Hos Aarhus Homosport trækker man sporten væk fra en sportskultur, som kan være ekskluderende, og lader den i stedet danne ramme for et imødekommende og trygt fællesskab med plads til både dybe talks og champagnewalks.

Tekst: Alina Jensen
Foto: Mads Nordvig Borup

”Er I klar?”

Dagens træner kigger på de fremmødte

”Ja!” lyder svaret, efterfulgt af: ”Hvad skal vi?”

Torsdagen står på Udefitness hos Aarhus Homosport, og for få for minutter siden troppede medlemmerne op i Mindeparken og marcherede mod en fri græsplet med dagens udstyr: Vandfyldte mælkekartoner på fire liter hver, træningsmåtter og fire plastpaller.

Fitnessholdet er som et af foreningens nye hold startet op til foråret, hvor foreningen også har afholdt deres officielle sæsonstart Spring Ud Cup. Der deltog medlemmerne i et potpourri af de sportsgrene, som foreningen har.

Og det selvfølgelig ikke uden en grillpølse i hånden, når volleyballen er lagt i sandet. For i den aarhusianske idrætsforening, er det noget, som fylder mindst lige så meget som resultater. Eller som bestyrelsens næstformand Per Spleth udtrykker det:

“Når jeg tager i løbeklub, er det ikke bare for at løbe de syv kilometer. Vi mødes lidt før og snakker. Hvis der så er nogen, som har noget, de er i tvivl om eller gerne vil vende, så kan vi det. Og her har vi en gentlemens agreement om, at det, vi snakker om, ikke kommer videre,” siger manden som selv er med i løbeklubben, Walk-gruppen og Udefitness.

Og medlemmerne skal glæde sig over, at muligheden for at få pulsen op og hjertet lettet på samme tid. For ifølge Julie Bohn Rasmussen, konsulent for sociale indsatser hos DGI, er det ikke alle steder, den stemning er til at finde:

”I idrætten ser man også af og til hinanden i nogle følelsesladede situationer, og det, at man viser noget af sig selv, kan være en god forudsætning for at komme tættere på hinanden. Der kommer et ekstra lag på hos foreninger som Aarhus Homosport, fordi det fællesskab er defineret af noget mere end idrætten. I den kultur, de skaber med hinanden, bliver det muligt at knytte stærke relationer på den anden måde.”

Både Udefitness-holdet og næstformanden sætter da også stor pris på, at sportsforeningen giver dem en mulighed for at bygge venskaber, der også fylder efter, at sportstøjet er smidt til vask:

“Så er der måske nogen på ens hold, som skriver, at de laver noget grillaften, eller vi kan aftale at gå i byen sammen.”

Velkommen i klubben
Med den sociale entusiasme sørger Aarhus Homosport også for at være et sted, hvor nytilflyttede eller nyudsprungne kan komme og danne trygge relationer i miljøet:

“Hvis nogen springer ud sent, kan man godt mangle et netværk, hvor man kan snakke om de ting, man er i tvivl om og få venner inden for gruppen.”

Selv om der er fokus på LGBTI+ medlemmerne, udelukker klubben ikke, at venskaber og kampe kan afvikles på tværs af køn og seksualitet:

”Heteroseksuelle er også velkomne, det er ikke forbudt,” siger næstformand Per Spleth. Det vigtige for ham er bare, at Aarhus Homosport er et sted, hvor man som LGBTI+ personer kan komme og opleve et trygt, socialt fællesskab:

“Vi har nogle ting, som vi kan snakke om sammen, som man ikke kan snakke om i andre sportsklubber. Der er en vigtig emotionel støtte.”

Og åbenheden for LGBTI+-foreninger er da også til at måle på ifølge en rapport om ’Udfordringer & barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger’, som Analyse & Tal har udarbejdet for Kulturministeriet i 2020.

I den svarer tre fjerdedele af de adspurgte LGBTI+ personer fra foreninger målrettet dem, at de i høj grad føler sig inkluderede under træningen. For de adspurgtes oplevelser i de traditionelle idrætsforeninger ligger dette tal på lidt under halvdelen.

Og selv om studiet ikke med sikkerhed kan repræsentere den generelle oplevelse for LGBTI+ idræt, tegner den ifølge projektleder for rapporten, Cecilie Astrupgaard, et tydeligt billede:

”Vi kan se, at personer, der dyrker idræt i en forening målrettet LGBTI+ personer i højere grad føler sig inkluderet i det sociale fællesskab, end dem vi har talt med, der dyrker idræt i traditionelle foreninger.”

Rødt kort til homofobi
Fingrene spænder om de vandfyldte mælkekartoner, så de ikke skvulper for meget rundt, når der skal squattes, og plastpallerne stables af og på, mens holdets fremmødte skiftes mellem øvelserne i dagens cirkeltræning. Ved den sidste omgang øvelser, går det op for dagens træner, at der mangler en øvelse.

”Nogle idéer?” spørger han de andre medlemmer på holdet, og straks er der én, som byder ind.

”Vi kan lave reverse push ups?” foreslår én og viser ved at hæve og sænke sin krop, med ryggen til plastpallerne, som ryster lidt under hans hænder.

