Kaotisk og fantastisk. Sådan husker 26-årige Jacob sin barndom. Det var kaotisk, når hans far drak, men når han ikke gjorde, var han den bedste far, man kunne forestille sig. Ifølge Jacob kan man ikke løbe fra de svære minder, men man kan lære at løbe sammen med dem. Det har han gjort ved at gå hos BRUS – et tilbud for børn og unge, der har haft rusmiddelsproblemer tæt inde på livet.  

Tekst: Therese Thim
Foto: Mathilde Vesterherup

Jacob er kommet hjem fra skole til sin mor. Det ringer på. Gennem hoveddørens vinduer kan Jacob se, at der står en stor skikkelse på den anden side. Hans mor går hen mod døren ”Er det far?” spørger Jacob hende. Det er Jacobs far, der uanmeldt er kommet for at hente ham. Farens stemme er anderledes, når han er fuld. Han snøvler, er forvirrende og lidt aggressiv i sit tonefald. Jacobs mor siger, at han ikke er hjemme, men hans far vil ikke gå.

Så siger hun til Jacob:

”Nu løber du hen på legepladsen, alt hvad du kan, så far ikke ser det.”

Jacob, som på det tidspunkt er 9 år, løber ned ad trappen til husets mørke kælder og ud ad husets bagdør. Han kan se, at hans far stadig står ved hoveddøren. Jacob spæner ned til legepladsen. Han gemmer sig bag en bakke. Lidt efter kalder hans mor; hans far er gået. Jacob tørrer øjnene, inden han kommer frem bag bakken, så hun ikke skulle blive ked af at se, at han havde grædt.

”Jeg vidste, at han aldrig ville gøre mig noget. Men jeg var bange, når han kom, fordi jeg var bange for, at han ville tage mig væk fra min mor,” fortæller Jacob, som husker, at det var hos sin mor, han følte sig tryg.

I dag bor 26-årige Jacob i Aarhus. Han er i gang med grundforløb to på elektrikeruddannelsen på Aarhus Tech.

”Jeg er meget praktisk anlagt – jeg er ikke så god til at sidde stille,” griner han.

Han kan godt lide at tilbringe tid med vennerne og træne – og så glæder han sig til at starte til kajak for at møde nye mennesker og være i naturen.

For mange procenter

Jacob voksede op i Sønderjylland. Hans far drak, og efter en anonym indberetning til kommunen, blev Jacobs forældre skilt, og han blev boende i huset med sin mor, mens hans far flyttede i lejlighed. Jacob var indimellem på besøg i lejligheden. Det kunne ske, at hans far begyndte at drikke, mens han var der. Jacob husker, at han fik ondt i maven af ubehag, når det skete. Men han husker det også som noget, der var normalt for ham:

”Det er svært at vide, at det er det forkerte, når det er din normale hverdag,” siger Jacob, som med et smil også erindrer sjove køreture, fisketure og jagtture sammen med sin far. Bare de to.

”Det var kaotisk, når min far drak, og samtidig var han også bare en fantastisk mand, når han ikke gjorde det – en virkelig god far. Det skal ikke lyde som om, at det har været verdens dårligste barndom. Men der er nogle oplevelser, der ikke har været optimale for et barn at opleve,” siger Jacob.

I 2004, da Jacob var 11 år, er han på vej hjem fra Barsø, hvor han har været på lejr med sin klasse. Mens hele klassen skal køres tilbage på skolen, skal Jacob sættes af derhjemme. Det var underligt, syntes han. Jacob spørger sin mor, om far er død, inden hun når at fortælle det. Han husker, at han havde det på fornemmelsen:

”En af mine tanker om det her med alkoholen var, at jeg var bange for at miste min far. Der må være et tidspunkt, hvor kroppen er nødt til at sige stop. Og det gjorde den desværre,” fortæller han.

Kroppen reagerer

Det at have en far, der drak for meget, og det at miste ham har påvirket Jacob både i barndommen og i ungdomsårene. Som barn kunne Jacob nemt få raserianfald, og så var han meget bange for at miste:

”Jeg havde en meget bestemt idé om, at jeg skulle slukke og tænde så og så mange gange på en kontakt for, at der ikke skete min mor eller mine venner noget,” siger han.

Jacob har haft et normalt ungdomsliv med gymnasie og fester, men indtil han startede hos BRUS, har han kæmpet med depression og social angst. I perioder kunne han ikke være sammen med andre mennesker – det kunne endda være svært for ham at tage telefonen. Af og til fik han angstanfald:

”Du har svært ved at fokusere og alt omkring dig bliver snævret ind til et tunnelsyn. Du mister pusten, hjertet hamrer, og dine ben falder væk under dig. Som om der lige pludselig er blevet kastet en vægt ovenpå dig, og du ikke kan få luft.”

