LykkeLiga er et håndboldtilbud til udviklingshæmmede børn. I Stavtruphallen indtager børn, med alle slags handicap, hallen hver lørdag for at være fælles om en sport, hvor diagnosen ikke er vigtig.
Tekst: Anna Winsløv
Foto: Christer Rise
I Stavtruphallen har gulvet mange farver. Børnenes gummisko løber forsigtigt rundt og studerer de grønne, der er lige, de røde, der buer og de gule, der er diagonale. Hver gang, de tager skridt, får sålerne gulvet til at hvine.
På bagvæggen er pointtavlen slukket, og røde kegler tegner en mindre træningsbane op. Her er der plads til at løbe udenfor stregerne.
Stavtrup All Stars er et håndboldhold for udviklingshæmmede børn. De er en del af foreningen LykkeLiga, der er startet af tidligere landsholdsspiller, Rikke Nielsen, som i 2009 fik datteren, Magda Nielsen, med Downs syndrom.
Bevægelsen kalder sig Danmarks skæveste fællesskab, og skal via lokale håndboldboldhold for børn mellem 8 og 14 år gøre det muligt for udviklingshæmmede børn og deres familier at blive en del af et fællesskab, hvor alle kan være med.
I dag er i alt otte børn med forskellige handicap mødt op til træning i Stavtruphallen ledsaget af forældre og aflastere.
”Til træningen kan nogle af børnene få de succesoplevelser, som de ikke får normalt. I skolen kan de ikke nødvendigvis leve op til kravene, men her handler det bare om at være med,” siger Anette Borgvardt Arentsen, der træner Stavtrup All Stars og er mor til Sofie Borgvardt Hansen med Downs syndrom.
Eget navn over farvede stjerner
Nanna Glud er ny og skal oprettes på Holdsport. Der er kommet en papkasse med holdtrøjer. Hun kigger forundret på den grønne uniform med matchende shorts. På trøjen står ’Stavtrup All Stars’ skrevet over farvede stjerner.
”Der kommer til at stå navn på træningsdragterne,” siger Anette Borgvardt Arentsen. Hun giver en trøje til Nanna Glud, der udtaler det ’tan-dens-dragt’.
Hun er født med Downs syndrom.
”Slap af hvor sejt!” siger hendes mor. ”Kom, vi tager lige et billede og sender det til far.”
Nanna Glud giver sin mor en highfive og løber ud på banen og finder en bold.
Hver lørdag samler børnene sig på midten. Det kan tage lang tid at få sko på, og de fleste skal have hjælp til træningstrøjerne. Der er fem trænere til otte børn. De lægger sig på maven og råber: ”Vi er seje, vi er rå, vi er ikke til at slå… Åååh All Stars!”
Mål på ti fingre
Nogle går, og andre løber. Enkelte sidder på gulvet, når børnene leger ståtrold og bruger lyserøde og grønne parykker til at vise, hvem der er fangere. Det kræver flere forsøg eller et fald på maven at kravle gennem benene på hinanden.
Sofie Borgvardt Hansen gummisko blinker lyserødt, når hun løber.
”Hej! Jeg hedder Sofie Hassen,dét mor Anette, og dét Sofie,” siger hun og peger på sin aflaster med samme navn, der holder hendes hånd, mens hun løber rundt på banen. For Sofie Borgvardt Hansen på 9 år kan n’et i Hansen drille, når hun taler.
Hun har Downs syndrom og har været med til træningen, siden Stavtrup All Stars begyndte i oktober sidste år. Sofie Borgvardt Hansen løber hen til bolden, der triller mod den modsatte ende af salen. Hver gang hun ser et nyt menneske, gentager hun remsen.
Sofie siger kampråbet ti gange dagligt, helt ude af kontekst. Til håndbold får hun de succesoplevelser, hun ikke får i skolen, hvor hun har svært ved at leve op til kravene.Anette Borgvardt Arentsen, træner
”Det bedste ved at spille håndbold er at score mål,” siger Sofie Borgvardt Hansen og viser med ti fingre, hvor mange mål hun engang scorede til en træning.
”Sofie siger kampråbet ti gange dagligt, helt ude af kontekst. Til håndbold får hun de succesoplevelser, hun ikke får i skolen, hvor hun har svært ved at leve op til kravene,” siger Anette Borgvardt Arentsen.
