22 vundne kampe ud af 27. Tallene taler for sig selv. Jeppe Morell er det nye stjerneskud inden for dansk boksning.
Til daglig læser letvægteren til pædagog, men snart skal han have sin første professionelle kamp. Mogens Palle og Brian Nielsen er promotorere for den unge aarhusianer. De har udset sig Jeppe Morell til deres program “Champions of Tomorrow”, hvor de finder nye unge hårdtslående talenter.
Dansk profboksnings mest rutinerede navn Lolenga Mock, står for den daglige træning. Man må konkludere, at de tilsammen udgør et yderest kompetent hold. Der er kun en måned til, at han skal stå klar i ringen til Danish Fight Night i Ceres Byen. Vi tog med Jeppe Morell til de hårde forberedelser, en kold februar dag på havnen i Aarhus-bokseklubben Champs Camp.
Der kommes bandage på hænderne, inden handsken tages på.
Opvarmingen med Mock indebærer cardio med mange høje hop på stedet.
Opvarmningen er hård og varer ved længe.
Jeppe får hjælp med handskerne. Brugen af udstyr til at beskytte hænderne under boksekampe har været kendt siden antikkens Grækenland.
Jeppe sparrer dagligt med sin storebror, som er seniortræner i klubben. Brødrenes far er også bokser, og Jeppe sparrer af og til med ham hjemme i Vestjylland.
Hurtige fødder er et must!
Der spares ikke på kræfterne, selvom det blot er træning. Der lyder et horn hvert 3. minut, hvor der kan holdes 1 minuts pause, før hornet lyder igen.
Der findes forskellige slags handsker alt efter, hvad der trænes.
Der skyggebokses med træneren Mock. Ved skyggeboksning imiterer udøveren at bokse for på den måde at arbejde med stærke og svage sider.
Træneren kommer med feedback til Jeppe. Det tager mange år at blive en god bokser. Jeppe startede, da han var 9 år.
Der lyder et brøl for hvert slag, så der er ingen tvivl om, at der bliver slået hårdt. Det er Mock på plakaten i baggrunden. Han har vundet WBO int., WBA int. og tre gange EU champion.
Det er nødvendigt med tøjskifte et par gange i løbet af træningen for ikke at blive syg af det svedvåde tøj.
Der sjippes imellem de forskellige øvelser.
Træningen er forbi, og det er tid til et bad. I morgen gentages det hele.
Holdet bestående af de to professionelle boksere Jeppe Morell og Jonas Madsen samt trænerstaben.Danish Fight Night fredag d. 26. februar 2016 kl. 19.30 Ceres Park Hal 1.