Med kurs mod fjerne hummere

44-årige René Christensen er vokset op i stavnen af et skib og har været fritidsfisker lige siden, han var gammel nok til at lukke hænderne om en fiskestang. For et par år siden købte han en fiskejolle, og gav sig i kast med livet som bierhvervsfisker, der fanger og sælger friske, lokale og bæredygtige hummere. Selvom det er et bierhverv, har det indtil videre ført til flere udgifter end indtægter, men René Christensen gør det, fordi han ikke kan lade være.

Tekst: Nanna Westergaard
Foto: Christoffer Åberg

Solen står skarpt på himlen, mens René Christensen erfarent og sikkert manøvrere sin fiskejolle forbi svømmere og paddleboards ud gennem havnen, hvorefter han kan sætte bådens automatiske kompasstyrer til at sætte kursen mod hans ruser.

Han er uddannet håndværker og arbejder til dagligt som varmemester, og når havet kalder, er det ikke for at tjene lidt ekstra ved siden. Faktisk er det indtil videre en underskudsforretning for René Christensen at drive bierhverv som fisker, men han gør det, fordi han ikke kan lade være. Realistisk set ved han, at han nok kun har et par år til at vende skuden i retning af overskud, hvis forretningen ikke skal gå under.

”Det er hårdt arbejde, men jeg tror på det,” fortæller han.

Friske og lokale hummere
På en normal tur sejler René Christensen afsted allerede omkring 3-tiden om morgenen, og er tilbage ved havnen mellem klokken 10 og 11 med friske hummere. Det tager en times tid at sejle ud til de flydende orange flag, der markerer, hvor han har lagt sine ruser, og derefter tager det tre til fire timer at sejle rundt og hive dem ind.

Først løfter han flaget op, og derefter trækker han enden af rusen over rusehaleren – en stor tromle, der gør det lettere at trække den 800 meter lange ruse op fra havets bund. Snart ruller rusen over tromlen og bærer en masse krabber, lidt hummere og endda enkelte søstjerner og torsk med sig op. På en enkelt tur kan han fange op mod et tons krabber, men det er kun hummerne, han kan bruge, så krabberne bliver kastet over bord igen sammen med de hummere, der er få små eller beskadiget.

”Den her er for lille, den skal være 21 cm fra tårnspids til spidsen af halen,” forklarer René Christensen og peger på toppen af hummerens hoved for at vise, hvor tårnspidsen er. 

”Den her mangler en klo, så den får en chance til. Den vokser ud igen.”

Den en-kloede hummer skal dog være hurtig, for at få en chance mere, for omkring jollen svæver en sværm af måger, som er klar til at slå ned, så snart René Christensen smider noget over bord.

De hummere, der er store nok, og ikke mangler nogle kropsdele, bliver lagt i en fryseboks med en iltpumpe, der holder dem friske. Mange af dem sælger han, når han når ind til havnen, men af og til bliver han nødt til at køre op til Thy for at sælge dem på fiskeauktion.

”Jeg ville selvfølgelig ønske, der var flere, der vidste, at de kunne få friske og lokale hummere lige hernede ved havnen, men der er heldigvis flere, der finder ud af det,” fortæller han.

René Christensen synes desuden selv, at de hummere han sælger, er et bedre alternativ til dem, man kan finde hos andre fiskehandlere, der som regel er impoteret fra Canadiske opdrættere.

”Mine hummere er helt friske fra havet, lokale og bæredygtige,” fortæller han stolt.

René Christensen sejler afsted kl. 3 om morgenen 2-3 gange om ugen i fiskerisæsonen.

Bæredygtigt fiskeri
Réne Christensen ville egentlig gerne fiske efter mere end hummere, men der er desværre ikke så mange andre fisk og skaldyr at finde i bugten. Det skyldes i høj grad alt det nye byggeri på havnen. Han fortæller om en undersøgelse, der har vist, at når der bliver slået spuns i grunden til bygningernes fundament, kan det måles tre kilometer ude på havet.

”Det kan jeg godt forstå, fiskene ikke gider at bo i,” siger han.

René Christensen går selv meget op i at holde sit fiskeri bæredygtigt. På et tidspunkt står han med en torsk, der er næsten uberørt over at have delt et lille net med en masse krabber, og som derfor har gode overlevelsesmuligheder, når den kommer tilbage i havet.