”Okay, er det det, vi gør?” spørger træneren. Det er der enighed om, så træningen fortsætter til lyden af Tea and Rum-remix og Kylie Minouges ’Can’t Get You Out Of My Head’. Da tempoet skrues ned under den afsluttende udstrækning, fortæller holdet om det dejlige ved at have andre at spejle sig i og få hjælp til at acceptere sig selv.

Men de forklarer også, at det ikke kun er samtaleemnerne og de sociale muligheder, som trækker dem til Aarhus Homosport. For både ifølge dem og Per Spleth har idrætten endnu nogle problemer, som foreningen gerne vil trække sporten væk fra.

“Homoseksuelle har jo brug for at dyrke sport ligesom alle andre. Men vi føler, at der er et behov for at have den her klub. Andre steder kan man opleve, at hvis nogen skejer ud, så kan de blive udsat for mobning. Det gør vi ikke i vores forening.”

Den tendens kan Cecilie Astrupgaard, partner i Analyse & Tal godt genkende fra deres undersøgelse. Her har relativt mange oplevet en eller flere ekskluderende oplevelser eller decideret mobning i forbindelse med sport.

”Undersøgelsen viser, at der er nogle problemer i idrætten, som vi bør gøre noget ved. Idræt er noget, man gør frivilligt, det er noget, der skal være sjovt. Hvis det ikke er det, så melder man sig ud.”

Dette gælder eksempelvis hver fjerde homo-, bi- eller panseksuelle og over halvdelen af de adspurgte trans- eller nonbinærpersoner. For Per Spleth er det også vigtigt, at foreningens medlemmer møder op til en træning, som ikke er forbundet med udelukkelse eller ubehagelige konfrontationer:

“Vi føler os trygge med at mødes med hinanden i vores klub. Der er ingen, der ser skævt til dem, der er lidt anderledes. Det er et vigtigt parameter.”

Ny humor på banen
Flere af medlemmerne til torsdagens fitness har før oplevet, at det blev en del af sporten at skulle finde sig i, at deres seksualitet eller køn bliver brugt som skældsord og tilsvininger.

”Man ved jo godt, at det ikke er rettet direkte mod en selv, men alligevel giver det en lille knude i maven. For man bliver jo forbundet med noget dårligt.”

Og det er medlemmerne hos Aarhus Homosport langt fra ene om, ifølge de svar, som analyse og Tal har analyseret. For her har det nedsættende sprog været at finde, selv blandt trænerne:

“En del fortæller, at de synes, der var en ubehagelig jargon. Det er en del af kulturen. Hvis en homoseksuel person eksempelvis møder til fodbold hver uge, og personens seksualitet bliver brugt som skældsord, ikke bare til en selv, men til hele holdet, så viser det, at der er nogle problemer, som ikke er løst endnu,” siger Cecilie Astrupgaard.

Og ifølge studiets resultater, tegner der sig også et billede af, at det ikke kun er i kampens hede, at de homofobiske tilsvininger finder sted:

”En ting er det nedsættende sprogbrug, en anden ting er de jokes, som bliver brugt. Fra dem vi har snakket med i undersøgelsen, tegner der sig også et billede af, at når folk siger ting i sjov, så kan det være svært at sige fra.”

Derfor giver det for Aarhus Homosport mening at trække sporten væk fra den nedsættende jargon og ind i nye rammer. Men når medlemmer i stedet mødes med indforstået respekt, åbner det nemlig op for en anden jargon, ifølge næstformanden:

“Vi har måske andre jokes her end i en heteroseksuel klub, fordi tonen generelt er lidt blødere, end den man kan møde i andre klubber.”

Og selv de gamle jokes får ifølge Udefitness-holdet en ny betydning, når man går til træning og bliver mødt med venskab i stedet for fobi:

”Vi kan jo stadig godt lave jokes om løse håndled, hvis vi vil det. Men her ved vi, at det kommer med fuld kærlighed og uden fordomme,” siger manden med de reverse push-ups, mens han og de andre fra Udefitness går tilbage mod bilerne efter dagens træning.

Mindeparkens buske er blevet vandet med mælkedunkenes indhold, og nu falder snakken hurtigt på de arrangementer, hvor medlemmer giver den lidt ekstra gas. For når man smider homofobien på bænken, kan en anden type humor få tid på banen. Og det betyder for eksempel, at Udefitness i juni kunne skifte mælkedunkene ud med champagneglas til foreningens noget forsinkede nytårstaffel ’champagnewalk’ og poste på sociale medier under hashtagget #spilmedpådetrigtigehold.

Om Aarhus Homosport

  • Stiftet i 1986.
  • Foreningen har efter 1995 også gået under navnet Danish D-Lite.
  • Danish D-Lite har deltaget i stævner, siden 1991 både i Danmark, Tyskland og USA.

Om undersøgelsen ’Udfordringer & barrierer blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger’

  • Udgivet af Kulturministeriet i 2020 og udarbejdet af Analyse og Tal.
  • Undersøgelsen har en følgegruppe bestående af: Amnesty International Danmark, Dansk Boldunion, Dansk Idrætsforbund, DGI, Institut for Menneskerettigheder, PAN Idræt, Spillerforeningen, Sex & Samfund.