Det er ikke længere kun kvinders kulturhistorie, der er i fokus på Kvindemuseet. Nu gælder det dialogen om kønnets betydning. Men hvorfor? Og er kønsdebatten egentlig stadig relevant i en moderne verden?
For godt to år siden blev der truffet en beslutning på Kvindemuseet i Aarhus. En beslutning, der har betydning for, hvilke genstande, billeder og installationer, der fremadrettet kan betragtes bag de røde mursten på byens tidligere rådhus.
”Inden for de senere år er det blevet mere og mere tydeligt, at der dukker nye problemstillinger om køn op i voksenlivet. Og når vi taler om kvinders situation og historiske rolle, jamen så involverer det jo mere og mere det mandlige køn, fordi vi formelt har ligestilling. Det at tale om voksenlivet i kønsrelationer involverer altså begge køn,” forklarer Merete Ipsen, der siden 1984 har været leder ved Kvindemuseet.
Derfor kan museets fokus ikke længere aflæses blot ved at kaste et blik på navnet. Det 35 år gamle ønske om, at Kvindemuseet skal formidle kvindernes kulturhistorie er derfor udvidet til en vision om at være førende dialogskaber om kønnets betydning i samfundet.
Vi skal ikke være ens
Men hvorfor er der egentlig brug for dén dialog i et samfund, hvor kalenderen netop er bladret frem til 2017?
”Det er fordi, vi har et samfund, hvor det stadig er sværere for kvinder at gøre karriere på samme betingelser, som det er for mænd,” siger Merete Ipsen. Det er dog ikke den eneste årsag, uddyber hun:
”Vi har et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark. Meget mere ekstremt end i mange andre lande. Kvindemuseet i Aarhus er et af verdens få kvindemuseer. Kvindemuseet har siden 1984 haft til huse i byens oprindelige rådhus, der stod færdig i 1857. Der findes næsten ikke en mandlig sundhedsplejerske, og mændene tager næsten ingen barselsorlov. Vi har opbygget et samfund, hvor vi har mænd på toppen og inden for bestemte erhvervsområder, kvinder primært i mellemlaget og så det, der kaldes tabermænd i bunden. Dem, der sidder på bænken.”
Det handler ikke om, at piger og drenge skal være ens, og at voksne mennesker skal være ens, forklarer Merete Ipsen.
”Men det handler om, at vi skal have de samme muligheder og ikke skal hæmmes på grund af vores køn. Både i top og bund.”
Lovgivning kan sikre ligestilling
Kenneth Reinicke, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i køn og ligestilling, mener også, at diskussionen om køn fortsat er relevant. Han forklarer, at der hele tiden dukker nye køns- og ligestillingsproblematikker op samtidig med, at flere af de ældre endnu ikke er blevet løst. Som eksempel nævner han ligeløn, barselsorlov til mænd og prostitution.
”Jeg tror, at det handler om eksistensbetingelserne for overhovedet at diskutere ligestilling. Vi har svært ved at tage de systematiske diskussioner om emnet, for der er meget lidt respekt for den faglige substans,” siger han. Kenneth Reinicke mener, der eksisterer en konsensus om, at problematikkerne nok skal justere sig selv hen ad vejen.
”Og det tror jeg forsinker løsningerne på problemerne. Ligestillingen vil ske hurtigere, hvis vi tager lovgivningen i brug. Det er ikke nok bare at forsøge at ændre folks holdninger,” slår han fast.
På Kvindemuseet forsøger de ikke direkte at ændre publikums holdninger til køn. Men de forsøger gerne at aktivere de besøgendes bevidsthed om emnet. Derfor bliver brugerinddragelse en væsentlig del af den nye permanente udstilling, der åbner i slutningen af marts i forlængelse af museets fokusskift. Her inviteres publikum for eksempel til at fortælle, hvad der har præget deres egen kønsidentitet – gerne ved hjælp af små personlige genstande, som kan få plads i udstillingsområdet om køn og arv.
”Kønnet er en aktiv del af vores væren og identitet. Derfor mener vi, at publikum har lige så meget forstand på kønnet, som vi har,” forklarer Merete Ipsen.
Kønnene nærmer sig hinanden
”Køn og arv” er dog ikke det eneste emne, besøgende kan lære mere om i den nye, permanente udstilling på Kvindemuseet. Der er også fokus på køn i verden, køn og kunst, køn og politik, køn og humor, køn og aktivisme samt køn, krop og identitet. Som optakt til udstillingens åbning kommer desuden en tredages kønsfestival fra den 8. marts med overskriften ”Ligestilling er for alle.”
“Det er blevet mere legitimt som kvinde at sige, at man vil prioritere karrieren, og det er blevet mere legitimt for mænd at sige, at de ikke vil betale prisen for at efterleve nogle traditionelle maskulinitetsdyder.” – Kenneth Reinicke, kønsforsker
Netop ligestillingsrettigheder er et af de kønsemner, Kenneth Reinicke fremhæver som særligt aktuel.
”Flere og flere mænd vil for eksempel gerne have en karriere, men de vil også have nogle børn! Det siger jo noget om, at kønnene nærmer sig hinanden. Det er blevet mere legitimt som kvinde at sige, at man vil prioritere karrieren, og det er blevet mere legitimt for mænd at sige, at de ikke vil betale prisen for at efterleve nogle traditionelle maskulinitetsdyder.”
Ifølge Kenneth Reinicke skyldes udviklingen, at vi lever i et moderne, mere refleksivt samfund med megen information til rådighed.
”Det gør, at det er blevet lettere at spejle sig i hinanden. De to køn kan jo næsten det samme i dagbortset fra at føde børn.”
Derfor kan en fremtidig diskussion om køn også bevæge sig i mange retninger, fortsætter Kenneth Reinicke.
”Selvfølgelig vil der være en række udviklingstendenser, men det kommer igen an på, hvor seriøst man tager problemstillingerne fra politisk hold. Det kan have stor betydning for, hvor vi ender henne.”
Hos Kvindemuseet er det foreløbig endt med en ændret vision. Dog er der én ting, der næppe vil ændre sig, forklarer Merete Ipsen.
Det handler ikke om at få afskaffet køn. Det handler om en ny kønstilgang.” – Merete Ipsen, leder ved Kvindemuseet
”Det lyder bare ikke særlig godt at være et kønsmuseum,” smiler hun. Desuden er den engelske version – Womens Museum in Denmark – et stærkt brand udenlands, ligesom navnet er en måde at fastholde, at tilgangen bag de røde mure er et kønsperspektiv fra en feministisk vinkel.
”Feminisme handler ikke kun om, at kvinder går ind i en kvindekamp. Feminisme omfatter mennesker, som ser, at kønsubalancen er vigtig at arbejde med, hvis vi skal have et samfund, hvor alle har lige muligheder. Uanset hvilket køn de er født med. Det handler ikke om at få afskaffet køn. Det handler om en ny kønstilgang,” siger Merete Ipsen.