Du kender den som den brostensbelagte gade med små, sirlige huse i alverdens farver. Den spraglede gade er så rolig, at man kan høre sit eget åndedræt. Men bag Møllestiens romantiske facade gemmer der sig en række fortællinger fra fortiden, som tegner et helt andet billede. Forfatter Mads Ellegaard har brugt pandemiens fordybelsestid på at skrive en bog om Møllestien, der skal minde om, hvor privilegerede vi er.

Tekst: Marie Maillet
Foto: Christer Rise Malfoy

Luften er dugfrisk, og de karakteristiske stokroser blomstrer i Møllestien. Gaden er spækket med liv og lyser i kontrastfulde farver. Turister fra nær og fjern er vilde med den 1800-talsidyl, som leder tankerne tilbage til ”de gode gamle dage”. Men slår man et blik tilbage på fortiden, kan den romantiske fremtoning virke som et glansbillede. Forfatter og beboer på gaden Mads Ellegaard har netop udgivet bogen ’Hjem bag facaden’, hvor han med 300 fotos viser de meget forskellige hjem og baghaver, som de ser ud i dag, men som få har adgang til. I anden del af bogen griber han fat i de skjulte fortællinger fra gadens fortid og nutid, der sjældent eller aldrig tidligere er blevet fortalt.

Mord i Middelalderen
Møllestien har ikke altid haft den stoiske ro og orden, der kendetegner den i dag. Faktisk er det nærmere undtagelsen end reglen, at gaden i dag er blevet så populær.

Oprindeligt var den en sti, som lå uden for bymuren. Men i takt med at Aarhus voksede, blev gaden lige så stille indlemmet i byen. I starten var det kun de udstødte borgere, som boede der, og det fortsatte i århundreder.

”I Middelalderen var der hårde situationer, hvor folk drak sig ihjel i gaden i alle de smugkroer, der var. Der var en enke til en af dem, der drak sig ihjel, som bogstaveligt talt gik fra forstanden. Hun endte med at dræbe sine to børn og tre andre børn, der var på besøg. Så på den måde har det været hårde skæbner hele vejen igennem,” fortæller Mads Ellegaard.

Skeletter i skabet
Den vanvittige enkes barnemord er ikke den eneste mordhistorie, der er knyttet til Møllestien. Med placeringen i byens absolutte udkant var det også oplagt, at det var her, forbrydere og fattigfolk skulle ende deres dage. Derfor havde man Møllekirkegården i 1600-tallet, hvor de kriminelle blev begravet.

Senere byggede man byens gamle hovedbibliotek på resterne af det, der engang havde været kirkegården. Det betød, at man ifølge ’Hjem bag facaden’ gjorde et chokerende fund, da man for nogle år siden skulle rive bygningens fundament ned for at ombygge kloaksystemet: Ikke mindre end 38 skeletter lå gemt i jorden under det gamle hovedbibliotek som levn fra dengang, man havde begravet blandt andet byens kriminelle der.

Heksejagt og tortur
Også 1600-tallet var på mange måder en hård tid for Møllestien. I slutningen af århundredet satte man en hård jagt ind mod såkaldte ’hekse’, og dem var der – hvad man ved af – hele tre af i Møllestien. De blev anklaget for at have dræbt byfogeden, og man var ikke bleg for at torturere dem til at bekende deres trolddom.

Det betød, at de skulle igennem vandprøven. Her bandt man dem og kastede dem i vandet. Da de ikke druknede, konkluderede man, at de måtte være i pagt med djævelen. Konsekvensen var, at den ene døde i fængslet, sandsynligvis fordi hun blev tortureret ihjel. Den anden blev landsforvist, og den tredje blev dømt til at brændes levende. Hun slap imidlertid på betingelse af, at hun blev underkastet ”Kirkens Disciplin” i stedet for retssystemets. Hvad det helt præcist indebar, kan man kun gisne om, men der er i følge bogen ingen beviser for, at hun nogensinde kom tilbage til Møllestien igen.

