Professor og sektionsleder for Zoofysiologi på Aarhus Universitet, Tobias Wang, er ekspert i slanger, har deltaget i et stort dansk giraf-forskningsprojekt, og så vil han gerne slå et slag for grundforskningen. 

Tekst: Daniel Øster
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Det korte hår stritter fra det halvskaldede hoved, og under fuldskægget spreder sig et bredt smil fra øre til øre, der hurtigt går over i en smittende latter, når han fortæller sine historier, der oftest følges med et satans, sgu eller fandme. Og så formår han på et splitsekund af skifte ham fra røverhistorier til seriøse betragtninger om forskning. Han skifter fra, hvorfor han tog på Cirkuskroen, mens hans hustru fik døtrene døbt, til hans akademiske hjertesag; vigtigheden af den grundforskning, der gør os klogere, men ikke altid har en umiddelbar brugbarhed.

“Jeg synes jo, at videnskaben burde sidestilles med kunst. Det er en del af det at være menneske. Vi udfordrer os selv og bliver klogere på den verden, vi lever i. Der er alt for lidt plads nu til den frie grundforskning, der er drevet af forskernes nysgerrighed,” fortæller Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi og formand for Akademisk Råd på Natural Sciences på Aarhus Universitet.

På døren til Tobias Wangs kontor i Universitetsparken springer en sprællemand med babyblå firserhabit og en glorie over hovedet i øjnene. Ansigtet på sprællemanden tilhører tidligere uddannelses- og forskningsminister og senere miljø- og fødevareminister fra Venstre, Esben Lunde Larsen.

Indenfor på kontoret er der et virvar af bøger på reoler og i store stakke på gulvet. Øverst i en stak, med ellers naturvidenskabelige bøger, ligger ’Familiens, privatejendommens og statens oprindelse’ af Friedrich Engels. Ved vinduet står et girafkranie med de øverste nakkehvirvler. Et andet sted ligger der en giraflunge, og overalt mellem bøgerne står glas med konserverede dele af dyr, særligt krybdyr, der altid har ligget den 54-årige sektionsleders hjerte nært. 

En ræv bag øret 
På det blanke stålbord i laboratoriet kryber en ellers utroligt hidsig albino tigerpython på omtrent en meter rundt. Flere gange forsøger den at bide ham, men Tobias Wang, der har haft slanger fra barnsben, afværger hver gang. I tre år, mens han gik på Kochs Skole, arbejdede han hver eftermiddag i en lokal dyrehandel. Han fik ikke rigtig penge for arbejdet. Til gengæld fik han slanger og andre dyr. En gang blev han så at sige betalt med en ræv. 

”Men det var sgu ikke nogen succes for min mor, så den holdt kun en tre-fire dage, og så måtte jeg aflevere den tilbage. Det er fandme heller ikke et egnet kæledyr, men for en 12-årig bryder den logik jo lidt sammen, så jeg syntes, det var en knaldgod idé,” griner professoren. 

Cirka samtidig blev de i skolen spurgt om deres fremtidsplaner. Den unge Tobias Wang svarede, at han ville på gymnasiet, tage et år til Brasilien og så ellers være biolog. Som sagt så gjort, næsten da. For uden svingærinder uddannede han sig, og i forbindelse med biologistudierne boede han af flere omgange i Brasilien. Tiden i Brasilien viste sig senere at blive essentiel i forhold til hans fremtid.

”Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med krybdyr, men det kunne ikke lade sig gøre i Aarhus dengang. Så jeg tog til Brasilien for at lave det, jeg havde lyst til. Ham jeg arbejdede med i Brasilien, var interesseret i lungefunktion, så det blev jeg også, så blev jeg mere interesseret i hjertet, og så i tarmfysiologi, og nu er det samspillet mellem alle de funktioner, jeg synes, der er mest spændende,” forklarer zoologen. 

Kærlighed til grundforskning
I forskningsprojekter arbejder Tobias Wang ofte tæt sammen med forskere fra andre discipliner. Sådan var det for eksempel, da han som projektleder deltog i et stort dansk giraf-forskningsprojekt, der skulle undersøge giraffens hjertekredsløbsfysiologi. Det foregik blandt andet i samarbejde med professorer fra biomedicin og klinisk medicin, der håbede, at resultaterne siden kunne bruges i behandling af mennesker. Et af giraffens mere subtile træk er nemlig et usædvanligt højt blodtryk.

