Denne weekend kunne NorthSide Festival for syvende år i træk invitere til kulinariske, tørstslukkende og ikke mindst vidtrækkende musikalske oplevelser i Ådalen. Her får I weekendens betragtninger serveret fra en garvet festivalgænger, der har været med i seks ud af NorthSides syv leveår.
800 meters festivalopvarmning
Jeg befinder mig en lille kilometer fra, hvor det hele snart skydes i gang. Der er en weekend med god musik, lækker mad, kolde øl og en masse glade mennesker i vente. Inden jeg rammer festivalpladsen, er der dog en tur ned ad Brabrandstien foran mig, der i weekendens anledning er omdannet til en farverig og festlig camino.
En mindre folkevandring er i gang på stisystemet, der leder hen til krydset ved Ringgaden og Søren Frichs Vej. Til daglig fyldes stien med cykelister og fodgængere, der skal til og fra byens centrum. Men denne weekend er stien ekstra tæt befolket og ikke mindst kreativt udsmykket af Kaospiloterne med mange sjove og skæve aktiviteter for festivalens gæster. 800 meter spækket med oplevelser som opvarmning til weekendens fest i Ådalen.
Få stædige cykelister forsøger med en ivrig ringeklokke at kæmpe sig vej gennem menneskemængden. De erkender dog hurtigt, at de må give fortabt og overlade cykelstien til de mange feststemte fodgængere, der med en dåseøl i hånden slentrer ned ad caminoen.
Undervejs kan du blandt andet skrive dine refleksioner ned om årets festival. Du kan også lære at strikke eller at skate, du kan smage insekter og høre poetry-slam. Årets camino skuffer bestemt ikke denne forventningsfulde festivalgæst.
Fredagens første festivaltimer
Fra caminoen går turen videre ned mod indgangen til festivalen, hvor armbånd påsættes festivalgæster i et hastigt tempo. Inden længe har også jeg fået mit armbånd og det obligatoriske ”god festival” med på vejen. Da jeg kommer gennem indgangsporten, kan jeg næsten dufte den første, kolde Tuborg Rå, som jeg har set frem til hele formiddagen. Den købes og nydes i solen til fredagens første koncerter med Alex Vargas og Malk De Koijn.
Sidst på eftermiddagen er det blevet tid til at udforske pladsen lidt grundigere. Hvilken mad skal man smage? Hvor kan man finde de bedste drinks? Jeg lægger vejen forbi OutSide-området, der med flis-belagt underlag og grønne trætoppe transformerer det ellers festivaltypiske marklandskab til en hyggelig oase.
Her kan man købe stenovnsbagte pizzaer eller nyde et godt glas rom i festivalens Rom & Cigarbar. Også Nohrlund serverer lækre drinks, og området oser generelt af lidt ekstra luksus, som NorthSide plejer at være gode til at omfavne. Som noget nyt er også den populære Brætspilscafé fra Vestergade rykket med på festivalen i år, hvis man skulle få lyst til at dyste i et spil Bezzerwizzer eller afprøve smidigheden i Twister.
Populære publikumsmagneter
Inden længe er det blevet tid til at opleve australske The Temper Trap, som er ét af de bands, jeg har set meget frem til at høre. De skulle oprindeligt have besøgt NorthSide i 2012, men måtte aflyse koncerten. Derfor føler jeg måske, at jeg har ventet ekstra længe på at opleve dem denne fredag aften.
”Hold his or her hand and squeeze it,” råber forsanger Dougy Mandagi opfordrende ud til publikum inden bandet spiller koncertens måske smukkeste sang ’Soldier On’. Alt i alt leverer The Temper Trap en solid koncertoplevelse, der selvfølgelig slutter af med det populære hit ’Sweet Disposition’.
Efter The Temper Trap følger en koncert med publikumsmagneten Lukas Graham, der med talrige hits og charmesmil indbyder til fællessang og god fredagsstemning. Lukas Graham har med garanti været medvirkende til, at endagsbilletterne til fredag er meldt udsolgt. Sammen med en anden populær herre, naturligvis.
Foto: Helle Arensbak
Sidst på aftenen er det nemlig blevet tid til Iggy Pop, der med sine 69 år på bagen stadig formår at performe med en massiv mængde energi på scenen denne aften. Og også med en meget nøgen og meget rynket overkrop.
”I’m a real wild child,” synger Iggy Pop ud til publikum i et cover af Johnny O’Keefe sangen af samme navn, mens han med hastige skridt og vilde hofte-moves bevæger sig tværs over scenen. Og der er netop en skærende kontrast mellem sangens tekst og den aldrende overkrop. Af sind er Iggy Pop i hvert fald indbegrebet af et wild child, og det beviser han i Ådalens sene aftentimer, hvor han tilmed fyrer ordet ”fucking” af i næsten alle sætninger, der kommer ud af hans læber mellem sangene. ”Fucking tak, fucking thank you. I wanna fucking play.”
