Legeaftale mellem tre generationer

Det er livsglæde i højeste potens, når ældre fra plejehjemmet Havkær i Tilst mødes med babyer og barslende forældre til legestuer, hvor generationer mødes på tværs gennem musik, rytmik og bevægelse. 

Tekst: Daniel Øster
Foto: Birthe Vembye

Den hvinende lyd af institutionsbordene, der støder på gulvet, mens de bliver flyttet, skærer igennem aktivitetsrummet med det passende navn, Otium, på plejehjemmet Havkær i Tilst. I et adstadigt tempo hjælper de to beboere, 66-årige Henny Steffensen og 87-årige Leon, en aktivitetsmedarbejder med at skubbe bordene til side og få sat stole op i en rundkreds. Modsat den petroleumsblå bagvæg er der frit udsyn til køkkenpersonalet, der bag det store vinduesparti er i gang med at tilberede frokosten.

Leon, der er et drillende gemyt, tøffer rundt med at lumsk smil på, og tøver ikke, før han sender en kærlig stikpille af sted mod Henny. De er i gang med at gøre klar til, at plejehjemmet får besøg af barslende forældre og deres børn til arrangementet ’Leg på plejehjem’. Det er foreningen Samværd, der står bag initiativet, der skal bringe smil på læberne på tværs af tre generationer. 

Musikværten Ulla Højland er også ankommet med sin guitar. Hun styrer slagets gang til legestuerne på Havkær. Med et arsenal af rasleæg, kulørte tørklæder, en stor faldskærm og ikke mindst godt humør, guider hun babyer, forældre og plejehjemsbeboerne gennem en times legestue med sang og dans. Hun hilser hjertevarmt på Leon og Henny, der begge er faste deltagere, når Otium en gang om ugen bliver inddraget til legestue. 

”Jeg elsker at komme til det her. Man kan jo ikke andet end at blive glad, når man ser alle børnene. Det er så dejligt at se børnenes glæde og at få lov til at følge dem fra gang til gang og se, hvor meget de udvikler sig,” fortæller 66-årige Henny Steffensen, der bor på plejehjemmet.

Villy og Viggo
Udenfor bliver der etableret en midlertidig barnevognsparkeringsplads. Abdalhamid, Laura, Elias, Asta og Viggo bæres ind i Otium af deres forældre. De vidtåbne øjne skuer mod plejehjemsbeboerne, der også har indfundet sig i aktivitetsrummet på Havkær. Og efter hurtige bleskift tager forældre og babyer plads på gulvet inde i rundkredsen af stole med armlæn besat af forventningsfulde beboere. 

Ulla Højland slår tonen an med en musikalsk navnerunde, hvor ung som gammel bliver budt velkommen med en fællessang af alles navne, mens de små bliver båret rundt i ring. Leon, Henny og de andre beboere fra Havkær prøver med smil og kildende fingre at få øjenkontakt med rollingerne, der af og til gengælder anstrengelserne med et smil fra øre til øre til stor tilfredshed for beboerne. 

At der er flere generationer mellem Villy og Viggo kan være svært at gætte ud fra navnene. Men det bliver tydeligt, når en pludrende Viggo kigger forventningsfuldt på Villy, der velfornøjet danser rundt og forsøger at få liv i de lidt stive hofter. 

For 33-årige Christina Thesbjerg, der er her med sin datter Laura på snart ni måneder, betyder det meget at se, hvor glade de ældre bliver: 

”At se deres glæde er én af grundene til, jeg kommer her. Det er tydeligt, at de elsker at se børnene, at snakke med dem og bare hygge med dem. Og fordi, at det ofte er de samme beboere, der kommer her, så har jeg også lært dem at kende – det er faktisk kommet så vidt, at jeg kan tænke: ’nu har ham der ikke været her et par gange – jeg håber ikke, der er sket noget med ham.’ Så jeg kan blive helt bekymret for dem nu.”

Grobund for generationsmøder 
Esra Alici Pedersen, der stiftede Samværd og startede projektet med ’Leg på plejehjem’, havde i noget tid undret sig over, hvad der mon foregik på det plejehjem i Valby, hun så ofte passerede på barnevognsture, mens hun selv var på barsel. Så en dag tog hun sig mod til, gik ind på plejehjemmet og fortalte forstanderen om en idé, hun havde puslet med. 

”Det er folk, som står i en livsændrende situation. De ældre er kommet på plejehjem, og forældrene er for det første lige blevet forældre, men også begyndt på deres barsel. Begge ting kan øge ensomheden, og folk mangler måske social kontakt i hverdagen. Her lader vi dem mødes over børnene og musikken,” fortæller Mai-Brit Bondo, der er projektleder for ’Leg på plejehjem’ hos Samværd. 