”Alle synes, giraffen er pissespændende. Jeg bliver inviteret rundt i hele verden for at holde foredrag om, hvordan den fungerer, men for at få penge til forskning af giraffer, skal det også handle om forhøjet blodtryk, som jo er et stort problem for mennesker. Men vi ved jo godt, hvad vi skal gøre ved sådanne livstilssygdomme. Løb en tur i skoven, og lad være med at spise chips og drikke cola. Der er jo ikke noget girafstudie, der kommer til at fortælle noget mere indsigtsfuldt,” harcelerer Tobias Wang. 

Han synes, det er en skam, at der ikke længere i samme grad er plads til den nysgerrighedsbaserede grundforskning og de klassiske akademiske dyder. 

”Det er en forfladigelse af universiteternes ånd, og jeg synes, det er en forfladigelse af, hvad det vil sige at være menneske. Vi skal fastholde, at universiteterne skal have lov til at bedrive forskning baseret på nysgerrighed. Det er spændende nok i sig selv at forstå, hvordan giraffen fungerer,” forklarer Tobias Wang. 

Men i en virkelighed, hvor private fonde betaler store dele af universiteternes forskning, er det nu nemmest at sælge sin forskning, hvis den er knyttet til enten sundhed, miljø eller tidens store forskningstrend, verdens klimakrise.

”Det betyder jo ikke, at forskning ikke må kunne bruges til noget. Under Anden Verdenskrig droppede alle de store naturvidenskabsfolk i England og USA alt, hvad de lavede og sagde, nu arbejder vi med radarer og så videre, så nazisterne kunne blive banket. Jeg har nogle gange tænkt, at klimaproblematikken jo er lige så farlig, og har vi så alle et moralsk ansvar for at sige, ’okay – vi dropper giraffens blodtryk og redder planeten’?” spørger Tobias Wang retorisk, inden han fortsætter: 

”Vil mine børnebørn, hvis jeg får sådan nogen, sidde og tænke: ’det var alligevel satans, at han blev ved med at rode rundt i den der giraf, mens verden brændte omkring ham. Hvad fanden foregik der i hovedet på ham? Han drak bare Bourgogne-vine, røg cigarer, klaskede konen i røven og havde det fedt’,” afslutter han grinende sin tirade.

Tobias Wang

  • Er født og opvokset i Aarhus. 
  • Bor i Risskov med sin hustru og deres to døtre. 
  • Er storebror til TV2s NBA-ekspert Peter Wang. 
  • Er uddannet biolog.
  • Er sektionsleder og professor på Sektion for Zoofysiologi på Aarhus Universitet. 
  • Forsker i dyrs fysiologi og har særligt specialiseret sig inden for krybdyr. 

Sektion for Zoofysiologi 

  • Er en del af Institut for Biologi ved Aarhus Universitet. 
  • Målet med forskningen inden for zoofysiologi er at forstå dyrs biologiske funktioner og evolutionære tilpasninger. 
  • Der bliver både drevet grundforskning, hvor formålet er forståelsen af et givent dyr eller en proces, og forskning, der relaterer sig til større samfundsmæssige problemer. 
  • Det kan for eksempel være som del af forskningsprojekter, der relaterer sig til global opvarmning, medicinske studier eller insektproduktion til fødevarer.  
  • Siden 1971 har zoofysiologi været et fag på Aarhus Universitet, men i Danmark er historien med disciplinen endnu ældre, og i 1920 modtog zoologen August Krogh Nobelprisen i medicin.

Dyreforsøg og dyreaktivisme 

  • En stor del af forskningen på Sektion for Zoofysiologi inkluderer dyreforsøg. Noget der de senere år har været debat omkring, og endda forslag om forbud i mod. 
  • Men den debat er alt andet end ny. I 1870’erne måtte Peter Ludvig Panum, professor i fysiologi, forsvare brugen af dyreforsøg over for Folketinget, og i 1875 blev Foreningen til Dyrenes Beskyttelse dannet, blandt andet med fokus på forsøgsdyr. 
  • I 1922 måtte August Krogh forsvare sig mod dyreværnsorganisationers kritik af hans forsøg med indsprøjtning af insulin i mus.