Højre og venstre, rød og blå. Louise Gade og Jacob Bundsgaard er to af de mest populære borgmestre i Aarhus’ nyere historie målt på personlige stemmer. Hver især har de stået ved roret for Aarhus og sat deres aftryk på byen siden årtusindeskiftet. Vi har snakket med dem om det politiske klima i Aarhus, om livet som borgmester og byens fortid og fremtid.
Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Bibi Berge
”Nej se, det er borgmesteren,” hvisker en ældre dame til sit bekendtskab på den anden side af bordet, da døren åbner ind til Raadhuus Kafeen, og en velklædt mand træder indenfor. Han kigger et kort sekund på uret, og spejder rundt i lokalet.
Kort tid efter ankommer en anden velklædt person. Louise Gade træder indenfor og ser sig omkring. Hun får knap så meget opmærksomhed. For hende er det mange år siden, at borgmesterkæden blev lagt i skrinet, og der blev sagt farvel til byrådssalen.
Borgmesteren og den tidligere borgmester
Meget vand er løbet igennem åen, siden Louise Gade tiltrådte posten som borgmester i Aarhus, og Jacob Bundsgaard blev en del af byrådet. Året var 2002, og for første gang i 83 år mistede Socialdemokratiet magten i byen efter et kommunalvalg.
Venstre tog over med mandat fra Radikale Venstre, og Louise Gade blev dermed både den første kvindelige og ikke-socialdemokratiske borgmester i byens historie. Samme år trådte Jacob Bundsgaard ind i byrådssalen for første gang.
Og nu mødes de igen. Denne gang på det historiske spisested Raadhuus Kafeen på den anden side af vejen overfor Rådhuset, hvor utallige byrådsmedlemmer har siddet før dem, og hvor mange politiske ambitioner er blevet til.
Mødet mellem Jacob Bundsgaard og Louise Gade
Louise Gade: Jacob var en ung statskundskabsstuderende, der var meget idealistisk. Han virkede lidt til den generte side, og han gjorde ikke det store væsen ud af sig. Men det var nok hans påklædning, der sprang mig i øjnene. Hans sorte hue, posede bukser og fipskæg. Der var ikke så meget borgmester over ham på det tidspunkt.
Jacob Bundsgaard: Tja, jeg lignede lidt en bums, gjorde jeg ikke det?
Louise Gade: Jo, men du er så kommet efter det siden.
Jacob Bundsgaard: Jeg husker, at Louise repræsenterede en ordentlighed i politik, da hun kom ind i byrådssalen, som jeg fortsat sætter stor pris på. For hende var det vigtigt, at der var en grundlæggende, gensidig respekt for hinanden. Og det var noget, vi havde fra start af, selvom vi havde meget forskellige roller.
Modsætninger i byrådssalen, men to sider af samme sag
Louise Gade: Ud fra et personligt perspektiv, startede Jacob og jeg nok ud fra et trælst sted. Fordi jeg var nyvalgt borgmester, og han var udvalgt til at være politisk ordfører for Socialdemokratiet. Jeg var den, der skulle stå på mål for det borgerlige flertal, og Jacobs mission var at gøre livet surt for borgmesteren. Det gjorde, at vi hurtigt kom i nogle kæmpende positioner over for hinanden.
Jacob Bundsgaard: Ja, lige præcis. Jeg kommer ind som politisk ordfører i en situation, hvor Socialdemokratiet har tabt valget. Derfor gik jeg rask til biddet. Og jeg synes egentlig, jeg fandt nogle steder, hvor vi var uenige, men også en masse steder, vi var enige. Set i bakspejlet havde jeg nok grebet opgaven anderledes an. Hele valgkampen havde været træls og enormt personlig – især på dig.
Louise Gade: Uanset om vi kunne lide hinanden personligt, havde vi et anstrengt forhold i professionelle sammenhænge. Men alligevel fik vi et godt samarbejde.
Jacob Bundsgaard: Ja, for i sidste ende handler det om kærligheden til byen og viljen til at ville den noget godt. Det gør det altid nemmere at finde hinanden.
Venskaber på tværs af partier
Jacob Bundsgaard: Nu startede jeg som ungdomspolitiker i DSU og har en del venskaber, der blev dannet dengang. Men det er også på tværs af politiske partier. Nogle gange er det faktisk nemmest at finde venskaber i andre partier.
Louise Gade: Nogle gange finder de største magtkampe sted internt i partierne. Folk har tit forskellige ting, som driver dem i politik – forskellige ambitioner. Det er sådan nogle dynamikker, som er i en gruppe, hvor man ikke altid ved, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Selvom man spiller på klubhold sammen, så bliver det til en landskamp, når man træder ind i byrådssalen.
Mit yndlingseksempel er, at Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten var min faste leverandør af gedekød fra sin økologiske gård i Hjortshøj. Og Keld Hvalsø – også fra Enhedslisten – var en del af ungdomsbanden, som gik i byen sammen og havde det sjovt.
Jacob Bundsgaard: Vi har en god politisk kultur i Aarhus. Hvis man for eksempel tager til København, er den helt anderledes, måske fordi byrådet er større. Men jeg synes faktisk, at der er et godt sammenhold og en gensidig forståelse for, at man har nogle særlige arbejdsbetingelser, når man sidder i byrådet.
Louise Gade: Ja, for selvom man er rygende uenige politisk, så kan man sagtens sætte sig ned efter rabalderet i byrådssalen, få et glas øl eller vin og snakke det igennem. Det minder mig om, at nogle af de mest spektakulære fester, vi har holdt sammen, var ved Uffe Elbæk, da han var i byrådet.
Jacob Bundsgaard: Ja, det er helt sikkert blevet kedeligere siden da!
