Det er ikke kun frustrerede folkeskoleelever og grønne studenterbevægelser, der går på gaden med slagsange og hjemmelavede bannere i klimaets tegn. I Aarhus har en gruppe ældre meldt sig ind i kampen under navnet ’Bedsteforældrenes Klimaaktion’. Det seneste initiativ fra organisationen hedder ’De Grå Klimaambassadører’, som skal uddanne ældre i at skabe dialog om bæredygtig omstilling.

Tekst: Sara Nora Koust 
Foto: Nicoline Lodahl Karlsen

En lavmælt summen, mild latter og en duft af hjemmebagt grøntsagstærte fylder FO-byen i Frederiksgade. På bordene er der uddelt flyers med teksten “Vi kan ikke løse klimakrisen hver for sig”. Nogle af de fremmødte er klædt i farvestrålende bluser, andre i hvide skjorter. En mand har dreadlocks, kvinden ved hans side har sirligt redt pagehår. Nogle har fuldtidsarbejde og er i starten af 50’erne, andre er pensioneret og over 70. Trods forskellighederne er alle deltagere mødt op til workshoppen med ét fælles mål: At blive Grå Klimaambassadører. 

De ældre tager ansvaret 
Klimakampen bliver ofte forbundet med den unge generation. Navnet Greta Thunberg er næppe gået mange menneskers næser forbi den seneste tid. I september sidste år startede den 16-årige svenske aktivist en global bølge, da hun hver fredag strejkede for klimaet under den svenske valgkamp. Senere begyndte millioner af børn og unge at følge i hendes fodspor, og skolestrejker med hashtagget #FridaysForFuture har sidenhen fundet sted verden over.

“No one is too small to have an impact and change the world,” lyder ordene fra Greta Thunberg.

Men måske er ingen heller for gamle? Det mener de Grå Klimaambassadører i hvert fald ikke. 68-årige Niels Aagaard er en af de 35 ældre, der har meldt sig til workshoppen. Han er med, fordi han ønsker at gøre en aktiv forskel for sine seks børn og fem børnebørns fremtid, da han er bekymret for, hvordan den kommer til at se ud. Han påpeger, at bedsteforældrene har et særligt ansvar for at bidrage til den grønne omstilling.  

“Det er os, der har skabt klimakrisen. Det er vores livsstil,” siger Niels Aagaard. I det fyldte lokale sidder også initiativtager og bedstemor, Annegrethe Jørgensen. Hun startede Bedsteforældrenes Klimaaktion tilbage i 2017. Sammen med de to andre frivillige Jørn Enggaard og Annette Weinreich søgte hun en bevilling på 75 tusinde kroner fra virksomheden NRGi til at realisere drømmen om De Grå Klimaambassadører. Det blev til et samarbejde med organisationen VedvarendeEnergi, som har været med til at sammensætte to workshops. 

Der findes en stor pallette af grønne organisationer, men for Annegrethe Jørgensen kan der ikke blive for mange, der engagerer sig. Netop derfor har hun startet Bedsteforældrenes Klimaaktion.

“Vi skal være flere til at presse politikerne, så de tager de nødvendige beslutninger. Nogle af dem vil være upopulære beslutninger, men vi skal stadig presse på. Og så skal vi hjælpe hinanden med at lave bedre klimavalg i hverdagen,” siger hun. 

En øko-bedstefar med slag i 
Til workshoppen går snakken hurtigt over på klimaambassadørernes personlige mål. Nogle ønsker at stå for samtalesaloner med klima som tema, andre vil kokkerere klimavenlige middage i lokalmiljøet.

Niels Aagaard vifter med kuglepennen i luften for at bidrage til diskussionen. De lysende grå lokker træder tydeligt frem i rummet blandt de andre gråhårede. Selv er han ved at planlægge ”Alsang” i landets største byer. Konceptet startede oprindeligt som en folkelig protest mod tyskernes besættelse under 2. Verdenskrig.

“Vi synger for klimaet, etmere menneskeligt samfund og mere fællesskab mellem mennesker,” siger Niels Aagard.

Han har i årevis beskæftiget sig med grønne fællesskaber, som tidligere formand for Landsforeningen for Økosamfund og som organisator for den grønne forening, Det Fælles Bedste.Her arbejder han nu fuldtids med at samle foreninger, virksomheder og offentlige kræfter til en landsdækkende bevægelse for bæredygtig omstilling. Og så bor han selv i et økosamfund i Hjortshøj, 15 kilometer fra Aarhus. 

I det lille samfund dyrker Niels Aagaard og de andre beboere økologiske grøntsager, faktisk så mange at de 100 mennesker, som er med i ordningen, kan forsyne sig op til fem måneder om året. Økosamfundet har også en række værksteder, en deleordning med el-cykler, en gammel cirkusvogn renoveret til ungdomsklub, en hestetrailer omdannet til mobilt pizzeria og intet mindre end 225 æglæggende høns. 

For Niels Aagaard er det vigtigt at fokusere på løsninger, når den ene alvorlige klimarapport efter den anden offentliggøres. Netop håb for fremtiden ved at skabe konkrete løsninger får han ved at være med i Bedsteforældrenes Klimaaktion. 

“Hvis man bare går derhjemme med klimaangst, skaber det jo let depression. Men at gøre noget, det er det stærkeste i verden. At gøre det sammen med andre, det er rigtig stærkt,” siger Niels Aagaard.

Barrierer for bæredygtighed
På trods af Niels Agaards grønne livsstil har han også en ”klimasynd”.

