Hættetrøje, bomberjakke og New Balance sneakers – mere skal der tilsyneladende ikke til for at dyrke parkour på allerhøjeste niveau. Du kender ham måske ikke, men 24-årige Moumen Machlah fra Aarhus har dyrket parkour i 11 år og har over 24.000 følgere på Instagram, hvor man blandt andet kan se ham klatre på Statsbibliotekets 45 meter høje bogtårn og andre lokationer i Aarhus, som for ham er lidt af et parkour mekka.
Tekst: Kathrine Lindegård Bording
Foto: Preben Stentoft
Han tager en dyb indånding, før han tager tilløb, sætter af fra jorden og griber fat i den første afsats med den ene hånd. De næste sekunder går så lynhurtigt, at man dårligt når at se hans hænder og skosåler røre muren, før han er videre til næste afsats. Han nærmest flyver til bygningens øverste etage og afslutter med rullefald indover taget på en måde, som nok ville fremkalde svedige håndflader og hjertebanken hos de fleste. En enkelt forkert bevægelse kunne have været fatal.
Som 13-årig ser Moumen Machlahs liv ud som de fleste teenageres – adskillige timer foran skærmen går med computerspil, den fysiske form er ikke helt i top, og det samme gælder selvtilliden. Men så sker der noget, der ændrer hans liv for altid – det lyder som en superheltefilm og er det også næsten, hvis man scroller ned af hans Instagram-profil, hvor han springer, svæver i luften og klatrer på Aarhus’ mange facader. Hvad der startede som et fritidstilbud for 11 år siden skulle nemlig vise sig at være livsændrende for den i dag 24-årige Moumen Machlah, der til dagligt studerer politik og administration på Aarhus Universitet.
“Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at alt reel succes, jeg har haft i mit liv og alle de ting, der er gået godt, det er på baggrund af parkour, så jeg har ikke set nogen grund til at stoppe, så længe at mine knæ kan holde til det.”
Men i modsætning til fiktionens verden kommer virkelighedens superkræfter langt fra af sig selv. Det oplevede han selv på egen krop, da han efter halvandet år i sporten skulle lave et spring, der gik galt.
“Jeg skulle lave noget, der hedder et monkey, også kaldet et tigerspring, og så havde jeg ikke fødderne med, fordi jeg ikke havde god air awareness, altså orientering i luften, og så slog jeg næsen ind i væggen og brækkede den tre steder. Så trænede jeg videre samme dag og trænede faktisk videre i tre måneder med kæmpe næse og blå øjne, før jeg tog til lægen, fordi jeg havde lidt svært ved at trække vejret,” griner han og fortsætter: “Så jeg har faktisk fået lavet et nose job, ja det blev ikke helt lige, men så ser det heller ikke alt for kunstigt ud.”
Overraskende få skader
Med historien om en brækket næse i baghovedet virker det næsten tragikomisk, når Moumen Machlah i samme åndedrag fortæller, at det helt klart er knæskaderne, der slår flest ud. For hvis man ikke styrketræner tilstrækkeligt, er musklerne ikke stærke nok, og så er det skellettet, der må tage fra. Derfor træner han dagligt for at holde formen ved lige. Det er særligt push ups, pull ups og bentræning med vægt på ryggen, der træner musklerne til at lave eksplosive spring og hop.
Overraskende nok fortæller han også, at flere undersøgelser viser, at parkourudøvere faktisk har færre skader end elitehåndboldspiller, elitegymnaster og elitefodboldspillere. Det skyldes ganske enkelt, at alle omgivelser står stille omkring parkourudøveren. Hvor håndboldspillere og fodboldspillere ofte kolliderer og tørner sammen, er det kun parkourudøveren selv, der er i bevægelse, og det gør det muligt at forudsige og planlægge et stunt fra start til slut.