Foto: Helle Arensbak
Nattens NorthSide-program byder efterfølgende på både Den Sorte Skole og The Chemical Brothers, men jeg indser, at jeg må kapitulere og overgive mig til trætheden efter en begivenhedsrig første dag.
Lørdag godt i gang
Lørdagens festivalprogram starter ud med en koncert med danske The Minds of 99, der har ordsmed Niels Brandt i spidsen.
”Lad os være nogen. Lige nu. Ikke vente på nogen. Men faktisk være nogen. Stjerner på himlen,” skriger han nærmest ud til publikum fra sangen ’Stjerner på Himlen’. Og publikum synger entusiatisk med. Helt bogstavligt talt. For Niels Brandt overlader gavmildt mikrofonen til trofaste fans, mens han kaster sig ud blandt publikum på den anden side af hegnet.
Efter lørdagens første koncert indfinder sulten sig så småt, men jeg finder hurtigt ud af, at jeg får meget svært ved at vælge, hvad jeg skal spise. NorthSide tilbyder i år mad fra et væld af forskellige verdenshjørner. Skal det være sushi, sliders eller streetfood fra Vietnam? Flere gange overhører jeg også folk rose det store udvalg, der i øvrigt kan bryste sig af at være 90 % økologisk. Bæredygtigheden og økologien er som altid i fokus.
Jeg ender med en økologisk pizza fra Oles Gård ved OutSide. Et sted, der virker til at være meget velbesøgt under hele festivalen. Her kan du både få ”den med ko”, ”den med gris” eller ”den uden kød”. Og igen bliver det svært at vælge.
En lidt for ivrig snakkeklub
Godt mæt og en fadøl eller to senere, er mørket langsomt ved at sænke sig over festivalpladsen. Og nu skal islandske Sigur Rós snart indtage Blå Scene. Bandet, jeg har glædet mig ubetinget mest til at opleve på årets festival.
Og nu vil jeg nødigt lyde som en sur, gammel dame, men min oplevelse af koncerten bliver i høj grad spoleret. Var det de islandske gutter, der skuffede? Bestemt ikke. Tværtimod leverede de en eminent optræden med et fantastisk sceneshow kun tre mand stærk. Derimod er det mine med-publikummer, der ødelægger, hvad der kunne have været den absolut smukkeste koncertoplevelse.
Hvis man kender til Sigur Rós, vil man vide, at det ikke er et band med buldrende rocktoner og fuld fart fremad. Det er langsomt opbyggende post-rock sunget på det islandske modersmål. Indlevende. Intenst. Men også svært at nyde, når folk snakker højlydt og diskuterer alt andet end selve musikken. Nogen vil mene, at man ikke kan forlange stilhed under en festivalkoncert. Men en smule respekt for sine med-koncertgængere er vel ikke for meget forlangt? Og ellers kan man flytte snakken længere væk.
Den samme problematik er også gældende ved aftenens næste koncert med dream pop-duoen Beach House. Her oplever jeg også, at det er svært at leve sig ind i det drømmende univers, der forsøges at blive skabt på scenen. Musikken bliver degraderet til baggrundsstøj frem for at være en reel lytteoplevelse. Og jeg ærger mig.
Man kunne fristes til at spørge, om NorthSide i virkeligheden har formået at placere de to bands på et strategisk dumt tidspunkt? Måske de ikke skulle spille lørdag aften, hvor der for manges vedkommende er blevet indtaget lidt for mange fadøl og GaJol shots. Alligvel synes jeg, de højtråbende, fadølselskende festivalgæster skal lære at holde deres mund. Bare engang i mellem. Og så i stedet prøve at nyde musikken. Det er vel den, vi er her for?
Nattefest på Blå Scene
Surt opstød til side er der stadig én koncert denne aften, jeg har set frem til. Den engelske DJ og remix-prof Jamie xx, der fra klokken 1 og halvanden time frem skal indbyde til nattefest og dansemoves. Og blandt andet med et remix af Florence + The Machine sangen ’You’ve got the love’, overgiver jeg mig til de tunge beats.
Foto: Helle Arensbak
Jamie xx formår ud over de dansable rytmer også at have så vildt et lysshow, at jeg bemærker flere omkring mig genfinde solbrillerne i nattens mørke. Her rammer NorthSide helt rigtigt med deres afslutning på festivalens anden dag. Igen må jeg dog kapitulere og finde min cykel i BikeSide inden koncertens afslutning. Benene er trætte ligeså er hovedet. Men en ny festivaldag venter atter i morgen.
