Når mørket falder på i Tivoli Friheden, bliver græskarskæring og efterårsblade skiftet ud med edderkoppespind og gravpladser, mens lyskegler skaber uhyggelige skygger fra spøgelser, hekse og monstre langs karrusellerne.
Tivoli Friheden er et af de steder i byen, der der hvert år i efterårsferien pynter op på uhyggeligste vis. Oprindeligt fejrede vi i Danmark kun Allehelgensdag den 1. november. Som navnet antyder fejres alle troens forbilleder. I dag handler det stadig om at fejre forbillederne, men i høj grad også om at mindes og fejre de døde. Markeringen af aftenen og dagen forinden, Allehelgensaften, som også kaldes halloween, er en amerikansk tradition, som vi i Danmark for alvor har taget til os. Med ‘trick or treat’ er det blevet en begivenhed, som hvert år markeres med græskar og farvestrålende glødepærer, der oplyser de mørke efterårsaftener sidst i oktober.