Flere af børnene er i aflastningsfamilier, og Sofie Borgvardt Hansen har en aflaster 26 timer om måneden. Det bliver blandt andet brugt under træning, så hendes mor kan fokusere på hele holdet.
Koncentrationen svigter
Mikkel Haurum tager tre skridt frem. Han er sur på målet og sparker til keglen, så den falder.
”Jeg ville skyde på det andet mål! Jeg har ikke lyst til at være med mere. Det her er dumt!” råber han.
Under træningens 60 minutter møder flere af børnene udfordringer med koncentrationen og med at blive på banen. Mikkel Haurum har tårer i øjnene og sætter sig ud til sin aflaster på sidelinjen. ”Undskyld, det er bare så svært,” siger han og tager en slurk af sin drikkedunk.
Jeg kender ikke nødvendigvis diagnoserne på børnene, for det er ikke det vigtige her.Anette Borgvardt Arentsen, træner
”Jeg kender ikke nødvendigvis diagnoserne på børnene, for det er ikke det vigtige her. Men det er vigtigt, at vi respekterer de forudsætninger, de kommer med. Nogen har svært ved store rum, andre har ved berøring, og nogen har bare brug for mange pauser,” siger Anette Borgvardt Arentsen.
LykkeLiga skal give familier med udviklingshæmmede børn mulighed for at dyrke andet end specialpædagogik, helbredsproblemer og en presset dagligdag. Her møder forældre også andre forældre, der har børn med lignende diagnoser og udfordringer.
To fjollede, røde tomater
Sidsel Pedersen og Camille Aarup kaster bolde i maven på hinanden og griner. De er bedste veninder.
”Da vi havde røde træningstrøjer på, kaldte Sidsel os for tomater. Hun fjoller tit, når vi spiller håndbold,” griner Camille Aarup på 9 år.
”Børnene skaber relationer til hinanden og glæder sig til, at de skal være sammen. For mange af dem er det jo ikke hver dag, der banker legekammerater på døren,” siger Anette Borgvardt Arentsen.
Den tidligere håndboldlandsholdsspiller, Rikke Nielsen, etablerede det første hold i LykkeLiga, Aalborg Kidz, i august 2016.
I marts rundede LykkeLiga 300 spillere landet over, og indtil videre deltager 23 hold i Danmark i LykkeLiga i denne sæson.
Joey Moe for fuld skrue
”Vi tager kampråbet, og så skruer vi helt op for Joey Moe,” råber en træner, da timen er ved at være slut. Da nummeret ’Million’ lyder over højtalerne, lægger nogle af børnene boldene og begynder at danse. Andre løber ud og finder deres drikkedunk. Nu rækker koncentrationen ikke længere.
Den 9. juni holder LykkeLiga Lykkecup i Gigantium i Aalborg, som skal være en årligt tilbagevendende håndboldfest- og turnering for de udviklingshæmmede børn og deres familier fra hele Danmark. Der kommer til at være kampe, musik og et ’hvile-stille-rum’, hvor de børn, der har behov for det, kan trække sig tilbage og få ro på. Det er Joey Moe, der åbner dette års Lykkecup med en koncert, og derfor hører Stavtrup All Stars ofte Joey Moe, når de træner, så børnene lærer musikken godt at kende.
Stavtrup All Stars spiller kamp i langsomt tempo. I røde, gule og grønne sikkerhedsveste løber de fra mål til mål, mens bolde triller i alle retninger. Pigen i målet har vendt ryggen til banen og fletter fingre med det hvide målnet. Sofie Borgvardt Hansen tager tre skridt med sin aflaster i hånden. Hun sætter to hænder på bolden og hopper og ned, før hun skyder.
Når bolden rammer målet, er hendes diagnose ikke vigtig.
Om LykkeLiga
- LykkeLiga er etableret af tidligere landsholdspiller, Rikke Nielsen, og det første hold startede i Aalborg i august 2016.
- 23 hold over hele landet deltager i LykkeLiga i denne sæson.
- I januar 2017 blev Rikke Nielsen kåret til ’Årets forbillede’ til DR’s prisfest ’Sport 2016’ for sit arbejde med LykkeLiga.
- Lykkecup bliver første gang afholdt d. 9. juni i Gigantium, Aalborg. Dagen skal være en årlig tilbagevendende håndboldfest- og turnering for familier over hele landet.