Høj sol og søndagskick
Søndagen bliver rocket i gang med hjælp fra de tre søstre Noa, Naomi og Nataja fra det aarhusianske band Velvet Volume. Med deres største koncert til dato er de tre søskende lige dele benovede og berørte over den store mængde af mennesker, der har fundet vej til P6 Beat scenen. Det hindrer dem dog ikke i at komme ud over scenekanten og levere et formidabelt rockbrag, der vækker selv de trætteste søndagsgæster fra deres tømmermandsslumren.
Solen har også fundet vej til Ådalen for tredje dag i streg, og både Jake Bugg og Flume nydes på en græsplet i solskinnet. Flere har fået samme tanke, og det står klart, at en søndag på NorthSide festival indbyder til et lidt lavere tempo – og måske lidt færre fadøl – end de to forrige dage. Det hindrer dog ikke Flume i at levere et DJ-set, der gør søndagsstemningen mere festlig end afslappet. Selvom han måske ville have befundet sig bedre i fredagens eller lørdagens sene aftentimer. Jeg tænker for mig selv, om man fra NorthSides side kunne have overvejet en bytter med nogle af lørdagens mere stille acts?
Af kulinariske oplevelser byder søndagen på to måltider i hver sin ende af helse-skalaen. Den ene en burger med pomfritter fra Tommi’s Burger Joint. For let’s face it; det har ikke været en rigtig festival uden en festivalburger. I den helt anden ende får jeg en ærtemos med quinoasalat fra aarhusianske Café Glad. Igen er jeg bestemt ikke skuffet over det solide madudvalg, NorthSide har fremskaffet.
Afslutningsbrag med party-starters
Et band, jeg fra start egentlig ikke havde tænkt mig at skulle høre, var de engelske 80’er darlings Duran Duran. Men ventetiden til Beck skal jo bruges på noget, får jeg sagt til mig selv. Når man går ind til en koncert uden forventninger, er det sjældent, man bliver skuffet. Og det bliver jeg bestemt heller ikke under Duran Duran, der med Simon Le Bon i spidsen fyrer det ene hit af efter det andet. I bedste 80’er stil er der også medbragt korsangerinder, der flere gange under koncerten formår at stjæle rampelyset.
Man kan mærke entusiasmen blandt publikum fra start til slut. Flere steder opstår spontane dansefester. Publikum har regnet ud, hvordan de kan holde sig varme denne søndag aften. Duran Duran sætter gang i søndagsfesten og beviser, at 80’erne stadig holder.
Foto: Helle Arensbak
Efter Duran Duran var der folkevandring mod Blå Scene, hvor festivalens afslutningskoncert skulle finde sted. En koncert, jeg også personligt havde glædet mig til. Den amerikanske og meget genre-alsidige Beck.
”Butternut squash soup,” udbryder Beck efter de første par sange, som om, det var det mest naturlige i verden. Publikum virker da også til at være begejstrede næsten ligegyldigt hvilke ord, der kommer ud af munden på den amerikanske hitmager. Og undertegnede er ingen undtagelse. Beck har så absolut en fest på scenen, som han gennem en formidabel publikumskontakt får kanaliseret ud til de mange tusinde tilhørere. Med hilsner til både Prince, David Bowie og Kraftwerk, samt et bredt udvalg af sine egne, største hits, slutter han årets NorthSide af med manér.
Foto: Helle Arensbak
Her tænkte jeg ikke på at tage hjem før tid ligesom med de forgangne to dage. Om det var det tidligere afslutningstidspunkt eller Becks forførende show, der gjorde udslaget, ved jeg ikke. Jeg hælder dog mest til at tro det sidste.
Du gjorde det godt igen i år, NorthSide – højlydt fuldemandssnak og koncerttiming til trods. Du har ikke budt mig lange toiletkøer og uendelig ventetid ved madboderne. Og min kolde Tuborg Rå er kommet prompte efter bestilling. Du har givet mig sublime koncertoplevelser og varme kaffekopper i de kølige aftentimer. Og næsten vigtigst af alt har du holdt regnen væk hele weekenden. Så tak for det, NorthSide. Mon ikke du og jeg skal ses igen til næste år? 
NorthSide Festival 2016 i tal:
- Antal koncerter oplevet: 17
- Antal øl drukket: 15 (eller derover)
- Antal meget glade selfies med Tobias Dybvad: 1
- Antal meget akavede samtaler med Thomas Helmig: 1
- Antal gange der blev tænk ”hold nu kæft” under Sigur Rós koncert: 28
- Antal gange toiletdøren blev åbnet til folk, der glemte at låse: 3
- Antal formidable madoplevelser: 4
- Antal glad og tilfreds festivalskribent: 1