En borgmesters eftermæle
Jacob Bundsgaard: Mange af de beslutninger, vi træffer, strækker sig over mange år. Der er dog ingen tvivl om, at Louise er en af de store grunde til, at byen ser ud, som den gør i dag. Selvom det måske startede før, så er den synlige modernisering og fortætning af byen noget, som accelererede under Louises borgmesterperiode, og noget der for alvor manifesterer sig nu.
Louise Gade: Det har Jacob en pointe i. Som nogen vist engang sagde – tænk gammeldags, men handl moderne. Det handler om at skabe både udvikling og kontinuitet, for mange af de store politiske tiltag står på ryggen af hinanden. Man kommer ingen vegne, hvis man ikke hviler på ryggen af arven fra sin forgænger. Og så kan man styre skibet i forskellige retninger.
Jacob Bundsgaard: Hvis man ser på store anlægsprojekter som ARoS og Dokk1, så startede diskussionen allerede i 1990’erne om, at vi skulle have et nyt samlingspunkt i Aarhus. Da jeg kom i Skole- og Kulturudvalget i 2002 udviklede det sig til planerne om et hovedbibliotek og så til sidst et medborgerhus. Og så stod Dokk1 færdig i 2015. Det tager sindssygt lang tid, og der løber meget vand i åen på den tid.
De største triumfer
Jacob Bundsgaard: Hvis jeg skulle pege på noget, som Louise har opnået, er det bevidstgørelsen om, at børn lærer forskelligt, og at de skal undervises på forskellige måder, for at de lærer mest muligt. Det var noget, som Louise fik sat på dagsordenen i Aarhus, selvom det er et område, som til tider kan være konservativt.
Louise Gade: Jacob har opnået en masse gode ting i Gellerup. Det har været konfliktfyldt i lang tid, og det har en stor betydning for byen. Nu snakker man ikke bare og planlægger – nu sker der noget. Det er en vigtig milepæl for byen, og Jacob har været tydelig hele vejen igennem både lokalt og på landsplan.
På samme tid har Jacob taget teten i forhold til Aarhus’ position som lille storby. Man må sige, at der er sket enormt meget på turismefronten, og byen har udviklet sig som uddannelsesby.
Jacob Bundsgaard: Det er nok også det, jeg er mest glad for – at vi gennemførte Europæisk Kulturhovedstad med et så højt ambitionsniveau og med arrangementer af så høj kvalitet. Men også når vi ser på budgettet, så passer pengene sgu. Og det var sådan et projekt, som sagtens kunne være kørt i hegnet, hvis man ikke havde de rigtige personer ombord.
De største skuffelser
Louise Gade: Noget, som ikke lykkedes og stadig ærgrer mig grænseløst den dag i dag, er, at vi ikke fik gennemført en række tiltag på Børne- og Ungeområdet i forhold til undervisning på baggrund af børns forskellighed. Jeg gik efter, at det skulle være en ny model på alle skoler i Aarhus, men det var fagforeningerne ikke pjattede med.
På et andet parameter synes jeg, at det første halvandet år, jeg var borgmester, var særlig hårdt. Man skulle lære en ny gruppe at kende og arbejde på en helt anden måde. Og så var klimaet i byrådet ikke sjovt. Men heldigvis lever Aarhus videre, uanset hvor håbløse vi er.
Jacob Bundsgaard: Nu er jeg heldigvis i den situation, at jeg kan gøre noget ved det. Et sted, hvor vi ikke lykkes, synes jeg er antallet af unge hjemløse. Til trods for vores indsatser og intentioner. Der er alt for mange, og det skærer mig i hjertet. Det er bare ikke godt nok, at vi ikke lykkes på det område.
Louise Gade: Det er interessant at tænke på. Det er jo noget, som vi begge arbejder med – livsduelighed. Og det er også et område, hvor vi i dag har mulighed for at gøre en forskel sammen.
Fremtidens udfordringer
Jacob Bundsgaard: En af de største udfordringer, vi kommer til at opleve i fremtiden, er, at vi bliver mange flere aarhusianere. 5.000 hvert år. Det sætter et stort pres på vores boligmarked og hele vores byudvikling. Udfordringen er at udvikle en by, der vokser så meget på en måde, hvor vi holder fast i vores identitet og de kvaliteter, vi elsker.
Aarhus skal også igennem en endnu højere grad af internationalisering. Vi skal have den åbenhed, det kræver at invitere dygtige mennesker udefra indenfor, for at arbejde her, så de kan bidrage til byens udvikling, inden nogen af dem skal videre – eller måske bliver boende og bliver til aarhusianere.
Louise Gade: Jeg er helt enig. Jeg synes også, at der ligger en vigtig opgave i, at vi i takt med at byen udvikler sig til en storby, slår værn om de særlige kendetegn, som gør Aarhus unik. Det er en fare, at man udvikler sig så hurtigt.
Jeg synes også, at vi skal standse op og huske, at
vi skal bevare det grønne præg i byen og de intime miljøer, som ligger ind i
mellem. Det er ikke nok, at vi har Latinerkvarteret, men at vi også har andre
steder i byen. At få dem skabt i havneområdet og i de nye bydele. De er en vigtig
opgave for byplanlæggere, borgere og politikere. Som sagt – tænk gammeldags,
men handl moderne.
Louise Gade
- 15. juni 1972 (46 år).
- Medlem af Aarhus Byråd for Venstre 1994 – 2009.
- 42.697 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2005 (rekord).
- Borgmester 2002 – 2005.
- Prorektor for VIA.
Jacob Bundsgaard
- 28. februar 1976 (43 år).
- Medlem af Aarhus Byråd 2002 – nu.
- 39.841 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017.
- Borgmester 2011 – nu.