Dertil kommer tonsvis og atter tonsvis af repetition. For selv med 11 års erfaring er det angstprovokerende at komme op i højden. Som tommelfingerregel skal man derfor kunne lave et fejlfrit spring femhundrede gange i træk på jorden, før man overhovedet må overveje at udføre springet i en vis højde. Og selv når man er nået så langt, skal springet i højden også trænes titusinde gange. Som eksempel peger Moumen Machlah på broen over Aarhus Å i Mølleparken, hvor han har sprunget frem og tilbage titusindevis af gange, før det endelige stunt bliver filmet og lagt på Instagram.
“Det kræver umenneskelig meget repetition og styrketræning, og det stiller høje krav, fordi det nogle gange er med livet som indsats.”
Det kan umiddelbart virke modstridende for slet ikke at sige naturstridigt, at Moumen Machlah fortsætter med at dyrke parkour på højt niveau, når han samtidig selv betegner det som en livsfarlig sport. Så hvorfor i alverden sætte livet på spil? For at forstå det må vi endnu engang vende tilbage til vigtigheden af træning og repetition, som i denne sammenhæng viser sig at være decideret livsnødvendig. For med den helt rigtige styrketræning, teknik og repetition lykkes det nemlig Moumen Machlah at eliminere stort set alle risici forbundet med den ellers tilsyneladende livsfarlige sport.
Om at skelne frygt fra fare
Når man kommer op i højden, handler det om at have ethundrede procent styr på teknikken, så man ikke lader sig for forstyrre af følelser som frygt og angst, bliver nervøs, går i panik og kommer til at ødelægge springet for sig selv.
“Jeg bliver stadig bange, selvfølgelig gør jeg det – hele pointen er, at man skal lære at håndtere de her store udslag af følelser, så man skal kunne bevare roen og holde fokus på opgaven, når man er i et spring.”
For Moumen Machlah handler parkour derfor også om at arbejde med sin frygt og de store udslag af følelser, som man oplever generelt i livet. Men hvad med hans familie? Det må også kræve en vis portion is i maven for dem at se med fra sidelinjen, når det kommer til nogle af hans mest halsbrækkende stunts? Til det griner Moumen Machlah og fortæller, at hans mor da heller ikke altid vil se hans videoer, og at hans bedstemor da også ind i mellem ringer og forlanger, at han sætter sig ned og får en ordentlig hobby. Men når det så er sagt, så er de også stolte og støtter ham langt hen ad vejen – de ønsker, at han skal gøre det, der gør ham glad, og de kan se, hvor meget det giver ham og hans udvikling.
For Moumen Machlah er parkour nemlig meget mere end en sport. Det er et mindset, som har lært ham at arbejde med sin frygt, droppe selvmedlidenheden og dårlige undskyldninger for til gengæld at være fokuseret og effektiv i hverdagen. På den måde skaber han tid til alt det, han gerne vil i sit liv. Derfor bruger han hver morgen et par effektive timer på studiet, hvorefter han kan bruge resten af tiden på at dyrke parkour med sine kammerater.
”Det fede ved parkour er, at du ikke kan gemme dig for dine problemer. Det kræver, at du kan se dig selv i øjnene og lave en god risikovurdering, der er ærlig overfor dig selv. Så hvis du går en periode og har dårlig selvtillid, så kan du tydeligt se på din parkour, at du ikke tør gøre ting, som du egentlig rent fysisk er i stand til,” fortæller han og tilføjer, at det derfor kan være en fordel at træne med andre, så man kan spejle hinanden og se hinandens potentiale – også når man ikke altid selv kan.
Moumen Machlah
- Født den 27. februar 1997.
- Født og opvokset i Toveshøj i det vestlige Aarhus.
- Bor i Tilst med sine forældre, storebror, storesøster og lillesøster.
- Har dyrket parkour i 11 år, siden han var 13 år gammel.
- Studerer politik og administration på Aarhus Universitet.
- Chefinstruktør hos Aarhus Parkour.
Aarhus Parkour
- Forening for gadeidræt stiftet i 2008.
- To faste træninger mandag og onsdag kl. 18-20.
- Det koster 250 kr. pr. halvår at være medlem af foreningen.
- Foreningen tilbyder også undervisningsforløb, foredrag og stuntjobs.