For den aarhusianske kunstmaler Casper Eliasen har Skanseparken fungeret som omdrejningspunkt siden, han var helt lille. I dag afspejles hans altsigende kærlighed til parken også i hans kunst, og særligt Skanseparkens kontrast til det hektiske byliv betager ham. Vi mødte Casper Eliasen der, hvor han hører allermest hjemme. I Skanseparken på Frederiksbjerg.

Tekst og foto: Cecilie Høgh

Jeg har altid været betaget af kontraster, og det er en af de facetter, jeg er forelsket i ved Skanseparken. På den ene side af Skanseparken ligger Skansepalæet, der blev bygget til Landsudstillingen i 1909 som palæbyggeri med krummelurer, små udskæringer og stuk. Modsat ligger Strandparken, der som kontrast er funkisbyggeri. Det er to meget forskellige dogmer, og lige i midten af det hele ligger Skanseparken, som på forunderlig vis samler det hele i en amfiteateragtig-struktur. Det er et syn, jeg aldrig bliver træt af.

Jeg har boet omkring Skanseparken nærmest hele mit liv, og Skanseparken har altid været det sted, jeg gik hen. De første år af mit liv boede jeg i Strandparken, og dengang var Skanseparken præget af hundeluftere. I dag er det en park for mangfoldighed. 

Jeg er vild med Skanseparkens enorme rummelighed for alle generationer. Her er plads til mødregruppen, børnehaven, unge forelskede, løbeklubben og alle os, som anser parken som vores have. Det særlige er, at parken både giver plads til skønheden, men også til leg og udfoldelse.

Synet af Skanseparken er fast inventar i både min lejlighed og atelier, hvor mine vinduer har direkte udsigt ned i parken. Parken er derfor en stor del af både mit professionelle og personlige liv, og jeg bliver inspireret af det særlige ’leben’, der summer i parken.  

Dét vi har lige foran næsen er ofte det klareste. Derfor afspejles Skanseparken også helt tydeligt på mine kunstmalerier. Det er vitterligt gyngerne fra legepladsen og menneskerne med rygsække, jeg har spottet i parken, der er malet på nogle af mine kunstmalerier.

I Aarhus bliver vi generelt flere og flere mennesker, og vi bygger mere og mere. Derfor er det vigtigt at have små oaser og åndehuller som Skanseparken, hvor der er plads til at trække vejret og komme ned i tempo.

Det er vigtigt, at vi værner om Skanseparken, fordi det er et helt særligt rum for at lave ingenting. Parken står i stærk kontrast til det hektiske byliv, der venter lige rundt om hjørnet. I dag har vi så travlt, og jeg mener, det er vigtigt, at vi husker bare ’at være til’. For mig er Skanseparken indbegrebet af et minde om at kunne slappe af i en oase mellem by og liv. Som at være i en tidslomme eller særlig boble. Jeg kan også godt lide tanken om, at vi har noget ’fælles’ som Skanseparken. Et sted, hvor alle er velkomne.

Det bekymrer mig, at adfærden i det offentlige rum har ændret sig gennem tiden. Der er kommet flere højlydte fester i Skanseparken. Jeg er vild med at høre de unge mennesker synge til langt ud på natten. Men, det er sommetider også de helt stor højtalere, som bliver transporteret i trillebøre til Skanseparken. Det er altid klædeligt at have lidt pli i det offentlige rum, for her skal alle have det rart.

Skanseparken og Skansepalæet

  • Omkranses af Marselisborg Allé, Svendborgvej, Strandvejen og Heibergsgade.
  • Blev anlagt som led i en byplan af arkitekten Hack Kampmanns og stadsingeniøren Charles Ambts i 1898.
  • Opkaldt efter området Wallenstein Skanse, der blev anlagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, hvor den tyske greve og feltherre Wallenstein med tropper besatte Aarhus i særligt det område, hvor parken ligger i dag.
  • Var en del af Landsudstillingen i Aarhus 1909, som skulle vise, hvad Danmark kunne præstere inden for industri-, håndværk- og kulturudstilling.

Om Casper Eliasen

  • 45-årig professionel kunstmaler fra Aarhus.
  • Uddannet møbelarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Har altid malet og udtrykt sig kreativt. Har i dag forenet linjerne med det abstrakte.
  • Kendt for sin farverige og kontrastfulde kunst. I øjeblikket tager kunsten udgangspunkt i ’Livets rejse’.
  • Atelier på Marselisborg Allé ved Skanseparken.