31-årige Thøger Dixgaard har siden opvæksten i Aarhus N haft musikken som omdrejningspunkt, men på trods af udviklingen til en mere kommerciel karriere i København, så går han ikke op i at være med på noderne. Han har nemlig opdaget musikkens greb om egne og andres følelser.
Tekst: Sofie Ewertsen Nissen
Foto: Preben Stentoft
Læberne spreder sig, og munden står på vid gab, inden den samler sig om brødet i en stor bid. En drilsk tomat og et par enkelte strimler iceberg når ikke med og hænger ud af munden, som om han rækker tunge. Et øjeblik efter bliver de slubret ind i en hurtig bevægelse, og snakken går videre. Thøger Dixgaard sætter sandwichen på sin tallerken og taler begejstret i takt med hænderne, der slår ud som en komponist.
”Jeg har fået at vide, at jeg spiser virkelig grimt,” fortæller Thøger Dixgaard smilende med en gumlen, der går over i en latter og fortsætter: ”Jeg bliver bare så begejstret og glad. Det kan ikke stoppes.”
Den 31-årige sanger og producer, der er opvokset i Skejby, er ellers vant til at bruge sin mund til både at synge og til instrumenter. Allerede som fireårig begyndte han at spille trompet. På en tur på et kræmmermarked rakte den fireårig Thøger Dixgaard ud efter en trompet og gav den et solidt trut. Sælgeren var så imponeret over den lille lyshårede dreng, at han lod Thøger Dixgaard få den med gratis. Efter en masse taktløse toner besluttede hans forældre, at det nok var på tide, at Thøger Dixgaard fik undervisning. Lige siden har instrumenter som trompeten og senere trommen været omdrejningspunktet i Thøger Dixgaards liv og drømme. En tilfældig hændelse, der bragte ham ind i musikkens favn og senere toppen af hitlisterne og til et nyt liv i København.
Selvom de seneste fem år har foregået i Københavns gader, så ser Thøger Dixgaard sig stadig som en rigtig Aarhus-dreng.
”Folk bliver tit chokerede over, hvor jysk jeg snakker, men jeg tror, det er ligesom italienere, der snakker italiensk, når de virkelig føler for noget.”
Thøger Dixgaard glæder sig altid til, at tourbussen stopper i Aarhus. Det var her, hans karriere startede, da han var en del af den aarhusianske hip hop-gruppe Flødeklinkken som bare 16-årig. En undergrundsgruppe af musikere, der alle havde forskellige talenter og lærte Thøger Dixgaard om, hvordan man er musiker. I dette miljø var der plads til leg og kaos, og det var noget, som han havde brug for som teenager.
”Det kan jo være enormt kaotisk at være ung, det var det for mig, men jeg elskede det kaos, og musikken hjalp mig med at holde balancen,” fortæller Thøger Dixgaard.
Hjertet var fra start i musikken, og i skolen var det især musiktimen, han glædeligt troppede op til. Da folkeskolens dannelsesår var ovre, drog Thøger Dixgaard mod Aarhus Statsgymnasium, som så mange andre i hans omgangskreds. Men fællesskabet i musikken trak i den unge musiker, der stod overfor et valg. Thøger Dixgaard valgte at se bort fra forventningerne fra samfundet om den lige uddannelsesvej og satsede i stedet fuldt ud på sin musik. Få år efter udkom han med singlen ’Former’, der modtog platinplade for flere millioner afspilninger.
Thøger forsætter ud ad en tangent
Sandwichen er væk, og tilbage står plastikindpakningen og en pakke snus, der med de trommende fingre bliver placeret under overlæben.
”Mine livretter er nok østers eller boller i karry,” fortæller Thøger Dixgaard grinende, da samtalen falder på hans yndlingsspise.
Selvom Thøger Dixgaard siden karrierens start har været P3’s Uundgåelige, optrådt på både Smukfest og Roskilde Festival og medvirket i ’Toppen af Poppen’ i 2018, så glemmer han ikke sit bagland. Heller ikke når han møder stor popularitet. Derfor spænder hans smag også bredt i flere aspekter af hans liv. Især i musikken men også i maden.
Da rusen fra de første mange hits havde lagt sig, opdagede Thøger Dixgaard en underlig ligegyldighed i 2017. Dagligdagens trivielle gang blev til et mørke, som Thøger Dixgaard hverken kunne bruge som inspiration eller slippe væk fra.