“Jeg kører rundt i en dieselhakker fra 2003. Det er da en synd af en anden verden, men det er en virkelig god bil!”

Annegrethe Jørgensen fortæller, at Bedsteforældrenes Klimaaktion også er til for at tale om det, hun betegner som “deep-shit-dilemmaer”. For dem har de alle.

“Nu skal vi ikke længere alle have en bil parkeret på parkeringspladsen. Vi skal heller ikke alle have store maskiner til haven. Nu skal vi deles om dem. Derfor er samtalen så vigtig,” siger hun.

Men én ting er at forsøge at leve mere bæredygtigt selv. Hvordan kommer man i dialog med mennesker, som ikke deler samme overbevisning? Det er et andet stort spørgsmål på workshoppen.

“Du kan ikke bare belære folk,” indvender en af bedsteforældrene. De dystre fremtidsscenarier kan medføre, at folk står helt af. Det oplever Niels Aagaard ofte, når han går i dialog med andre.

“Strudsefunktionen,” siger han med et skævt smil på læben og uddyber.

“At noget kan være overvældende, og derfor vælger man at gemme sig godt og grundigt med hovedet, så man ikke ser tingene så klart.”

For at blive klogere på at gå i dialog har deltagerne fået besøg af Simon Elsborg Nygaard. Han har netop indleveret en ph.d. i bæredygtighedspsykologi fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han pointerer, at den ældre generation rummer et stort potentiale, når det kommer til bæredygtig omstilling.

“De er lullet ind i nogle andre hverdagsrutiner end travle børnefamilier, så de har faktisk noget tid og nogle ressourcer på hånden.”

Ifølge Simon Elsborg Nygaard er et af de største problemer med bæredygtig omstilling, at mennesket er et vanedyr og i øvrigt dybt optaget af, at få hverdagen til at hænge sammen.

“Derfor skal der for langt de flestes vedkommende både piske og gulerødder til før, man vil ændre på det, man gør i forvejen,” siger han.

Det gode liv er det grønne liv
For Simon Elsborg Nygaard er det afgørende, at De Grå Klimaambassadører kan være med til at ændre folks syn på grøn omstilling. Det skal gøres gennem motivation og trivsel, siger han.

”Der er så mange ting, vi er motiveret for, som vi gør hver eneste dag. Men i forhold til klimaet, er mange ikke motiveret nok til at gøre en grundlæggende forskel.”

De Grå Klimaambassadører skal derfor skabe motivation og vise, at det gode liv og bæredygtig omstilling godtkan forenes.

For Niels Aagard har de sidste syv år af hans liv i økosamfundet været en stor gevinst i dagligdagen.

“Det vi gør, er enkelt. Det er ikke noget, der reducerer vores livskvalitet. Tit tænker folk, at omstilling er stenalder og jordhuler. Ikke noget kød, ingen fly, altså minus af alt. Men det vi forsøger at vise, er plus livskvalitet, fællesskab, tid, sunde fødevarer og deleordninger.”

Netop refleksionen over det gode liv er noget Annegrethe Jørgensen har været med til at sætte øverst på dagsordenen hos De Grå Klimaambassadører. 

“Vi skal helt ind i maskinrummet og kigge på, hvad er det gode liv for os? For vores børn og børnebørn? Hvad er det for nogle normer og værdier, vi har? Vi skal ikke kun snakke om CO2-aftryk,” siger hun.

Godt eftermæle kræver klimakamp
Siden Bedsteforældrenes Klimaaktion gik i luften for to år siden, er medlemstallet steget kraftigt, og der eksisterer nu fire lokalgrupper i landets største byer. En af de største årsager til udviklingen er Greta Thunberg og de millioner af børn og unge, som er gået forrest i klimakampen, fortæller Annegrethe Jørgensen.

“Vi har momentum. Det er en udvikling, der går rigtig hurtigt.” 

Bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard mener, at det stigende engagement blandt ældre giver god mening.

“Mange ældre er et sted i livet, hvor de begynder at overveje, hvad det for et liv, de har levet. Med de nye klimabriller på så overvejer man også, hvad det er for et indtryk, man vil efterlade sig på jorden.”

Med alderen begynder ting som ansvar, etik og moral overfor børnebørnene at fylde mere, uddyber han. 

Ugen efter den sidste workshop er der klimamarch i Aarhus. Niels Aagard befinder sig på Store Torv i selskab med Bedsteforældrenes Klimaaktion, for her skal han skal holde tale. Han kigger ud mod de mange fremmødte tilskuere, som trofast bliver stående trods den silende regn. Ordene lyder:

”Vi er i gang med at skabe en magtfuld bevægelse, hvor alle aldre er med. Med folk i alle aldre er vi i gang med at skabe en bevægelse så bred, at virksomhederne vil lytte til os og blive rigtig bæredygtige. Med folk i alle aldre er vi i gang med at skabe en bevægelse så stærk, at ingen politikere tør sidde dens stemme overhørig.”

Hvorfor vil du være Grå Klimaambassadør?

Hvad er Bedsteforældrenes Klimaaktion? 
· Bedsteforældrenes Klimaaktion samler modne mennesker, som er bekymrede for de næste generationers fremtid. De forsøger at synliggøre hverdagens gode klimavalg og presse politikerne til at leve op til Parisaftalen. Initiativet er partipolitisk neutralt. 
· Organisationen blev dannet i 2017 som en temagruppe i 350 Klimabevægelsen, og der findes lokalgrupper i Aarhus, København, Aalborg og Odense. 
· Bonusinfo: Du behøver ikke være bedsteforælder for at være med