Den tankegang blev startskuddet til legestuerne, som Aarhus Kommune siden adopterede, og nu har bredt ud til hele kommunen. Ni plejehjem har nu et sæt med udstyr til leg og en fasttilknyttet musikvært, der skaber rammerne for møderne på tværs af generationer, der er til gavn for alle.

”Vi oplever, at alle tre generationer får noget ud af legestuerne. Gennem musik og leg skabes en samhørighed og et fællesskab på tværs af alder og fysisk formåen. Børnene stimuleres motorisk, sanseligt og sprogligt. Og så kan vi endda nogle gange se, at de ældre pludselig kan meget mere, når de er til legestue. De kommer op at stå, bruger armene og synger med på sangene,” siger Mai-Brit Bondo. 

Når alt skal læres forfra 
Henny Steffensen kan nikke genkendende til, at mødet og legen med de små babyer har positive effekter. Hun mærker dem på egen krop. De rytmiske bevægelser og glæden hjælper hende fremad. Hun flyttede på Havkær efter, at hun blev ramt af en aneurisme, en udvidet pulsåre, der bristede. Efter det kunne hun ikke genkende andre end sin mand og deres hund.

”Jeg skulle pludselig lære alt igen – også at gå. Men jeg kan mærke, at det her hjælper mig til at kunne flere ting igen,” fortæller Henny Steffensen. 

Melodierne er velkendte – ’Jeg gik mig over sø og land’ og ’Bjørnen sover’ bliver sunget i kor, mens alle gemmer sig under de farvede tørklæder, og da der bliver sunget ’Så går vi rundt om en enebærbusk’, ændrer Leon kvikt teksten og synger drilagtigt: 

”Så gør vi såd’n, når vi drikker vor øl,” mens han muntert kigger hen på Henny. 

For Leon er hukommelsen heller ikke helt, som den engang var. Når han skal fortælle sin alder, vejer han sit svar en ekstra gang, før han med nogen sikkerhed i stemmen svarer, at han er født i 1932. Men han vil alligevel også hellere fortælle om sin og konens mange ferier til Thailand gennem tidens løb.

Henny svarer på Leons drillende strofe med mildt smil og et glimt i øjet. For hende er det dejligt, at der også er gengangere blandt børn og forældre.

”Mange af børnene kommer jo flere gange, så selvom jeg ikke altid kan huske navnene, så kan jeg altid genkende dem,” siger Henny Steffensen.  

Hjemmevant baby på plejehjem 
Nogle af dem, der har været her mange gange er Christina Thesbjerg og hendes datter Laura. Første gang var Laura kun fem uger, og for hende bliver legestuerne bare sjovere og sjovere. Hun smiler hjemmevant rundt til skaren af ældre og høster stor glæde for sin charme. Imens begynder Abdalhamid, som er her for første gang, og som kun er 3,5 måned at gabe. 

”I starten var det mest mig, det gav noget. Jeg kom ud og fik sludret lidt med nogle af de andre mødre, der også er på barsel. Og så giver det inspiration til sanglege, vi også kan lave derhjemme. Og nu synes Laura jo også, at det er megasjovt. Hun hviner nærmest af fryd, når den store faldskærm bliver fundet frem,” forklarer Christina Thesbjerg. 

Mens forældre og småfolk bliver skjult under den store faldskærm til højlydt morskab for børnene og elektrisk hår, begynder også en af de ældre damer at gabe. Der bliver også pust sæbebobler, og mens alle går rundt hånd i hånd og synger ’Jeg gik mig over sø og land’, griber Laura grinende ud efter en af beboernes briller, men uden at få fat i dem. Legestuen afsluttes med den vante farvelsang og tilhørende klapsalver, før alle bydes på kaffe, the og vand. 

De små bliver skiftet og får mad, inden den står på middagslur for dem. Nogle af plejehjemmets beboere cirkulerer rundt og snakker, andre vender snuden hjem mod deres lejligheder. Både Leon og Henny bliver og snakker. De skal også hjælpe med at sætte bordene tilbage, før Henny fortrækker til sin lejlighed for at lave frokost med en af sine veninder fra plejehjemmet. For sådan gør de to altid. 

Millioner til mere Samværd
Foreningen Samværd modtager over de næste to år 3,6 millioner kroner af Nordea-fonden, som skal gå til at udvikle og ikke mindst udbrede konceptet med møder mellem generationer gennem rytmik, musik, bevægelse, leg og samtale til endnu flere danske kommuner.