Lige inden Jacob begyndte hos BRUS, boede han i en lejlighed for sig selv Randers. Han havde svært ved at være steder med mange mennesker, snakke med mennesker og svært ved at være i sig selv. Han begyndte at isolere sig og følte, at han var i et fængsel, hvor han kun var ked af det. Så fik Jacob nok. Han vidste, at han ikke skulle have det sådan. Hans kæreste fortalte om det nyopstartede BRUS, som hun havde hørt om, og Jacob ringede til dem.   

”Jeg forstod ikke, hvorfor min krop reagerede, som den gjorde. Når man ikke gør det og bliver ved med at løbe væk fra sin fortid, fra det her monster der jagter en, så bliver du til sidst udmattet og kan ikke løbe mere, og så du bliver indhentet. Det er dér, man bliver nødt til at snakke med nogen,” siger Jacob, som begyndte hos BRUS i januar 2018.

Tal, del, lær

”BRUS er et tilbud for børn, unge og familier, hvor rusmidler styrer og forstyrrer,” siger 49-årige Ane Vinther, der har været Jacobs behandler. Problemet med rusmidler skal ikke have en bestemt størrelse, for at man kan få hjælp:

”Lidt, meget, indimellem, hele tiden – hvis det påvirker én, så er man velkommen her,” siger Ane Vinther.

Hun fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan det påvirker, men fremhæver forandringen af den, der drikker, som noget af det allersværeste:

”Når man vokser op med en forælder, som forandrer sig, skaber det mange stemningsskift og en usikkerhed om: ’hvordan er det nu i dag?’”

Jacob mærker ikke længere til angstanfaldende. Et forløb hos BRUS starter typisk med enesamtaler, hvor man bliver tilknyttet én behandler. Samtalerne skal ikke handle om noget bestemt. Den unge og behandleren prøver sammen at finde ud af, hvad der giver mening at snakke om og hvordan.

”Samtlige unge mennesker, der kommer her, tror de er helt alene med at have den fortælling her,” siger Ane Vinther. Hvis man har lyst, kan man derfor komme i gruppesamtaler. Det var Jacob meget skeptisk overfor til at starte med:

”Men det er nok en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv, for det er her, hvor man møder andre, der står i samme situation som dig,” siger Jacob, som fortæller at gruppeforløbene ikke er fast tilrettelagte – det går ud på at dele oplevelser og erfaringer med hinanden.

Jacob fremhæver fællesskabet som noget af det vigtigste, han har fået gennem BRUS. Udover gruppesamtalerne tilbyder BRUS et netværk af andre børn og unge og laver arrangementer – en flok unge er lige hjemvendt fra lejrtur, og BRUS har fornylig haft oplægsaften med Lotus Turèll.

”De giver ikke så let slip på dig. Du bliver en del af noget større,” siger han.

Brus bryder tabuet

Både Ane Vinther og Jacob har oplevelsen af, at rusmiddelsproblemer er et tabubelagt emne. Når Jacob bliver spurgt, hvad han skal i dag, og han svarer, at han skal til BRUS og fortæller, hvad det er for noget, så har han ofte oplevet, at folk reagerer med nervøse blikke og ikke helt ved, hvad de skal svare.

I BRUS har man lavet et ungdomspanel, hvor Jacob sammen med andre unge italesætter de følelser, der kan være forbundet med at have rusmiddelsproblemer tæt inde på livet. Panelet tager ud på folkeskoler og ungdomsuddannelser og fortæller om deres oplevelser i håb om at give andre i samme situation mod til at række ud efter hjælp.

Jacob slår fast, at han ikke længere føler sig begrænset af sine oplevelser.

”Man kan sagtens lære at leve med det og have det godt, hvis man får nogle redskaber, bearbejder det, og snakker det igennem – og det gør vi her i BRUS,” siger han. Jacob understreger, at man ikke kan glemme det.

”Du kan ikke slippe væk. Så i stedet for at løbe væk fra det, så løb sammen med det,” siger Jacob.

”Jeg deler det her i håb om at kunne hjælpe andre – at kunne inspirere andre til at tale med nogen.”

Om BRUS

  • Projektet BRUS, som startede i august 2016, er et gratis tilbud til børn og unge i alderen 0-24 år, der har rusmiddelsproblemer i familien.
  • BRUS tilbyder enesamtaler, gruppesamtaler og familiesamtaler. Der er ingen venteliste på at få hjælp.
  • Giv BRUS et kald på 41 87 25 29 eller sving forbi Jægergårdsgade 66, 4. sal, 8000 Aarhus. Det er også muligt at skrive til dem gennem kontaktformularen på www.projektBRUS.dk, hvor du også kan læse mere.
  • Mandage 10-12 og torsdage 18-21 er der også mulighed for at chatte med en af BRUS’ behandlere på projektbrus.dk
  • BRUS findes i 11 Midtjyske kommuner: Aarhus, Randers, Herning, Ikast-Brande, Skive, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Hedensted.

Rusmidler i familien

  • Det anslås, at cirka hvert 10. barn vokser op i en familie med alkoholproblemer, og at 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug (kilde: Sundhedsstyrelsen).
  • Der findes ikke tal for, hvor mange der vokser op i en familie, der er præget af andre former for rusmidler.