Kirkegårde er et symbol på livets afslutning. Et sted, hvor pårørende har mulighed for at sørge over de afdøde. Men Nordre Kirkegård på Trøjborg bliver også flittigt brugt af hundeluftere, solslikkere og folk, der bruger stedet som en oplagt gennemgangskilde til midtbyen. En af dem er den 27-årige kunstner og illustrator, Puk Ewdokia, der ofte følger kirkegårdens stisystem for at finde ro og samle tankerne.

Tekst og foto: Alexander Loft Birkmose

Der er en særlig stemning på en kirkegård. Det er byens stillezone, lidt som et bibliotek. Her må man ikke rende rundt og råbe. Nogle gange går jeg forbi en begravelse, og så bliver jeg altid lidt ydmyg og går en stor runde udenom. Det får mig samtidig til at tænke over livets forgængelighed.

Man gør sig altid nogle tanker om etik, når man er på en kirkegård. For eksempel ved jeg ikke helt, om man må betræde græsset. Så det gør jeg ikke, og i stedet følger jeg altid stierne. Men jeg har lagt mærke til, at mange ligger sig med et tæppe på græsarealerne om sommeren.

Nogle tænker måske, det er lidt makabert at have en kirkegård som et af sine favoritsteder i byen. Rent faktisk kender jeg ingen, der er begravet her. Men for mig fungerer kirkegården som et naturligt bindeled mellem Trøjborg og midtbyen.

Jeg bruger mest kirkegården som gennemgangsted. Fordi jeg har boet på Trøjborg i næsten ti år, har jeg gået igennem Nordre Kirkegård hundredvis af gange. Jeg har nogle bestemte ruter, jeg følger, og jeg har efterhånden set hele kirkegården, selvom jeg stadigvæk opdager nye steder.

Om foråret er her nogle helt vildt flotte kirsebærtræer. Der er generelt mange forskellige træer og planter, så man kan følge lidt med i årstidens skiften. Botanikken betyder meget for mig, og jeg føler mig bare godt tilpas i rekreative områder.

Mit yndlingssted på kirkegården er en statue i en lille aflukket have, hvor jeg går hen, når jeg skal konsultere mit indre. Jeg har egentlig aldrig helt forstået, hvorfor statuen står der, men jeg bliver draget af den, fordi der er noget meget roligt over den. Her er generelt en særlig ro,som jeg godt kan lide. Når jeg har været nede i byen og skal hjem, er Nordre Kirkegård ofte et sted, hvor jeg kommer ned i gear.

Når jeg fortæller mine venner, at jeg nogle gange går igennem kirkegården om aftenen, kan de godt blive lidt bekymrede, fordi der ikke er nogen belysning. Men vover man sig herind, når det er mørkt, er der faktisk mange levende lys, som lyser op i mørket. Det er meget stemningsfuldt, men omvendt er det også trist, fordi gravlysene er tændt for de døde. Kirkegården er samtidig et godt sted til at se stjerneskud, fordi det er stort areal med meget lidt lysforurening.

Der er mange fine bænke med udsigt til Aarhusbugten, hvor man kan slappe af eller spise sin frokost. Går man her om morgenen, kan man se solen stå op i bugten. Det er flot at kunne kigge på havet og de store containerskibe, der sejler ind i havnen. Der også en ret stor kontrast mellem nybyggeriet på havnen og så kirkegården. Kirkegården udgør et kæmpe areal, men den får lov at blive, fordi der er noget helligt over den. Så det er lidt en oase, der bliver ved med at eksistere.

Puk Ewdokia

  • 27-årig kunstner og illustrator, som især er kendt for at tegne aarhusianske bygninger.
  • Født og opvokset i Risskov og har været bosat på Trøjborg i snart 10 år.
  • Har været med til at starte Tegneklubben, som arrangerer tegne-events forskellige steder i Aarhus.

Nordre Kirkegård

  • Nordre Kirkegård på Trøjborg blev indviet i 1876 som aflastning for Søndre Kirkegård, hvor Aarhus Rådhus i dag er placeret.
  • Kirkegården breder sig over et areal på 14,8 ha svarende til cirka 30 fodboldbaner.
  • Af kendte personligheder, der er begravet på Nordre Kirkegård, kan blandt andre nævnes Peter Sabroe, Enrico Dalgas samt Ferdinand og Herman Salling.