”Der er ingen måger til øst,” siger han, og kaster den ud over østsiden af båden, hvor den kan nå at svømme væk, inden den ender i næbbet på en af de glubske fugle, som tidligere har vist sig at kunne sluge en torsk i en enkelt mundfuld, hvis de ikke er hurtige nok til at svømme af vejen.

Fiskerisæsonen starter i maj og ender omkring september/oktober.

Kan ikke lade være
Mågerne følger med og fortsætter med at sværme omkring AS9 Hummerens orange tag det første stykke tilbage mod havnen, men de fanger hurtigt, at der ikke bliver smidt mere mad over bord til dem, og snart bliver deres skræppen erstattet af lyden af de mange sommergæster, der er i og omkring Aarhus havn.

Det orange tag gør AS9 Hummeren nem at genkende, men da René Christensen først købte den for to år siden, så den langt fra ud, som den gør i dag. Der var meget, der skulle laves på den, også en del mere, end han først havde regnet med. 

”Jeg havde et møde med banken, hvor jeg sagde, der var to muligheder. Enten skal jeg have noget ubrugeligt skrammel til at stå uden nogen mulighed for at tjene det ind igen, eller også lukker I øjnene, mens jeg bruger det, der skal til, for at sætte den i stand,” fortæller han. 

Siden da har han brugt i omegnen af 1000 timer på at sætte jollen i stand. Hvis han for eksempel kom sent hjem fra et arrangement i Musikhuset med sin kone, ville han give sig til at male midt om natten, inden han gik i seng. Så havde malingen tid til at tørre, så han kunne stå op morgenen efter og fortsætte med arbejdet.

”Jeg kunne ikke lade være. Nu havde jeg sagt A, så måtte jeg også sige B. Jeg havde en deadline den 1. maj, hvor sæsonen starter, og der ville jeg være klar,” fortæller han.

Det hele værd
Det var hårdt arbejde at nå at få båden i stand til fiskesæsonen, og det var bestemt ikke altid sjovt. Der var altid en ny regning, René Christensen skulle forholde sig til, og det hændte også, at han lå søvnløs af bekymring. Men båden blev klar til tiden og til en sæson, der var fyldt med udfordringer og fortsatte reparationer, blandt andet på en motor, der satte ud. Men i dag er han ved at være nået dertil, hvor alt besværet, de lange nætter med malerpenslen og de mange regninger har været det hele værd.

”Nu er jeg nået dertil, hvor jeg også kan nyde det,” forklarer René Christensen, mens han igen får manøvreret båden ind gennem havnen og alle dens sommergæster, inden han vender den og bakker ind på den smalle plads mellem en anden fiskebåd og en lille nabo-yacht. Der er kun lige netop plads til den lille båd.

”Det er ikke helt en fiskekutter, nok nærmere en fiskejolle,” forklarer han. ”Jeg drømmer om noget lidt større, men det må tiden jo vise, om det kan blive til.”

René Christensen har været bierhvervsfisker siden 2003, men det er kun to år siden, han købte sin nuværende jolle, som han selv har renoveret fra top til bund.

Her er hummerne

  • Du kan holde øje med, hvornår René Christensen og AS9 Hummeren kommer ind med friske hummere på havfriskfisk.dk eller Facebook-siden ”AS9 Hummeren”.
  • AS9 Hummeren har fødevarestyrelsens godkendelse og kan findes bag Havnens Fiskehus.
  • Hummerne koster 25kr. pr. 100g. 
  • Man kan betale med kontanter eller MobilePay.

Fiskere i Danmark

  • Lyst- og fritidsfiskere må kun fange fisk til eget forbrug.
  • Bierhversfiskere må godt sælge deres fangst, men erhvervet skal drives personligt uden hverken lønnet eller ulønnet hjælp.
  • Erhvervsfiskere skal opfylde en længere række krav for at blive godkendt af Landbrugsministeret under Miljø- og Fødevareministeriet, og skal få mindst 60 % af sin indkomst fra fiskeri.
  • Der var 2.135 fiskerfartøjer registreret i Danmark ved udgangen af 2018, men mange af disse er mindre både, hvoraf over halvdelen er hjælpefartøjer eller inaktive fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Kilde: Danmarks Statistik