Kongehuset ville oprette et børnehjem
Under Første Verdenskrig skete der et økonomisk opsving i Danmark, og byggeteknikken blev forbedret. Det betød, at der skød der høje, moderne huse op i byen, og det blev pludselig mere attraktivt at bo i lejlighed, hvor der var lys og vand. Det betød, at Møllestien lige så stille forfaldt til slum. Da krigen var overstået, opstod der krise i Danmark.

Derfor kom det som en stor overraskelse for alle, da Kongehuset – Kong Christian den 10. og Dronning Alexandrine – valgte at opkøbe blandt andet et hus i Møllestien. De havde tidligere opført Marselisborg Slot og Klitgården ved Skagen, så det lå ikke i kortene, at de skulle købe et hus i et kummerligt kvarter som Møllestien.

”Det jeg fandt frem til i forbindelse med arbejdet med ’Hjem bag facaden’ er, at Møllestien med sine få meter rummer hele landets historie og udvikling på godt og ondt. Historien om Kongehusets færden i Møllestien er et godt eksempel på det,” fortæller Mads Ellegaard.

Dronning Alexandrine havde planer om at omdanne huset til et børnehjem for fattige børn, men det endte fuldstændig anderledes. Kong Christian den 10. var stormester i Den Danske Frimurerforening og modtog en stor pengegave fra landets frimurere til hans og dronningens sølvbryllup. Som tak for gaven overrakte regentparret huset i Møllestien til frimurerne på den betingelse, at det skulle bruges som alderdomshjem for velstillede borgere. Derfor endte man aldrig med at se skyggen af det velgørende børnehjem, der havde været planen.

Prostitution, druk og kriminalitet
Frem til 1950’erne var det Nygade, som var værst i forhold til prostitution og kriminalitet. Men da man besluttede fra politisk hold at sanere Nygade, var resultatet, at gadens kriminelle og prostituerede tog det næstbedste til at drive deres erhverv – de flyttede til Møllestien. Her var det billigt at bo, og gadens placering gjorde, at det var let at drive ulovlig forretning uden at vække opsigt.

Heller ikke Møllestien kunne undslippe det politiske pres for sanering. Men én mand ønskede at bevare gaden, som den var. Det var den socialdemokratiske borgmester Bernhardt Jensen, som gik meget op i at sikre de gamle byområder. Sammen med to skuespillere fra Møllestien kæmpede han for, at gaden ikke skulle saneres. Det lykkedes delvist. Den ene halvdel blev revet ned, mens den anden overlevede. En effekt, som Mads Ellegaard i ’Hjem bag facaden’ kalder ”regnormeeffekten”: Selvom man huggede Møllestien over på midten, fortsatte den ene ende med at leve i bedste velgående.

Vi er privilegerede
Lyden af hylende hekse og vold og kaos er svær at forestille sig, når man sidder og kigger ud ad vinduet i Mads Ellegaards lyse stue. Selvom Møllestien ligger centralt placeret i Aarhus, kan man ikke høre andet end fuglekvidder ude i gaden, der indimellem afbrydes af lyden af sko mod gadens brosten. Møllestien er blevet en turistmagnet med 4,5 ud af 5 stjerner på Tripadvisor.

”Det er egentlig derfor, jeg har skrevet bogen. Mange går gennem gaden og siger: ’Det er helt ligesom de gode gamle dage.’ Men de gamle dage var helt ad helvede til. Og det var egentlig noget af det, jeg godt ville belyse: Hvor privilegerede vi generelt er i Danmark i dag, og hvor spraglede historier, vi alle er en del af,” afslutter Mads Ellegaard.

Vidste du, at …

  • De fleste af husene er opført i 1870’erne, men er sidenhen blevet renoveret, så de har holdt facaden?
  • Møllestien blev opkaldt efter Aarhus Mølle i 1600-tallet?
  • Du kan købe ‘Hjem bag facaden her: www.hjembagfacaden.dk