Bro Caféen er eftersigende Aarhus’ ældste værtshus. Træd med indenfor på en af byens beværtninger en helt almindelig fredag eftermiddag. Mens caféer, kaffebarer og store kæder indtager bybilledet, hvordan overlever de små historiske værtshuse, der stadig er tilbage? Og er de brune værtshuse mere end røg og bajere?

Tekst: Emilie Kristensen-McLachlan
Foto: Pernille Thorup

Den gule bygning på hjørnet af Frederiks Allé og Kriegersvej står, som den har gjort de sidste 119 år. Siden da har man kunnet nyde en øl i det ikoniske hus ved siden af jernbanen. Det er fredag eftermiddag på Bro Caféen. Baren summer, og selvom et par borde endnu er ledige, forsvinder pladserne hurtigt. Værtshuset på Frederiks Allé er byens eftersigende ældste værthus, der stadig eksisterer på den plads, den har haft siden 1899.

Denne weekend, som så mange før, bliver skudt i gang med festmusik fra højtalerne, inden der også kommer levende musik senere på dagen. Over gæsternes hoveder på træpaneler med lamper, der giver et blødt skær i den lave forårssol, sidder skilte, der giver klar besked til beværtningens gæster: ”I tilfælde af halsbrand – søg mod baren.”Nye tider for værtshusene
I baren møder man Lars Wagtmann Pedersen. Han overtog Bro Caféeni oktober 2017 efter næsten 13 år som ejer og bestyrer af Vennelyst Bodega på Nørrebrogade. Selvom det er nye tider, har han sørget for at forblive tro mod det gamle værtshus.

”Det er et klenodie i byen og værd at bevare. Vi har sat det nænsomt i stand, så vi har bevaret den gamle stil. Det er bare blevet shinet lidt op,” siger han.

Den knækkede hvide farve på væggene og nye gardiner, der ikke er mærket af år efter år indhyllet i nikotin viser, at Bro Caféener gået ind i et nyt kapitel. Ifølge Lars Wagtmann Pedersen har tingene generelt ændret sig for de gamle værthuse i byen.

”Der er ingen tvivl om, at det er gået ned ad bakke for ’de brune værtshuse’, som de bliver kaldt. Men jeg tror, der er mange, der godt kan lide at komme sådan nogle steder. Det er vigtigt, at det hele ikke bliver caféer med stål og blanke spejle. Det er også hyggeligt, at der er noget af det gamle,” mener han.

Det hele skal være caffé latte og pizzaer nu om dage.Frede Døssing, gæst

For gæst Frede Døssing er det netop det unikke ved de gamle værtshuse, der får ham til at komme tilbage igen og igen. Han sidder med et par kammerater ved et bord overfor spillemaskinen i hjørnet længst væk fra døren ud til vejen.

”Jeg kommer for stemningen og atmosfæren. Der er ikke så meget plads til sådan nogle steder som her i vores moderne samfund. Der mangler plads til et voksent publikum. Det hele skal være caffé latte og pizzaer nu om dage,” siger han.Ingen fordrukne banditter
Der er godt fyldt op i baren, og ved bordene rundt omkring i det lille, tilrøgede lokale på under 40 kvadratmeter. Det ene hjørne forbliver troligt ryddet for at gøre plads til dagens underholdning. Den ene musiker begynder så småt at sætte op, men tager sig god tid. Det andet medlem af orkesteret er forsinket.

Generelt går tingene stille og roligt, mens snakken går. For stamgæst Karsten Lorentzen er det også grunden til, Bro Caféener et af hans faste vandhuller.

”Jeg har fået mere tid efter, at jeg ikke arbejder så meget mere. Jeg har egen forretning. Mange af mine golfvenner kommer her. Her er god stemning og gode folk, så det er bare hyggeligt,” fortæller han fra sin barstol.

Ifølge Lars Wagtmann Pedersen er det generelt en blandet skare, der kommer på Bro Caféen.

”Det er folk fra de fleste samfundslag. Fra mangemillionærer til håndværkere og studerende. Det skal være sådan, at folk kommer herind og føler sig trygge. Vi havde en gruppe voksne damer i sidste uge, der havde været i Musikhuset og kom herind og fik et glas øl, inden de skulle ud at spise middag i Jægergårdsgade. Det ville de jo ikke gøre, hvis der sad en flok fordrukne banditter herinde,” siger Lars Wagtmann Pedersen.Kommer hinanden ved
Tæt på døren ved baren sidder Knud Fisker, som stadig er i arbejdstøjet. Han mener, det vigtigste er de mennesker, der kommer på værtshuset og måske i mindre grad stedet i sig selv.

”Lars er en god vært. 90 procent af gæsterne herinde kender jeg fra Vennelyst. Vi har fulgt med Lars derfra og hertil. Det betyder noget, at man kender hinanden. Jeg kender endda hele familien til nogle af de andre gæster,” siger han.

Sammenholdet er også vigtigt for værten selv. Som ejer sætter man standarden for, hvilket slags sted man gerne vil have, mener han.

”Gæsterne får nogle gode bekendtskaber og godt sammenhold i det hele taget. Folk er flinke til at tage sig af hinanden. Der kommer også nogle enlige, som nok mere kommer for at have noget kontakt end for at få en bajer. Jeg tror, man kommer hinanden mere ved sådan et sted som her,” siger Lars Wagtmann Pedersen.

Man kommer hinanden mere ved sådan et sted som her.Lars Wagtmann Pedersen, forpagter

Han beskriver værtshuse som et stykke af dansk kultur og som et andet slags sted end caféerne og barerne langs åen i Aarhus.

”Hvis der er to ledige pladser ved et bord, kan folk godt finde på at spørge, om de må sidde der. Det er ikke lige alle steder, man gør det,” smiler han.

Som pladserne bliver fyldt op, og fredagsstemningen bliver bedre og bedre, beslutter musikeren at gå i gang uden sin makker. Der er fest og hygge på Bro Caféenog skidt med, at hele orkesteret ikke er nået frem. Snakken går, og øllet flyder til tonerne i det blege solskin.

 

Giv en omgang på Bro Caféen

  • Hvis nogen ringer med klokken i baren, giver de en omgang til stedet.
  • Gå sammen 2-4 gæster. Vælg et tal hver mellem 1 og 4. Start og stop fanen i loftet foran baren. Fanen har tal fra 1-4 på hver vinge. Det tal der er tættest på snoren, når fanen stopper, giver en omgang.

Om Bro Caféen

  • Har fungeret som beværtning minimum siden 1899.
  • Ligger på hjørnet af Frederiks Allé og Kriegersvej.
  • Forpagter er Lars Wagtmann Pedersen.
  • Har to spareklubber, hvor stamgæster sparer op til sociale arrangementer som ture og påske- og julefrokoster.

Værtshusets historie

  • Det første udskænkningssted, hvor Bro Caféen ligger i dag, hed Skyttes Gæstgiveri og åbnede i 1899.
  • Mellem 1916 og 1918 fik stedet ny ejer og sit nuværende navn: Bro Café.
  • I 1920’erne boede der ’pensionærer’ på Bro Caféen.
  • Stedet var lukket i flere år i 1980’erne på grund af usikkerhed om områdets fremtid.
  • Værtshuset åbnede igen i 1992 og har været åben siden.