“Alt var gået meget hurtigt, jeg havde mistet en nær ven og følte, at jeg stod et sted, hvor jeg måtte bryde mine vante rammer for at lære mere om mig selv og livet.”
Men da han opdagede de brasilianske bands Azymuth og Orlandivos rytmiske varme, blev der tændt en gnist.
En uge efter stod Thøger Dixgaard med sin kammerat under armen i den fugtige storby Rio de Janeiro. Men da den første taxa skulle prajes, opdagede de to danskere en stor udfordring. Det manglende fælles sprog.
”Vi stod med vores skoleengelsk og fandt pludselig ud af, at vi jo ikke kunne et ord portugisisk, og der næsten ikke var nogle, der kunne tale engelsk,” fortæller Thøger Dixgaard.
Landet var både skræmmende og spændende for den lyshårede dansker, der også hurtigt bed mærke i det enorme spektrum mellem rig og fattig. Men det overraskede især Thøger Dixgaard, hvordan befolkningen på trods af dette havde en konstant trang til at skabe musik. Den danske musiker opdagede, hvordan musikken bliver et sprog mellem mennesker, også når man bor på den anden side af kloden, og man ikke taler det samme sprog.
”Det var et af de største øjeblikke, da jeg fandt ud af, hvordan musik samler mennesker på den måde,” husker Thøger Dixgaard tilbage på.
De pulserende varme numre blev et nyt kapitel for Thøger Dixgaard og hans musik. Turen til Brasilien sluttede, men stemningen af tonerne fra det sydamerikanske land blev pakket med til Danmark og studiet på Nørrebro.
Musikken fylder rummet uden at tage pladsen
Der er sket meget det seneste år, men også meget lidt, hvis man er musiker under en pandemi. På trods af at de mange aflysninger, der har haft stor betydning for mange spillesteder og musikere i Danmark, så har det givet nogle helt anderledes, men ikke mindst lige så unikke musikalske oplevelser, mener Thøger Dixgaard. Det var ikke en aften foran flere tusinder koncertgængere eller på en af de største festivaler, som den 31-årige sanger tænker tilbage på, når han skal nævne det største øjeblik i sin karriere her i Danmark.
Det var i stedet en sommerdag, hvor alt havde været aflyst på grund af pandemien, hvor Thøger Dixgaard oplevede musikkens greb og indflydelse på menneskers følelser. Det blev en dag, der startede med en optræden til en begravelse om morgenen og sluttede ved et bryllup om aftenen.
”Det endte med at være en enorm livsbekræftende oplevelse, fordi jeg blev bekræftet i, at musikken kan udfylde mange rum, og den kunne hjælpe åndeligt og stemningsmæssigt til yderste poler af ens følelsesliv, som er to markante mærkedage på den triste og lykkelige side.”
Thøger Dixgaard oplevede, at der var en stor ærefrygt, da han trådte ind i sådanne private og intime rum, men ville egentlig bare gerne hjælpe til, fordi han synes, at musikken er et sted, hvor han kan hjælpe. Derfor tager mange af Thøger Dixgaards tekster også udgangspunkt i eget liv og egne følelser.
Børnesange for voksne
Det er snart mange år siden, at Thøger Dixgaard levede et kaotisk ungdomsliv i undergrundsmiljøerne i Aarhus. Nu er han 31 år med kæreste, eget indspilningsstudie og en stabil karriere. Selvom han ikke føler, at hans musik som sådan har fået en anden klang, så bruger han bevidst sit eget liv som inspiration. Thøger Dixgaards nyeste single ’Rodehoved’ er en hyldest til hans venner og deres børn. En “børnesang for voksne”, som han selv kalder den.
”Jeg var til en sommerfest sidste år, hvor jeg lagde mærke til, at alle var gravide. Selv mændene nærmest,” fortæller den lyshårede musiker grinende og klør sig i det pjuskede skæg.
Og da børnene endelig kom, opstod der en følelse i Thøger Dixgaard, som gjorde, at han blev inspireret til at lave dette nummer midt i det, han oplevede som et kæmpe babyboom.
Selvom omgivelserne omkring Thøger Dixgaard lige nu er meget optaget af tissebleer og pottetræning, så ligger det ikke til ham at følge strømmen eller føle sig presset. Det kommer, når det kommer. Lige nu har han kun planer om at blive ved at lave følelser til musik og nyde, hvordan både musik og mad bringer folk sammen.