engrob Nielsen synes, det særlige ved Gellerup er, at der er mange forskellige mennesker samlet:
”Det her med at man kan mødes uden at kigge på ’hvad er du for en’ – vi mødes som mennesker trods forskellige baggrunde,” afslutter hun.
Om Gellerup
- I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der anlagt boliger i Gellerupparken og Toveshøj i Gellerup, der ligger i Brabrand.
- Gellerup opfylder regeringens kriterier for et ghettoområde.
- Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har igangsat et byfornyelsesprojekt, ’Helhedsplanen’. Planen involverer blandt andet renovering af boligblokke, nye boligtyper, grønne arealer, sports- og kulturcampus og mere direkte trafik mellem Aarhus og Gellerup/Toveshøj.
Regeringens fem kriterier for en ghetto:
Et boligområde med mindst 1000 indbyggere, hvor mindst 50 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor området opfylder mindst to af følgende kriterier:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse er mere end 40 pct.
- Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende er mindst tre gange større end landsgennemsnittet.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, undtagen uddannelsessøgende, udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.(Kilde: Transport, Bygnings- og Boligministeriet)